EU’s samhørigheds-politik giver mulighed for at mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne i Europa. EU tilbageholder nu 3,7 mia. kr. i støtte til Ungarn. Hvis dette bliver permanent, vokser problemerne i Ungarn, forklarer lektor.

14.04.2012 | UNGARN | Omgivet i en halvcirkel af Karpaterbjergene og med grænser op til Østrig, Slovakiet, Ukraine, Rumænien, Kroatien, Serbien og Slovenien, ligger slettelandet Ungarn. Tidligere kunne det øde og tørre landskab med sparsom vegetation, Pusztaen, kun bruges til kvægdrift. I dag er det næsten fuldstændig opdyrket.

Bearbejdet er nu også EU’s støtte til Ungarns regioner. Kravene til at få støtte fra EU’s Samhørighedsfond kræver, at landet har et underskud på under tre procent af BNP. Det har Ungarn ikke, hvilket har ført til, at EU’s 27 økonomi- og finansministre har frataget Ungarn sin støtte.

“Formålet med suspensionen er at motivere Ungarn til at føre en mere ansvarlig finanspolitik. Jeg håber, at Ungarn nu vil arbejde for at gennemføre de nødvendige budgetforbedringer. Jeg er tilfreds med, at vi stod sammen om at håndhæve de fælles spilleregler for sund økonomisk politik,” sagde Margrethe Vestager, Danmarks Økonomi- og Indenrigsminister på pressemødet for EU’s ministerråd for økonomi- og finansministre, ECOFIN, den 13. marts.

Mulighederne forsvinder
For Ungarn har EU’s Samhørighedspolitik betydet, at landet i perioden 2004-06 oplevede, at knap 20.000 projekter blev støttet af strukturfondene. Der blev ydet støtte til 13.000 virksomheder, små og mellemstore, og skabt næsten 22.000 nye arbejdspladser.

“Hvis pengene til projekterne forsvinder, forsvinder mange muligheder for menneskene,” fortæller Peter Sarvari, ungarer, bosat i Danmark og ejer af Bock Bistro & Vinotek på Østerbro i København.

Denne solskinseftermiddag er der halvmørkt og roligt i restauranten. Gnidningsløst udtaler Peter Sarvari navnet på sin hjemby i Ungarn, Székesfehérvár, i regionen Közep-Dunántúl. En region med meget industri, som har fået støtte fra EU til bl.a. infrastruktur, beskæftigelse og innovation.

“EU’s begrænsning af støtten går ikke ud over Viktor Orban, der anses for at være en kontroversiel regeringsleder, som EU måske gerne vil ramme. Dem, det går ud over er menneskene. Jeg kan godt se, hvad Margrethe Vestager siger med, at fratagelsen af støtten skal motivere Ungarn, men når pengene forsvinder i ren praksis, oplever befolkningen det som en straf,” fortæller han.

“Regeringen har ført en lemfældig økonomisk politik”
Søren Riishøj, lektor på Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet forklarer, at baggrunden for Ungarns økonomiske underskud går tilbage til den kommunistiske periode.

“Alle Ungarns vigtige industrivirksomheder og bankvæsenet ejes af udlandet og den indenlandske ungarske økonomi har ikke vejet særlig tungt. Det gør landet meget sårbart overfor udsving i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Det er den strukturelle baggrund for underskuddet,” forklarer Søren Riishøj.

Det andet vigtige forhold er, ifølge Søren Riishøj, den økonomiske politik, som Ungarn har ført. Den har bidraget til problemerne, både i den nuværende regeringsmagt og i den tidligere, hvor den i høj grad fandtes i den socialistisk liberale regering, som understøttede en meget lemfældig økonomisk politik, vurderer han.

Parlamentet i Budapest kan ses som et symbol på den konservative premierminister Orbans magt. Stor og dominerende. Foto: Julie Christensen

Stigende ungarsk EU-modstand
Ud fra Søren Riishøjs betragtning står Ungarn i en vanskelig situation, når landet kun har tre måneder til at rette op på underskuddet:“Hvis Ungarn ikke får rettet op på underskuddet betyder det, at EU kan begrænse støtten permanent,” fortæller han.

