Advokaten med den beskidte straffeattest

2020-07-26T17:15:32+00:00 fredag, 24. juli, 2020|

Gonzalo Boye blev idømt 14 år, otte måneder og en dags fængsel. Den baskiske terrororganisation ETA havde indkøbt hans bistand til bortførelsen af en forretningsmand, som først slap fri 249 dage senere. I dag er Boye forsvarsadvokat for separatistlederen Puigdemont, som han skal have opfordret til at foretage flugten til Belgien. Dette er ottende afsnit i sommerserien “De pæne skurke”, hvor spanienskorrespondent og mangeårig domstolstolk Sara Høyrup tager os med på tur rundt i demokratiets irgange. 

SOMMERSERIE: DE PÆNE SKURKE  – AFSNIT 8

Kommentar (boguddrag) af Sara Høyrup

Gonzalo Boye Tussets karriere er omvendt af borgerskabets andres skurke: Først blev han dømt og sad i fængsel. Så blev han et pænt menneske. Sådan da.

Den baskiske “befrielsesfront” ETA opererede med begrebet “revolutionsskat”. ETA’s terroraktiviteter blev delvist sponseret af det baskiske forretningsliv, hvad enten forretningsfolkene ville det eller ej. ETA gjorde sig også i bortførelser.

Politiske modstandere blev gemt væk, før de eventuelt blev slået ihjel. Stort set alle repræsentanter for demokratiet og retsstaten blev forstået som fjender af det frie fædreland: lokalpolitikere, politifolk … Det baskiske regionspoliti gik på arbejde iklædt elefanthuer på terrorens tid.

Forretningsfolk var lukrative, for dem kunne ETA få enorme løsesummer for. Gonzalo Boye fik tre en halv million pesetas for sin freelanceindsats i bortførelsen af Emiliano Revilla for tredive år siden. Selv benægter han alt, når han altså ikke alligevel indrømmer det i lukkede kredse og undskylder sig med, at “det var andre tider dengang”.

Chiles dobbeltsjæl
Tyksakken, som han blev kaldt blandt venner, kom fra Chile og var med i MIR: “den revolutionære venstrebevægelse”, der kæmpede mod militærdiktatoren i hjemlandet. Pinochets autoritært højrekatolske idésæt var ikke ulig det hos det spanske diktatur frem til 1975.

Boye er født i 1965 og var otte år gammel, da den demokratisk valgte Allende blev myrdet i et kup med nordamerikansk støtte. Lige siden da har det chilenske samfund været splittet i pro- og anti-Pinochet. Reaktionære mod progressive.

Boyes hjem var splittet ned på midten: Boyes mor var fra det Pinochet-venlige borgerskab – og for øvrigt af catalansk herkomst. Hans far var en venstreorienteret journalist og dermed naturnødvendigt imod militærjuntaen, der kom ind fra højre.

Og det er, som om den dobbelthed gennemløber hele Boyes karriere sidenhen. Det spanske dagblad El Mundo citerer en tidligere samarbejdspartner for, at Boye giver den som de progressive projekters bannerfører pro bono, men reelt gør sig rig på klienter inden for narkohandel og anden organiseret kriminalitet med bånd til både det moderate og det ekstreme højre.

Reaktionære forbindelser
Boye er kendt for at repræsentere den galiciske narkokonge Sito Miñanco, som er helten i Netflix’ charmerende serie Cocaine Coast. Seriens sekundære hovedperson er en ung og ivrig dommer, der i virkelighedens verden var Baltasar Garzón, som vi skal høre om senere i serien om de omstridte helte.

Ifølge serien opklarede Garzón, at narkokongen finansierede det konservative Partido Popular. Der er nedlagt fogedforbud på bogen bag serien. Serien er et tilløbsstykke i landet, hvor ingen længere er i tvivl om PP’s korruption.

Mindre kendt er Boyes kontakter på det yderste højre i både Colombia og hjemme på kontoret: Boye har et fast samarbejde med en højreekstremist, som er dømt for mordet på en ungsocialist.

Boye har forresten aldrig betalt den store erstatning til Revilla, som han er idømt for sin medvirken til den otte måneder lange bortførelse. Han havde ingen penge at betale med, hævdede Boye til en start. Jamen der er ingen der har insisteret på det, og nu er kravet jo forældet, sagde Boye senere, da det faldt nogen for brystet, at han havde råd til dyre biler og guld-Rolex.

