Blodig nationalisme hindrer demokratiets gang i Makedonien

2017-06-30T10:07:37+00:00 Af |Analyse|

Torsdag aften blev parlamentet i Makedonien stormet af makedonske nationalister – tilhængere af den afgåede national-konservative regering VMRO-DPMNE – efter at albanske Talat Xhaferi blev valgt som parlamentsformand af et flertal i parlamentet. Nationalisterne kræver et nyt valg.

30.04.2017 | MAKEDONIEN | Kort tid efter at oppositionslederen fra det socialdemokratiske parti SDMS, Zoran Zaev, udnævnte den albanske lovgiver Talat Xhaferi som parlamentsformand i Makedonien, blev parlamentet stormet af makedonske nationalister. Indtil videre er der blevet rapporteret om omkring 100 sårede ifølge albanske og makedonske medier, heriblandt Zoran Zaev. Fredag eftermiddag holdt Zaev med plaster på panden en tale (billedet):

”Vi har taget et stort skridt i den demokratiske proces efter flertal i parlamentet, vi har taget det første skridt i valget af en ny formand for parlamentet og vi vil fortsætte formeringen af de andre institutioner. Jeg lykønsker Xhaferi, og jeg minder om, at vi støtter ham stærkt”, udtalte Zaev.

Videre kommenterede Zaev på torsdagens hændelse og pointerede, at de voldelige demonstrationer også var koordineret af politiske kræfter. Det var ifølge ham bemærkelsesværdigt, hvor sent politistyrkerne rykkede ind torsdag, og at politiet først senere på aftenen – efter det voldelige udbrud og angreb på politikere og journalister – kastede med chokbomber for at få demonstranterne ud af parlamentet.

Efterfølgende, senere fredag, inviterede præsident Gjorge Ivanov til et fælles møde med partierne.  Zaev skrev imidlertid i en pressemeddelse, at han ikke havde i sinde at svare på indkaldelsen, idet han stadig mener, at Ivanov er ansvarlig for torsdagens optøjer.

Øjenvidner og medier kalder den voldelige hændelse for den værste siden borgerkrigen 2001, hvor den albanske minoritet gjorde bevæbnet oprør, hvilket resulterede i etniske kampe. Ohrid-aftalen afsluttede konflikten og skulle efterfølgende sikre flere rettigheder til albanerne – det er stadig problemet i dag.

Regeringsløs siden december
De politiske uroligheder har rod i større korruptionssager, som satte dagsordenen i 2015, hvor aflytninger af den daværende regering VMRO-DPMNE i koalition med det albanske parti BDI afslørede politisk korruption i parlamentet, blandt andet  i form af dækning over et mord begået af politistyrker i en demonstration tilbage i 2011. Aflytningerne blev afspillet én for én efter februar 2015. Det var socialdemokraten Zoran Zaev, som stod for afspilningerne, som blev kaldt for “Zaevs bomber”. I den 29. bombe kan man høre, hvordan Gruevskis regime forsøger at dække over mordet på den unge fyr Martin, begået i 2011.

I langt tid frem mod valget den 11. december 2016 var regeringen funktionsløs. Valget ændrede ikke rigtigt ved situationen. Selvom den afgående regering kunne erklæres som vinder af valget, lykkedes det for oppositionen at samle et flertal uden om den tidligere regering med støtte fra albanske partier. De måtte dog sande en strid kamp mod den væltede regering, som havde præsidenten Gjorge Ivanov som tilhænger. Ivanov meddelte på en pressekonference den 1. marts i år, at han ikke havde tænkt sig at give Zaev mandat til at samle den nye regering, selvom Zaev, bakket op af 18 albanske lovgiver, kunne fremvise sit flertal.

Ivanov fremhæver, at han har afgivet givet ed og svoret, at han ikke kan give mandat til nogen, der truer Makedoniens suverænitet. Og det mener han, der er tale om, fordi oppositionen – for at få albanernes støtte – havde lovet flere beføjelser til albanerne, blandt andet ligestilling af det albanske sprog med det makedonske. Dette krav modsatte den daværende premierminister Gruevski sig og mistede derfor den albanske støtte fra DUI, som hans parti før dannede regering med. Gruevskis regering mistede derfor sit flertal.

Ifølge den makedonske forfatning skal præsidenten præsentere en potentiel koalitionsleder med et mandat til at forme en regering, før regeringen kan godkendes i parlamentet. Dette gik oppositionen uden om og samledes derfor torsdag aften til en afstemning om den nye formand. Det første skridt i dannelsen af den nye regering i parlamentet.

Flertallet stemte altså derfor torsdag aften på Talat Xhaferi fra det albanske parti DUI som formand for folketinget. Den daværende premierminister Nikola Gruevski fra VMRO-DPMNE fordømte udfaldet for at være et statskup ledet af oppositionen. Kort tid efter væltede det ind med nationalister, som angreb oppositionen og de albanske partier. Det florerede med billeder af sårede smurt i blod og chokerede journalister som rapporterede direkte og stod for beskyldning af spionage og spredning af propaganda.

Krise siden december
Siden valget i december har Makedonien stået uden regering, eftersom præsident Gjorge Ivanov som nævnt har modsat sig at udskrive mandat til den nye regering – oppositionen SDMS med fire albanske partier som støtte. Ivanov er tilhænger af VMRO-DPMNE og argumenterer sin modstand med frygten for, at Makedonien vil gå i opløsning og beskylder oppositionen for forræderi.

