Europa-Parlamentet har vedtaget Tavares-resolutionen, der giver en række bud på EU’s handlemuligheder i sager med brud på grundlæggende demokratiske principper og rettigheder. Resolutionen indeholder en hård kritik af den ungarske regerings tilbagerulning af netop disse rettigheder, mens Ungarn kalder den for venstreorienteret propaganda. 

16.09.2013 | DEMOKRATI I EUROPA | I juli vedtog Europa-Parlamentet Tavares-resolutionen, der er opkaldt efter den portugisiske europa-parlamentariker, Rui Tavares, som har stået i spidsen for dens udarbejdelse. Resolutionen markerer den mest konsekvente og detaljerede udmelding fra EU’s side i kontroversen med Ungarn omkring unionens grundlæggende rettigheder.

Resolutionen behandler således de kritikpunkter, der er blevet rettet mod den ungarske regering de seneste år, heriblandt domstolenes og mediernes uafhængighed, minoritetsrettigheder, religions- og trosfrihed, en kontroversiel valgreform og den omfattende brug af forfatningslove, der kræver to tredjedels flertal i parlamentet. Mere generelt kritiserer resolutionen de efterhånden sagnomspundne forfatningsændringer, som har fundet sted ad flere omgange siden 2011.

Grundlag for beskyttelse af demokratiet
Vi har tidligere i artiklen ”Den vedvarende ungarske udfordring” fokuseret på den kurs som den nationalkonservative regering i Budapest har angivet for landet, siden den kom til magten i 2010. På trods af, at både EU, Europarådet og dele af det internationale samfund flere gange har råbt vagt i gevær overfor udviklingen i Ungarn uden den ønskede effekt, kunne det her konkluderes, at EU ikke har de nødvendige redskaber til effektivt at ægge premierminister Viktor Orbán’s regering i den rigtige retning.

Det er i den sammenhæng, Tavares-resolutionen for alvor bliver interessant, da den foreslår nogle nye og helt konkrete handlemuligheder i en sag, hvor en medlemsstat overtræder de grundlæggende værdier, som er beskrevet i Traktaten om den Europæiske Unions Artikel 2.

Lande som Bulgarien og Rumænien har i den seneste tid ligeledes været præget af udviklinger, der påvirker demokratiet negativt. Som eksempel er Bulgariens såkaldte Freedom House demokrati-score halveret, siden landet blev medlem af EU i 2007. Samtidig oplever Rumænien også en tilbagegang for demokratiet og pressefriheden. På den måde kan Tavares-resolutionens nye mekanismer, hvis de bliver en realitet, danne grundlag for beskyttelse af demokratiet i nye såvel som gamle medlemsstater i fremtidige situationer.

Resolutionen som løsning på Københavnsdilemmaet
Et grundlæggende problem for EU er, at der på den ene side er en række krav til lande, der kandiderer til medlemskab, de såkaldte Københavnskriterier, som fastsætter, at lande skal leve op til nogle basale politiske og økonomiske kriterier, samt dedikere sig til at opfylde EU’s samlede regelsæt, den såkaldte acquis communautaire. På den anden side er der mangel på effektive mekanismer til at sørge for opretholdelsen af disse kriterier, når et land først er kommet ind i fællesskabet. Dermed opstår ”Københavnsdilemmaet”.

I lyset af dette indeholder resolutionen en række forslag til at komme dette dilemma til livs, herunder idéen om at etablere en politisk uafhængig ”vismandsgruppe på højt plan”, kaldet en Københavns-komité. Denne gruppe ville have til opgave at overvåge om alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier, og at københavnskriterierne fortsat overholdes, når et land er blevet fuldbyrdet medlem af EU.

Herudover skal komitéen samarbejde med andre internationale organer og indgå i en styrket dialog med Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om de beslutninger, der skal tages. Det er desuden vigtigt, at der sker en ensartet overvågning af medlemsstater, så beskyldninger om dobbeltstandarder undgås. Endelig skal komitéen afhjælpe Københavnsdilemmaet ved at give mulighed for at advare tidligt om eventuelle overtrædelser, og i den forbindelse bede EU-institutionerne og medlemslande om en reaktion på problemerne.

Hård kritik fra Orbán
På trods af at resolutionen blev vedtaget med et flertal på 370 stemmer for, 248 stemmer imod og 82, der undlod at stemme, har den mødt hård kritik fra Budapest. Både Orbán og Ungarns Europaminister Enikő Győri har beskyldt hele tilblivelsen af resolutionen, afstemningen og EU’s generelle kritik af Ungarns regering for at være dikteret af den europæiske venstrefløj. I den forbindelse har formanden for Europa-Parlamentet, den tyske socialdemokrat Martin Schulz, fra begyndelsen eksempelvis været mere forbeholden i kritikken af den socialdemokratiske Premierminister i Rumænien Victor Ponta, end tilfældet har været i forhold til udviklingen i Ungarn.

I forhold til afstemningen om resolutionen er det imidlertid tydeligt, at det ikke udelukkende er Europa-Parlamentets venstrefløj, der kritiserer den ungarske regering. Ifølge Kim Lane Schepperle, professor i forfatningsret ved Princeton Universitetet, er de mange ja-stemmer og de 82 stemmeundladelser i et relativt ligeligt politisk delt Europaparlament, et udtryk for at resolutionen er vedtaget med et flertal, der også rækker ind over højrefløjen.

Netop den slags beskyldninger om partiskhed kan aflives ved at etablere en Københavner-komité, der er baseret på et princip om politisk uafhængighed. Idéen om en sådan komité stammer fra idehistorikeren Jan-Werner Müller. En af hans vigtigste pointer er, at der er for lidt fokus på politiske udviklinger indenfor EU, og at man ved at skabe sådan en institution vil kunne skabe bevidsthed i den europæiske befolkning om alvorlige udfordringer af fælleseuropæiske værdier indenfor EU’s egne grænser.

Et skridt i den rigtige retning
Hvis EU tager skridt imod at etablere en sådan institution, er det vigtigt at handle forsigtigt og på et velfunderet grundlag. Derved kan en situation som den i den østrigske Jörg Haider-sag tilbage i 2000 undgås. Forskellen er imidlertid at der i den sag blev indledt bilaterale sanktioner før den østrigske regering havde gennemført politiske tiltag, hvorimod Orbán-regeringen allerede har demonstreret tydelige diktatoriske tendenser. I den ungarske sag kan man ikke lade regeringen gemme sig bag påberåb om suverænitet, da den ved at indtræde som medlem af EU i 2004 indvilgede i at leve op til EU’s traktatgrundlag og værdier.

Et springende punkt i øjeblikket er, om resolutionens forslag og kritikpunkter i sidste ende kommer til at munde ud i håndgribelige reaktioner fra EU’s side. Vedtagelsen af Tavares-resolutionen er dog et skridt i den rigtige retning. Hvis resolutionens forslag bliver ført ud i livet vil man have skabt en række værktøjer, som muligvis kan lede regeringer på demokratisk deroute tilbage på rette spor.

Joakim Quorp Matthiesen og Simon Dahl Kristiansen er begge cand.mag. i Europastudier ved Aarhus Universitet

Billede i artiklens top: Rui Tavares (tv.) og Viktor Orbán (th.) under debat i Europa-Parlamentet den 2. juli 2013. Flickr creative commons / © European Union 2013 – European Parliament