Krisen kradser i Europa, og i yderområderne er der ikke bare tale om en forbigående bølgedal. Det er selve livsnerven, der er ramt. Arbejdspladser forsvinder, og folk flytter. Men hvad gør man, når skattegrundlag, befolkning og andelen af personer i den arbejdsdygtige alder falder så markant, at nulpunktet nærmer sig? Et dansk projekt har fundet en vej til at skabe udvikling uden vækst i yderområderne.

24.04.2013 | OMSTILLING | Overalt i Europa står landdistrikterne og særligt yderområderne over for en stor omstilling. Hvor landbrug, fiskeri og industri tidligere dominerede, falder antallet af arbejdspladser inden for de tre klassiske erhverv. Og i takt med udviklingen flytter en større del af befolkningen mod de store byer. Urbaniseringen ses overalt. I dag bor 50 procent af verdens befolkning i byer, og i 2050 forventes dette tal at stige til 80.

Danmark fører i urbanisering. Her bor 80 procent allerede i byerne, og andelen stiger, så der i 2050 kun vil være cirka 10 procent af befolkningen, der bor på landet. Enkelte lande har tradition for – og råd til – at kæmpe imod. I Norge skal en markant såkaldt ’distriktspolitik’ for eksempel fremme bosætning i yderområderne, og hvert år uddeler staten milliarder i skatterabat til de norske yderområders indbyggere og virksomheder. Den massive støtte har stor betydning, men nordmændene flytter alligevel, og Oslo Kommune er Europas hurtigst voksende hovedstad. Over de næste 20 år vil byen gå fra cirka 600.000 til cirka 800.000 indbyggere.

Der er altså ikke noget, som tyder på, at urbaniseringen kan stoppes. Befolkningsvandringerne hænger sammen med grundlæggende forandringer i samfundet, hvor større byer med internationale forbindelser og store arbejdskraftudbud tiltrækker erhvervsliv, kapital, mennesker og kultur. Verden over har storbyer gennemgået en revitalisering, og mange mennesker flytter derfor til byen – ikke bare for at få arbejde, men fordi det er her, de ønsker at bo.

Vilkårene for udvikling i yderområderne er radikalt anderledes, og vi må derfor se på dem på en ny måde, hvor vi ikke bare måler udviklingen på traditionelle vækstparametre og stædigt forsøger at skabe samme type økonomiske vækst som i byerne. Yderområderne skal ikke være fattige udgaver af storbyen, men  transformere og aktivere deres ressourcer og potentialer på ny.

Udvikling uden vækst
Vi er uddannet til at sætte lighedstegn mellem udvikling og vækst, og når vi oplever tilbagegang i økonomi og befolkning, betragtes det som en krise, der skal vendes. Udviklingen i yderområderne betyder, at vi skal lære, hvordan man planlægger for udvikling i områder, hvor tilbagegang er et permanent vilkår. Traditionelt har kommunernes fysiske planlægning især handlet om at definere rammerne for at udlægge arealer til nyt byggeri, og økonomisk planlægning har fokuseret på at skabe gode rammer for vækst.

For planlæggere, økonomer, politikere og alle andre faggrupper er det uvant at planlægge i en virkelighed, hvor alle tal peger den ’forkerte’ vej. Det udfordrer lovgivningen, kræver mod hos lokale politikere og lægger op til debat om, hvorvidt det alene er negativt, at der er tilbagegang. Kan en nødvendig omstilling vendes til noget positivt?

Erkendelse af det enkelte områdes situation er en forudsætning for udvikling, og det er både modigt og nødvendigt, at kommunerne ændrer planpraksis og justerer forventningerne til, hvilken udvikling de vil – og kan – skabe. I Guldborgsund Kommune har politikerne besluttet at opdele kommunen i forskellige bosætningsområder: Centrale områder kan forvente et højt niveau af kommunal service, mens serviceniveauet bliver lavere andre steder. Også Lolland Kommune skriver nu i kommuneplanstrategien, at de skal udvikle sig til et bedre samfund for færre mennesker med lavere økonomisk vækst.

Se på stedet – ikke på tallene
En del af erkendelsen handler om at fokusere på stedet. I debatten om yderområderne glemmes det ofte, at tallene for faldende befolkning, høj andel af ældre, lavere indtægt og højere arbejdsløshed alene er udtryk for gennemsnit. Resultatet er, at yderområderne bliver set som fortabte, men bag de nedslående tal gemmer sig mange lokalsamfund, som trives og udvikles.

Steder, som har formået at omstille sig ved at tage udgangspunkt i og nytænke deres menneskelige og fysiske ressourcer. Måske er de på forkant i udviklingen af nye samarbejdsformer i spændingsfeltet mellem civilsamfund, stat og marked, og mellem det lokale og det globale? Samarbejdsformer, som bliver nødvendige for at imødegå de store udfordringer, vi står overfor. Ikke blot i yderområderne, men i hele Europa.