Gruevskis parti fik 59 mandater, mens oppositionen løb med 49 mandater. De resterende 20 mandater fik de fire mindre albanske partier som gik til valg med støtte til oppositionen. Det største albanske parti, som endte på 10 mandater, havde fungeret som støtteparti til Gruevski i den daværende regering, men er nu i flertalskoalition med oppositionen. Partiet afbrød samarbejdet med Gruevski, efter at han ikke ville gå med til kravet om stille det albanske sprog på lige fod med det makedonske.

DUI’s vælgere mistænkte ligeledes ledelsen for korruption i form af køb af stemmer til regeringen i stedet for at arbejde for albanernes interesse – som de hidtil er gået til valg på. Nogle af partiets vælgere gik til Socialdemokratiet SDMS, mens de resterende formerede det nyeste parti Besa. Partiet er det fjerde albanske parti i flertalskoalitionen med oppositionspartiet, men under torsdagens afstemning gav det ikke sin stemme til den nye formand for parlamentet. Dette har vakt opsigt, og partiet anklages fra de øvrige albanske partiers side for at arbejde i VMRO’s interesse. Besa-medlemmerne var eksempelvis de første, som forlod parlamentet, og det skete kort før nationalisterne trængte ind, beretter øjenvidner fra parlamentet. Et andet horn i siden, som kritikerne har på Besa, er, at partiet godt nok har vedtaget den såkaldte “albanske platform” sammen med de resterende albanske partier, men at partiet kun har skrevet under på den i Albaniens hovedstad, Tirana – og ikke yderligere i Skopje.

Den albanske platform blev til i Tirana – med støtte fra premierminister Edi Rama og Kosovos premierminister Hashim Thac – og den har ført til massiv kritik fra både makedonske nationalister, Rusland og Serbien. Platformen forener de albanske partier i Makedonien, som den makedonske oppositionsleder Zaev er gået med til at forme den nye regering med. Yderligere skal platformen sikre, at albansk bliver det andet officielle sprog i Makedonien, idet albanerne udgør den største minoritet, officielt cirka 25 procent.

Ifølge Ivanov, og den daværende premierminister Nikola Gruevski, vil det kunne føre til et Storalbanien, hvis albanerne får mere magt i Makedonien.  Det vil ifølge argumenterne føre til Makedoniens opløsning. Lørdag svarede formanden for det albanske parti DUI, Ali Ahmeti, i et interview med avisen Zëri, at snakken om et Storalbanien er russisk-serbisk propaganda. Argumentet er gældende for nationalisterne, selvom det kun er det mindste albanske parti med kun tre mandater, som går ind for føderalisering af landet.

Kritikken af den albanske platform retter sig ligeledes mod Albanien som vært for denne og beskylder den makedonske opposition for at varetage Albaniens interesser.

Albanerne på Balkan har imidlertid været opdelt i grænser så længe, at albaenere i henholdsvis Makedonien, Kosovo og Albanien ikke længere har nogen interesse i at forene sig. Selvom der historisk set er tale om et folk med fælles historie, kultur og sprog, har opdelingen medført nye identiteter og særskilte kulturer. Selv i dagligdagssnak skilles der mellem makedonske-albanere, Kosovo-albanere og albanske-albanere – en stærk indikation af, at vi adskiller nationen i særskilte identiteter.

Desuden dækker det national-konservative argument en større politisk skandale siden afsløringerne af korruption i 2015. Ved at modsætte sig den nye regering sikrer Ivanov sig, at den daværende regering og det national-konservative parti, herunder Ivanov selv og Gruevski, udsættes for en dybere undersøgelse om korruption. Han modsætter sig derfor, at den særlige anklager fuldfører sit arbejde. Den særlige anklager blev nedsat i forbindelse med Przhino-aftalen i 2015 for at skabe en vej ud af aflytningskandalerne og for at afslutte den politiske krise.

Situationen skaber etniske spændinger og ikke omvendt
Mange siger, at etniske spændinger mellem makedonere og albanere er det, der skaber den politiske krise, men der er snarere omvendt. Den højre-ekstremistiske frygt for øget albansk magt kan således hurtigt føre til en stærk anti-albansk retorik, og dette kan skabe store etniske spændinger, selvom albanske og makedonske institutioner i dag lever side om side. Etniske spændinger vil vise sig at være resultatet af den politiske krise snarere end årsagen.

EU har siden den politiske krises begyndelse støttet oppositionen og krævet, at den daværende regering gik af, men presset for at få gennemført reformerne og dannelsen af den nye regering er siden blevet markant svækket, idet egne interesser er kommet i forkøbet. EU har siden givet udtryk for at favorisere en regering, som holder migranter ude af Europa.

EU’s kommissær for den europæiske naboskabspolitik, Johannes Hahn, skriver på Twitter, at han fordømmer volden i Makedonien: ”Vold har ingen plads i et parlament,” skriver han. NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg har udtalt, at han mener den nyligt valgte formand er et positivt skridt i demokratiets gang, hvorfor han derfor fordømmer volden i parlamentet.

Mens nationalisterne kræver et nyvalg, har oppositionen givet udtryk for, at den vil fortsætte processen med at forme den nye regering og udtaler, at de ikke bukker under for presset. Samtidig er der en frygt i befolkningen for, at uroen kan skabe en international polariserende effekt – med Rusland på den ene side og Europa på den anden. Partiet VMRO rygtes blandt befolkningen at være styret af Moskva, mens SDSM skulle være stret fra Europa. Mandag forventes USA’s assisterende viceudenrigsminister Hoyt Yee at mødes med præsidenten og blandt andet Xhaferi i Makedonien og diskutere etableringen af den nye regering.

Belkisa Selmani er skribent og kandidatstuderende i Østeuropastudier på Københavns Universitet.

Billedet i artiklens top: Boris Grdanoski/AP/Polfoto.