Studier i fængselscellen
Som så mange andre fanger afsonede Boye kun halvdelen af sin straf. Faktisk kom han ud efter blot seks år. I mellemtiden havde han nået at læse jura på rekordtid, ansporet af oplevelsen af at være uretfærdigt dømt. Tid havde han jo nok af i fængslets grå hverdag.

Til en start forsvarede han sine gamle kompisser fra fængselsgangene. Men han steg hurtigt i graderne.

El Mundo beskriver, hvordan han klistrer sig til de magtfulde og søger opad i en fart. Og det må man sige er lykkedes.

Boye leder forsvarsteamet i Spanien for den undvegne separatistleder Carles Puigdemont. Faktisk var det efter sigende Boye, som fandt på, at Cataloniens regionschef skulle undfly landet umiddelbart efter at have udråbt den frie catalanske republik for anden gang den 27. oktober 2017. Det foregik i bagagerummet til en bil ført af en catalansk regionsbetjent.

Catalanismen regnes for progressiv af sig selv og af den yderste venstrefløj i både Spanien og Danmark. Reelt er ideologien en reaktionær og racistisk identitarisme. Puigdemont er rundet af det store borgerlige magtparti Convergència, som ville blive meget ked af at blive regnet for venstreorienteret.

I sin kamp for løsrivelseslederne er Boye kommet i klemme ved at bestille en forvreden oversættelse fra spansk til fransk. Den falske oversættelse skulle presse en spansk dommer under retssagerne om løsrivelsesforsøget.

Med små greb vendtes indholdet til sin egen modsætning i den sætning, som Boye har slæbt den spanske forfatningsdommer i retten for – i Belgien. Ingen hæderlig oversætter kunne begå den fejl i god tro, og oversætteren har derfor også fået håret i postkassen.

Progressive ikoner
Tyksakken blandt venner har formået at blive et hotshot i alt, hvad der rører sig af progressive eller tilsyneladende progressive sager omgivet af medievirak. Boye dukker op overalt på den forvirrede venstrefløj og i alle protestmiljøer.

Boye forsvarer Edward Snowden. Han forsvarer palæstinenserne mod israelerne. Han forsvarer menneskerettighederne i Guantánamo. Han forsvarer en BZ’er dømt for at sende en politibetjent i permanent koma. Han forsvarer den mallorquinske rapper Valtònyc, der er flyttet ind hos Puigdemont i Waterloo efter at være undflyet anklager for hadtale.

Boye er forsvarsadvokat, når venstrefløjens koryfæer står anklaget for korruption, men bistandsadvokat for de private parter, der anklager højrefløjen for korruption. Han lod sig hyre af de baskiske terrorister, men repræsenterede et offer for islamistisk terror i Madrid. Reelt forsvarer Boye nok først og fremmest sig selv. Som han selv forklarer det: “Mit største ønske er at forsvare én som mig selv. Jeg ville få ham frikendt.”

Engang var der nogen, der lavede en fanfilm om Boyes liv og levned. Den trak 37 tilskuere til.

Serie: De pæne skurke

Spansk litteratur har en tradition for gavtyveromaner, hvor de farverige figurer lever efter devisen om, at går den så går den – og går den ikke, så går den nok alligevel. I en mørkere version byder den spanske virkelighed på forbløffende fortællinger om pæne mennesker, der repræsenterer lov og orden, men viser sig at være gemene forbrydere eller amoralske individer. De står rigtignok på den rigtige side af hegnet, men de er frække som slagterhunde. Det er skruppelløse personer, der duperer omgivelserne iklædt en bedsteborgermaske, der til sidst må falde med et brag. Det er historier om faldet fra tinderne.

Spanienskorrespondent og mangeårig domstolstolk Sara Høyrup tager os med på tur rundt i demokratiets irgange. Serien om skurkene indgår i Sara Høyrups bog “DIKTATOREN ER DØD! En moderne spanienshistorie”. Den udkommer næste år på Forlaget Europa. Dette er den ottende artikel i serien, og den handler om en bortfører, der læste til advokat i fængslet.

I Magasinet Europa gælder det for alle artikler i genrerne “boguddrag”, “klumme” eller ”kommentar”, at teksten udelukkende er udtryk for skribentens/skribenternes egne holdninger.

Billede i artiklens top: /wikipedia.org/