Mulighedernes Land – udvikling af det lokale guld
Selvom udfordringer på overfladen ligner hinanden – er der store lokale forskelle på udfordringer og muligheder. Det viser eksemplerne fra Mulighedernes Land, et partnerskab indgået i 2007 mellem Realdania, Bornholms Regionskommune, Lolland Kommune og Thisted Kommune. I Mulighedernes Land er der realiseret 16 fysiske projekter, der alle bygger oven på og udvikler hvert steds særlige kvaliteter – det lokale guld.

På Bornholms nordvestlige kyst er rammerne om den tidligere råstofindustri i Hasle Havn, Vang Granitbrud og Hammer Havn eksempelvis forvandlet fra rå industriarealer til rekreative områder – et fysisk billede på øens transformation fra industrisamfund til service- og oplevelsessamfund. På Lolland er herregårdene og den frugtbare jord grundlag for en ny historie, der skal tiltrække turister og skabe opmærksomhed om de kvalitetsfødevarer, som godsejerne er begyndt at udvikle.

Og endelig er det i Thisted naturen og særligt bølgerne og stranden, som giver mulighed for et surfermiljø i verdensklasse i Klitmøller, Krik og Vorupør. Udbygning af faciliteterne langs kysten, der også er kendt som Cold Hawaii, har været med til at styrke stedernes attraktionsværdi, og som én af de eneste landsbyer i Thisted har Klitmøller oplevet tilflytning.

Erfaringerne fra Mulighedernes Land viser, at det enkelte steds kvaliteter kan være nøgle til ny positiv udvikling. Projekterne viser, at der er positiv udvikling i yderområderne, og at statistikker og nøgletal skjuler gode historier og særlige kvaliteter, som er vigtige at holde fast i, hvis yderområdernes potentialer skal udvikles.

Alle kræfter forenet i èt sted
Tilgangen til udvikling med udgangspunkt i de stedbundne kvaliteter er ikke ny og kendes også fra bl.a. EU’s LEADER-programmer fra 1991, og fra OECD, der i 2006 udgav bogen The New Rural Paradigm, som beskrev skiftet fra generelle støtteordninger mod stedsspecifikke investeringer i projekter. Mulighedernes Lands arbejde med de stedbundne kvaliteter bygger dermed videre på en tilgang til udvikling, der har vundet frem inden for de seneste 30 år.

Det kritiske punkt er, hvordan stedet sætter sine kvaliteter og ressourcer i spil, og erfaringen fra de 16 projekter viser, at lokale fysiske og menneskelige ressourcer skal kobles til og indgå i samarbejde med kommune, erhvervsliv samt fonde og andre interessenter. Mærkbar udvikling sker dér, hvor et projekt ikke blot gør noget godt for det enkelte sted, men også er tænkt sammen med kommunale, regionale, nationale og endda globale strategier og projekter.

Et godt projekt skal være tænkt, skabt og forankret lokalt og samtidig hægte sig på overordnede strategier og globale udviklingsstrømme. På den måde kan projekter være en fantastisk platform for lokal mobilisering, organisering, stolthed og tro på fremtiden. Når denne ånd opstår, begynder snebolden at rulle, og stadigt nye aktiviteter og idéer ser dagens lys. De steder, hvor samarbejdet er stærkest, lykkes det også at tiltrække ressourcer udefra – både i form af investeringer, turister og tilflyttere.

Vorupør i Thisted Kommune er et godt eksempel på et sted, hvor udviklingen har bidt sig fast. Som del af Mulighedernes Land skulle der anlægges en ny promenade, og da først arbejdet var gået i gang, lykkedes det kommunen og lokale kræfter at rejse finansiering til et nyt havbad og istandsættelse af strandens gamle fiskerhuse. Det er, når synergi opstår mellem lokale projekter og kommunale strategier, at den egentlige forandringsproces begynder, og troen på langsigtet, positiv udvikling vinder frem.

Udvikling på trods og med færre indbyggere
Over hele Europa står yderområder over for en omstilling, og vi skal vænne os til at se – og planlægge for – positiv udvikling i en situation med befolkningsmæssig og økonomisk tilbagegang. Mulighedernes Land har vist, at yderområdernes stedbundne kvaliteter kan være grobund for ny positiv udvikling trods dårlige odds.

Vejen til udvikling går gennem lokal mobilisering og tæt samarbejde mellem civilsamfund, myndigheder, fonde og erhvervsliv. Når samarbejdet lykkes, oplever borgerne, at de kan påvirke udviklingen og transformere landsbyens og lokalsamfundets fælles rum – med forøget livskvalitet og tro på fremtiden til følge. Der er muligheder bag de nedslående nøgletal.

Karen Skou, Realdania, Signe Sloth Hansen, Dansk Bygningsarv, og Søren Møller Christensen, carlberg/christensen.

Forsidefotoet er fra bogen Mulighedernes Land (Realdania)