Billedserie: Fire års konflikt i Ukraine

2018-04-24T12:11:46+00:00 fredag, 19. januar, 2018|

Denne vinter er det fire år siden, at voldsomme politiske omvæltninger begyndte i Ukraine. De kastede hurtigt landet ud i krig og konflikt og medførte den værste krise mellem Vesten og Rusland siden Sovjetunionens opløsning. Billedet ovenfor viser en skoleklasse anno 2017 i Østukraine, hvor pro-russiske separatister i foråret 2014 oprettede “Folkerepublikken Lugansk.”

Billedserien herunder fører gennem den sønderrevne nation og de fire år med ufred – fra strandene på det annekterede Krim til sønderbombede miner i Donbass. Fotoreportage af Jens Malling 

2016: Ukrainske marineinfanterister tæt ved frontlinjen i udkanten af Mariupol.

 

2016: Mange huse blev ødelagt under kampene om Slavjansk. Banneret på facaden spørger: ’Kære præsident og premierminister i Ukraine. Skammer I jer ikke over de tomme løfter om genopbygning af boliger?’

 

2015: Jalta udgør centrum for strandlivet på Krim. Byen ved Sortehavet har gennem århundreder været russere og ukraineres foretrukne feriested. Nu om dage holder ukrainske turister sig generelt væk fra Krim på grund af den anspændte politiske situation mellem Ukraine og Rusland.

 

2016: Kulminerne i Donbass er berygtede for deres hyppige dødsulykker, og kampene mellem prorussiske separatister og ukrainske regeringsstyrker skaber et ekstra faremoment. Kirov-minen ligger på “Folkerepublikken Donetsks” territorium og er blevet ramt af granater flere gange.

 

2015: ’Ingen Majdan i Rusland’ er budskabet ved denne pro-russiske demonstration i badebyen Jalta på Krim med henvisning til opstanden i Kijev. Siden annekterede Rusland Krim. Kvinden til højre bærer den orange og sorte Sankt Jørgens sløjfe, som er blevet et symbol på russisk patriotisme.

 

2017: Udenrigsminister i et land, ingen anerkender – 32-årige Natalja Nikonorova leder “Udenrigsministeriet” i Folkerepublikken Donetsk. Folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk har reelt løsrevet sig fra Ukraine. De har i vidt omfang opbygget egne statslige strukturer, herunder ministerier og relevante institutioner. De to republikker anerkendes dog ikke af FN’s medlemmer – heller ikke Rusland.

 

2016: Mange indbyggere i “Folkerepublikken Donetsk” må leve af nødhjælp. Den uddeles blandt andet i fornemme omgivelser under tribunen på Donbass Arena – UEFA Cup-mestrene fra 2009 FC Sjakhtar Donetsks tidligere hjemmebane. Det imponerende stadion har ikke været i brug, siden krigen brød ud. Sjakhtar spiller nu sine hjemmebanekampe i den vestukrainske by Lviv. Klubbens velynder, oligarken Rinat Akhmetov, har derfor indrettet fanshoppen til et hjælpecenter for Donetsks hårdt trængte indbyggere. Lokalet er holdt i Sjakhtars orange og sorte farver. Klubbens logo med de to hammere indgår som en del af interiøret. Langs den ene væg ligger store sække med nødhjælp stablet op.
»Prøv at mærke, hvor tunge de er,« siger en af stedets medarbejdere med et navneskilt, hvor der står Svetlana. Hun tjekker den lille seddel, der viser, at de fremmødte er berettiget til hjælp og opfordrer den næste i rækken til at snuppe en af de hvide sække.
»13 kilo vejer sådan en pose. I dag uddeler vi 900 af dem,« siger hun.

 

2015: ”Allahu akbar… assalamualaikum…”. Imamen messer bønnerne på arabisk – koranens sprog: ”Gud er den største… fred være med jer…”. Sætningerne bølger monotont gennem moskeen i Jalta på Krim, rammer de bedende og ledsager dem i deres fordybelse. Stemmen stiger og falder et par tonelejer. Den ensformige melodi synes at fortsætte i det uendelige og sender tankerne på rejse.
De troende på gulvet er krimtatarer – en tyrkisketnisk gruppe, der frem til midten af det 19. århundrede udgjorde befolkningsflertallet på Krim. Mange tatarer forlod Krim efter Ruslands anneksion i 2014 og deres ledere blev udvist af de nye myndigheder.

 

2017: På separatisternes side af frontlinjen er en familie med to teenagedøtre taget på skovtur. Denne eftermiddag finder de lidt ro fra kampene, der raser i nærheden af deres hjem ved Donetsk Lufthavn.

 

2016: Vineriet i Artemovsk fremstiller Ukraines bedste champagne af druer fra Krim. Konflikten i landet har ikke kunnet undgå at påvirke virksomheden. Byen ligger blot 20 kilometer fra frontlinjen og var i 2014 kortvarigt besat af prorussiske separatister. Usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe i den krigshærgede region, har fået investorer og ejere til at sætte produktionen ned. I 2013 solgte vineriet 20 millioner flasker. Tallet faldt til henholdsvis 11 og 13 millioner i 2014 og 2015. I processen med at fremstille champagne drejes flaskerne med håndkraft. På den måde ender bundfaldet fra gæringen nede i flaskehalsen. Langt størstedelen af de ansatte, der udfører det krævende manuelle arbejde, er kvinder.

 

2015: Beboere i provinsbyen Smila syd for Kijev venter på bussen.

 

2014: Andrej Sablotskij flygtede fra Lugansk til Kijev, da krigen begyndte. Under svære betingelser prøver han at skabe et tåleligt ophold for sin familie i Ukraines hovedstad – hvor længe det end kommer til at vare. Myndighederne har kun begrænset mulighed for at hjælpe flygtningene fra Østukraine.

 

2016: På stoppestedet i byen Kostjantinivka stiger en ung mand iført kamuflageuniform og mørkt skæg på bussen. Han slår sig ned på en vinduesplads og sidder længe fordybet i egne tanker. Anton Anisov kommer direkte fra fronten. Han har netop fået orlov og tager turen mod Mariupol for at besøge sin mor. Sidste gang han tog denne tur, var under sidste orlov, i oktober, fortæller den 29-årige soldat. Efter at have tilbragt hele vinteren i en jordhule ved skyttegraven og levet af konserves har han et simpelt ønske:
»Jeg glæder mig til at spise ordentlig mad igen.«

 

2016: Jelena Gretjukhova viser rundt i en bunke murbrokker, der engang udgjorde hendes hjem i Slavjansk. Krigen greb voldsomt ind i hendes tilværelse.
»Alt brændte, alle mine ejendele brændte,« fortæller den 45-årige kvinde.

Jens Malling er freelancejournalist med speciale i Øst- og Centraleuropa.

Alle fotos: Jens Malling