Med Viktor Orban og hans konservative parti, Fidesz, der er landets største, og som har et stærkt mandat, kan det få store konsekvenser for befolkningens holdning til EU.

“Hvis EU begrænser strukturfondsstøtten til Ungarn permanent, og hvis Ungarn i de kommende år får store problemer med at overholde finanspagten, vokser problemerne. En følge kan være stigende modstand mod EU i befolkningen, fordi der er risiko for, at Fidesz i næste valgkamp siger, at problemerne ikke skyldes regeringen, men ”onde kræfter” udefra,” siger Søren Riishøj.

I restauranten på Østerbro troner skarpt foldede hvide stofservietter urokkeligt på lange nylakerede mørke træborde. Med et fast blik og klar stemme fortæller Peter Sarvari, hvordan den økonomiske situation ser ud for ham som ungarer. Han fortæller, hvordan mange efter kommunismens tid stod overfor en helt ny form for frihed at leve under, da folk var vant til stærkt kontrollerede forhold. Ifølge ham har mange svært ved at vænne sig til, hvordan det fungerer i dag. De husker, hvordan de vesteuropæiske lande ikke ville hjælpe, da Ungarn havde det svært økonomisk, hvilket stadig ligger dybt i mange ungarere.

“Historien er vigtig for den nuværende situation og det er også en af årsagerne til modstanden mod EU, som altid har været der. Mange troede, at det gik godt før landet kom ind i EU. Med EU er der flere krav, og når EU nu begrænser støtten, får befolkningen et dårligt billede af EU,” siger Peter Sarvari.

Det kan lede frem til at diskutere Viktor Orbans måde at lede landet på, særligt i forhold til, hvorvidt et enkelt parti uden videre skal kunne vedtage en lov:“Fidesz vedtager i øjeblikket uden videre nye love i Ungarn, og det er en helt anden diskussion. Men Orban har meget magt. Og kan lide at have den, fortæller Peter Sarvari.

Der kan, eller skal ifølge ham dog ikke gøres noget, for at få Viktor Orban til at holde op med at kritisere EU, da Ungarn og Orban har brug for EU-samarbejdet.

“Selvom Orban skulle vinde valget i Ungarn ved næste regeringsvalg, tror jeg ikke, at han ville få Ungarn ud af EU, da Ungarn ikke kan undvære EU. Der er brug for EU. EU er altafgørende for Ungarn,” slutter Peter Sarvari.

 

Fakta: Ungarns økonomiske underskud

  • Ungarn har haft et stort underskud på statsbudgettet siden landets indtræden i EU. På grund af forskellige tiltag fra regeringen, fx Szell Kalman-strukturreformen, var 2011 det første år, hvor underskuddet kunne bringes ned under EU’s referenceværdi på tre procent.
  • At Ungarn allerede før krisen havde et højere underskud end forventet, gjorde det dog sværere for regeringen at håndtere den negative udvikling i økonomien, hvilket medførte en kraftig nedgang i 2009, hvilket også har gjort det sværere at komme tilbage på rette kurs.
  • Underskuddet forøgede regeringens behov for at låne penge, og det fik renterne til at stige igen.
  • Regeringen er klar over konsekvenserne af det høje underskud og gældsniveau i forhold til BNP, og har sat sig for at gennemføre yderligere finansielle tiltag.
  • I øjeblikket er der i Ungarn forventninger om skattestigninger og et fald i det offentlige forbrug. Disse forventninger har også en vis betydning for beslutningstagerne blandt de forskellige økonomiske aktører.
    (Kilde: Ungarns Ambassade i Danmark)

Mere info:
Læs mere om  EU’s samhørighedspolitik, Samhørighedsfond og EU-støttede programmer i Ungarn  her.

Foto øverst: Thierry Kennes