Kim Kielsen har serveretten i kompliceret grønlandsk regeringsspil
Efter det grønlandske valg kan Siumuts partileder Kim Kielsen nu sætte bolden i spil i forhandlingerne om igen at lede en regeringskoalition. Baggrund af Rasmus Leander Nielsen.
Efter det grønlandske valg kan Siumuts partileder Kim Kielsen nu sætte bolden i spil i forhandlingerne om igen at lede en regeringskoalition. Baggrund af Rasmus Leander Nielsen.
Her præcist 35 år efter Grønlands nej til fortsat medlemskab af det daværende EF, spiller EU fortsat en vigtig og formentlig lidt overset rolle i den arktiske del af Rigsfællesskabet.
Hos fortalerne for det Digitale Indre Marked kan gennemførelsen ikke gå hurtigt nok. Andre mener, det skal gå lidt langsommere.
Ifølge Ungarns opposition udgør ugyldig afstemning en eklatant fiasko for premierminister Orbán, men en spin-krig er allerede gået i gang internt i Ungarn og i forhold til Bruxelles.
Tænketanken VoteWatch Europe har kastet sig ud i den notorisk svære øvelse at vurdere, hvem af de 751 medlemmer af Europa-Parlamentet, der har mest politisk indflydelse. De 13 danske MEP’ere ligger langt fra topplaceringerne, viser den nye undersøgelse.
I dag blev der sat dato på den længe varslede ungarske folkeafstemning om EU’s forslag fra efteråret til en fordelingsnøgle for 160.000 primært syriske flygtninge. Ungarerne skal stemme den 2. oktober.
Den kompromisløse Brexit-kampagne og den seneste bølge af afstemninger i Danmark og Holland har givet ny ammunition til de kritikere, der mener, at folkeafstemninger er roden til alt ondt. Herunder EU’s sammenbrud og måske endda den vestlige civilisations forfald.
To årtier efter krigen i Bosnien sluttede oplever Europa endnu en gang en blodig krig i egen baghave og en flygtningekrise, der ryster kontinentet og vækker minder om 90’erne på Balkan. I disse måneder er det 20 år siden, at Dayton-aftalen blev forhandlet og underskrevet – og stoppede masseudryddelserne og de værste flygtningestrømme. I dette tema undersøger vi, hvad Dayton-aftalen har betydet for Bosnien og for Europa.
Frem til folkeafstemningen om retsforbeholdet vil både ja- og nej-fløjen argumentere for, at netop de står på mål for en fortsættelse af det velkendte og trygge valg. Men hvilken fløj kan påberåbe sig forsvaret af status quo, når det drejer sig om tilvalgsordningen?
Skal det danske retsforbehold erstattes af en tilvalgsordning? Det er spørgsmålet danskerne skal tage stilling til den 3. december. Tilvalgsordninger har Irland og Storbritannien haft siden 1990’erne, men hvori ligger forskellen på det nuværende ’opt-out’ og det mere fleksible ’opt-in’? Magasinet Europa ser i dette tema nærmere på retsforbeholdet og argumenterne for henholdsvis ja og nej.