13.06.2012 | DET DANSKE EU-FORMANDSKAB | I morgen møder EU-parlamentets politiske grupper hinanden. På dagsordnen er, om parlamentet skal lukke ned for samarbejdet med det danske EU-formandskab.
Vreden imod Danmark udspringer af en indgået aftale i Schengen-samarbejdet, som formandskabet forhandlede på plads i sidste uge. En aftale, der bl.a. ændrer på magtfordelingen i lovgivningsprocessen om evalueringen af EU’s ydre grænsekontrol.
En konsekvens af den nye lov bliver, at ministerrådet frem over er den eneste instans, der skal godkende ændringsforslag.
Denne procedure begrænser parlamentets magt i forhold til ministerrådet, og det er alt andet end populært blandt de folkevalgte EU-politikere.
Parlamentarikernes potentielle boykot er kritisk. Det danske formandskab har ambitioner om at have aftaler inden for energi- og patentområdet på plads inden 1. Juli, hvor Cypern overtager dirigentstokken. Skal det lykkes, kræver det parlamentets medvirken.

Indblik



