Åbne for omverdenen, men også traditionsbundne

2018-09-01T13:44:30+00:00 lørdag, 1. september, 2018|

Hvordan er svenskerne, samfundet og mentaliteten, når man spørger andre europæere, der bor eller har boet i Sverige? Vi har spurgt en håndfuld tilflyttere fra det øvrige Europa – to franskmænd, to danskere og en tysker.

Interview af Henrik Brun

TEMA: SVERIGES MANGE SIDER | I Trönningenäs, lidt nord for Varberg på den svenske vestkyst, 70 kilometer syd for Göteborg, går en midaldrende mand rundt med et håndklæde under armen. Han er på vej ned til badebroen for at tage en dukkert, akkompagneret af udsigten til klipper, lystbåde og små øer ude i Kattegat.

Mattias hedder han, og han er tysk og har sammen med sin kone på tyvende år lejet et sommerhus her i området på kanten af det, der mod nord bliver til decideret skærgård.

”Prøv at kigge over på alle husene der,” siger han og peger på en klynge huse på den anden side af en mark, da jeg spørger ham, om der er noget ved Sverige, der har overrasket ham, siden han begyndte at frekventere landet.

”De flager utroligt meget i Sverige,” siger han og lader fingeren panorere langsomt fra side til side. ”Meget mere end i Tyskland.”

Ganske rigtigt er der blå-gule vimpler i flagstangen i samtlige haver tilhørende samtlige stugor. Det er lige før, der flages mere konsekvent end i et dansk kolonihavemiljø.

Stærk identitetsfølelse
Mattias’ observation stemmer meget godt overens med de udsagn, vi har indhentet fra en håndfuld andre europæere, der har boet eller stadig bor i Sverige. Formålet er – helt uvidenskabeligt – at få en fornemmelse af udenlandske tilflytteres tanker om svenskerne, samfundet og mentaliteten i landet.

”Noget af det, der har overrasket mig, i løbet af den tid, vi har boet i Sverige er, at de sideløbende med deres åbenhed for omverdenen og deres velvillige indstilling over for folk udefra, også har en stærk svensk identitet og stolthed,” siger franske Helene, 47, som har boet fem år i Sollentuna og Bromma, begge i Stockholm-området, sammen med sin mand og to børn på ti.

”Jeg blev langsomt mere og mere imponeret over, at de respekterer traditioner, såsom midsommer og måden at holde jul på. Selv teenagere danser rundt om juletræet. Det ville man aldrig gøre i Frankrig eller Storbritannien, hvor jeg også har boet,” siger hun.

Danske Katrine Jacobsen havde heller ikke på forhånd indset omfanget af, hvor traditionsbundne, svenskerne kan være, da hun flyttede til Stockholm for at arbejde som arkitekt.

”De går enormt meget op i deres højtider, såsom midsommer, Lucia-optog og jul m.m,” siger Katrine Jacobsen og fremhæver i samme åndedrag, at de fleste, hun kender, er familiemennesker med stort F.

”Arbejdet er vigtigt, men familien er det vigtigste – altid,” siger hun.

Rundkreds og enmandskontorer
Hvad angår jobbet og kulturen på arbejdspladsen, oplever Katrine Jacobsen, at man bruger lang tid på at overveje, undersøge og lægge planer.

”Svenskerne har en evne til at tage ting med mere ro. På de tegnestuer, jeg havde arbejdet på i København, stressede vi altid sindssygt op til deadlines på konkurrenceprojekter og sov ikke de sidste par nætter. I Stockholm var det mere sådan, at det går nok,” siger hun.

Det genkender danske Katrine Barslev, 35. Hun bor i Stockholm og arbejder som kommunikations- og marketingansvarlig i en virksomhed i den svenske hovedstad. Her har hun boet ad to omgange siden 2010, sammenlagt i syv år.

”Jeg synes diskussionskulturen lider lidt under, at der skal være plads til alle. Der er meget ‘talen i rundkreds’ og forsigtighed omkring beslutninger. Som diskussionslysten og straight-to-the-point-dansker kan jeg godt savne at der er kort fra tanke til handling. Det har jeg flere gange sagt til min chef, og så griner vi af, at der trods alt er nogle forskelle på danskere og svenskere,” siger hun.

Som arkitekt har Katrine Jacobsen lagt mærke til et andet fænomen på de svenske arbejdspladser:

”En sjov ting, jeg har oplevet, er en stor tradition for enmandskontorer. Jeg har lavet mange ombygningsplaner for vores kontorer, og folk stejler, når man foreslår storrumskontorer. De elsker enrumskontorer med billeder af børnene på væggene.”

Respekt for privatlivet
Ifølge franske Helene stemmer dette meget godt overens med, at der i Sverige en meget stor respekt for privatssfæren.

”Svenskerne respekterer hinandens privatliv, og det er måske også noget af det, der gør, at det kan tage meget lang tid at lære sin kollega eller nabo at kende,” siger hun.

Katrine Jacobsen er enig:

”De kan ligesom danskere virke lidt reserverede. Til gengæld er de utroligt kærlige og betænksomme, når de først kender én, og de har masser af humor.”

45-årige Anne, der kommer fra Frankrig og har boet i Stockholm de seneste 10 år med sin mand og to børn på 8 og 11, mener, at ”individualismen er ekstrem” i Sverige.

”Staten tager sig af alting, så man kan faktisk totalt ignorere sine naboer. Det gør mig ilde til mode. Jeg ved godt det bliver tilskrevet respekt for privatlivet, men jeg har svært ved at slippe det, fordi den modsatte tilgang er dybt forankret i mig,” siger Anne med reference til hjemlandet.

”Sammenlignet med Frankrig er meget anderledes i Sverige. Forskellig religion, kultur, klima og gastronomi… Men jeg vil ikke sige, hvad der er bedst. Jeg tager det bedste fra mine svenske omgivelser og kombinerer det med det bedste fra min franske baggrund. For eksempel kunne jeg aldrig finde på at slå mine børn, hvilket kommer fra Sverige. Men jeg sætter også grænser for mine børn. Det er også en del af min rolle som forælder, og det er måske mere fransk.”

Helene har samme tilgang til børneopdragelse, og hendes børn har haft det svært med de manglende grænser for skolebørnene.

”Jeg var chokeret over manglen på respekt for lærerne og over fraværet af struktur i undervisningen. Dog må jeg sige, at alle de skolebørn, vi har set, har virket aldeles glade,” siger Helene og fremhæver en fantastisk balance mellem arbejde og fritid i Sverige.

”Et godt sundhedssystem, børns vigtige rolle i samfundet, investeringerne i infrastruktur… alt det er de høje skatter værd,” siger hun.

Højere til loftet
Er der i Skandinavien mindre respekt end i Frankrig for eksempelvis en skolelærers autoritet, så er der mere respekt for kvinder og mere ligestilling. Og her er svenskerne et pænt stykke foran danskerne, mener Katrine Barslev. Hun vil eksempelvis betegne sig selv som feminist, og hvor det i Sverige generelt er et positivt ladet ord – og masser af mænd vil sige, at de er feminister – er det anderledes i Danmark:

”Jeg synes helt ærligt, at den danske debat er noget så trættende. Hvornår begynder de danske mænd at tage barsel og dermed ansvar for familien på en anden måde end blot økonomisk? Hvornår kan en kvinde få lov til at tage plads uden at blive kaldt en bitch eller kold i røven? Der er højere til loftet i Sverige, synes jeg. Det er nemmere at være laktoseintolerant, bære slør, være lesbisk, give sin datter kasket og blå bukser på eller sige fra overfor sexisme. #Metoo er noget helt andet i Sverige end i Danmark, hvor det mere virker til at blive set som en parantes, der ’fratager mænd retten til at flirte’. Ærligt talt så savner jeg ikke at bo i Danmark, når det kommer til de punkter,” siger Katrine Barslev.

Lige præcis i indre by i Stockholm er der dog desværre ikke så stor diversitet at spore, mener hun. Boligerne er simpelthen for dyre til, at forskellige indkomstgrupper vil kunne have råd til at bo der.

”Men i samfundet generelt er der ret stor diversitet, for eksempel bliver min datter lige nu passet af en thailandsk kvinde, en svensker og en kvinde fra Kroatien. Alle taler svensk naturligvis.”

Henrik Brun er chefredaktør på Magasinet Europa.

Foto i artiklens top: /Ritzau Scanpix/

Læs hele temaet “Sveriges mange sider”


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon