Det kuldsejlede russiske energiprojekt South Stream har medvirket til en kraftig udtynding af Kreml-venlige stemmer i Bulgarien (artiklen bringes i samarbejde med Magasinet rØST).

22.2.2015 | BULGARIEN | Der er mange myter om konstruktionen af den bulgarske del af gas-rørledningen South Stream. South Stream var, indtil for nylig, et af Ruslands gigantiske energiprojekter i Bulgarien, sammen med Belene atomkraftværket og Burgas-Alexandroupoli rørledningen.

Tilhængere mener, at Bulgarien ville være blevet Balkans nye energicenter, og at projekterne ville have indbragt store økonomiske fortjenester og givet Bulgarien politisk vægt. Men projekterne kuldsejlede, og Rusland og Bulgarien står nu overfor hinanden i en retssag om dette, som trækker i langdrag.

Bulgarien gik imod EU’s regler
To af energiprojekterne havarerede miserabelt fra start. Rørledningen til Alexandroupoli løb ud i sandet på grund af ineffektiv økonomisk planlægning mellem Bulgarien og Rusland, og Belene atomkraftværket fik ikke den nødvendige opbakning tilbage i 2013.

Det tredje projekt – South Stream – er også gået i vasken på spektakulær vis. Nogle analytikere, også russiske, forudså South Streams skæbne så tidligt som i 2009.

Sent i 2013 understregede Europa-Kommissionen, at projektet ikke kunne fortsætte, hvis ikke det levede op til EU’s regler, men gennem daværende premierminister Plamen Oresharskis regering pressede Rusland og Bulgarien stadig på med konstruktionen.

Oresharskis møder med Gazprom-direktør Aleksej Miller foregik bag lukkede døre. Ingen af parterne lækkede noget som helst til pressen om sagen. I mellemtiden sad Oresharski i godt selskab ved siden af Viktor Janukovitj og Islam Karimov (Uzbekistans præsident, red.) ved Vinter-OL i Sochi i 2014. Dette viser, hvor meget politisk vægt Rusland gav Bulgarien.

John McCain blandede sig
Senere, i juni 2014, begyndte tre amerikanske senatorer, deriblandt John McCain, at presse Bulgarien til øjeblikkeligt at standse konstruktionen af rørledningen. Deres private møde med Oresharski tog omkring to timer.

Umiddelbart efter mødets afslutning offentliggjorde premierministeren, at Bulgarien ville stoppe konstruktionen af sin del af rørledningen. Men Oresharskis udenrigsminister, Vigenin, benægtede, at konstruktionen af South Stream reelt var stoppet.

Og byggerierne fortsatte da også i det skjulte. Skibe med byggematerialer til rørledningen i lasten fortsatte med at læsse deres gods af i Varnas havn ved Sortehavets bredder. Den bulgarske stat havde stadig hundreder af russiske ingeniører ansat. Rørledningens støtter understregede, at rørledningen ville blive en realitet. De skød skylden for forsinkelsen på amerikanerne, som var ’imod europæisk energiselvforsyning’.

I realiteten var regeringen under enormt pres fra både Kreml og Bruxelles. Efter mindre end et år ved magten gik regeringen af den 23. juli 2014. I det lille år den sad, var der daglige protester under parlamentets vinduer. Men det var ikke folket, som smed regeringen ud. Igen var det udenlandske kræfter, som bestemte Bulgariens og South Streams skæbne. Og South Stream var dødsdømt.

Løfter og lokkemad
I mellemtiden gik Bulgariens fjerde største bank KTB (Korporativna Targovska Banka – Korporative Handelsbank) konkurs. De fleste betalinger for den bulgarske del af South Stream flød gennem KTB, og på mystisk vis forsvandt mange investeringspenge fra bankens konti. Igen var det de bulgarske skatteydere, som måtte skuldre denne gæld.

Samtidig fortsatte de generøse løfter og lokkemaden fra oliebosserne i Kreml og Bulgarien. Tilbuddene gik fra 50 millioner euro årligt (et løfte som var givet, da projektet startede i 2009), til 2 milliarder lovet af Putin og daværende premierminister Borisov i 2010 (det stod ikke klart, hvilken valuta eller periode der var tale om), til en fortjeneste på 400 millioner euro årligt i transitafgifter, til 15 milliarder euro, som den tidligere bulgarske præsident Parvanov (2002-2012) sagde i denne måned.

Det er dog uhyre svært at gisne om disse beløb. Alle kontrakter var hemmelige, og faktisk ved ingen, hvad der reelt er blevet underskrevet i forhold til transitafgifter og skatter på projektet.

Korruptionssektoren
I alle tilfælde var det ikke sandsynligt, at rørledningen ville arbejde for fuld kraft. Det var heller ikke sikkert, at det kuldsejlede projekt med atomkraftværket Belene overhovedet ville kunne sælge strøm til nabolandet Tyrkiet, der allerede producerer sin egen elektricitet fra atomkraftværker.

Modstandere af projektet siger, at denne ’energi-Grand Slam’ ikke burde betragtes som energisektor, men korruptionssektor. Rusland styrede alle kontrakter på byggeriet (da de både er investor og medejer af projektet) uden offentlige høringer.

Den russiske virksomhed StroitransGaz vandt retten til at bygge den bulgarske del af rørledningen, selvom virksomheden er inkluderet på listen over vestens sanktioner mod Rusland. De fem bulgarske firmaer, som fik en del af kagen, var udelukkende firmaer med tætte associationer til Deljan Peevski, en mistænkelig bulgarsk MP og olieboss, der er kendt for sine tætte forbindelser til Moskva.

Røgslør over lånevilkår
Prisen på den bulgarske del var 4 mia. euro og kan estimeres til omkring halvdelen af prisen på den europæiske del af rørledningen over land. Af dette ville Gazprom finansiere 15 pct., og resten skulle bulgarerne finansiere med et lån, der skulle indgås under vilkår og med en løbetid, som offentligheden aldrig har kendt. Dette ville uden tvivl have skabt større gæld for et land, som allerede har økonomiske problemer. Der blev stillet mange spørgsmål, men de fleste forblev ubesvarede.

Men hvad hverken tilhængere eller modstandere af South Stream kan benægte er, at energiefterspørgslen på Balkan er faldende, fordi landenes økonomier er betrængte. Dette betyder, at det er svært at legitimere milliardinvesteringer i energisektoren.

Russerne lover nu, at Turkish Stream vil blive bygget. Ligesom South Stream, virker det mere som et politisk end et økonomisk projekt. Gazprom-direktør Aleksej Miller har udtalt, at Rusland vil lukke for gassen til Ukraine og sende den ned til Tyrkiet i stedet.

Færre pro-russiske bulgarere
Med sanktioner fra vesten og faldende oliepriser står det klart, at Rusland ikke har råd til at spilde store penge på projekter, der ikke er økonomisk rentable. Men vigtigere endnu er, at Rusland ikke har råd til at miste flere allierede. Gulerodsdiplomati virker ikke, hvis du ikke har flere gulerødder.

Der er i dagens Bulgarien få emner, der er så provokerende som det kuldsejlede rørledningsprojekt. Nu, da South Stream-æraen er ovre, er det gamle sovjetiske krigsmonument i Sofia, som igen og igen overmales med vittigheder og politiske slogans, blevet centrum for diskussionen om Ruslands rolle i bulgarsk politik, historie og samfund.

South Stream-fiaskoen, rublens nedtur og krisen i Ukraine har bidraget til, at debatten om Rusland er blevet skarpere, og det tynder samtidigt ud i de pro-russiske bulgarere. I de politiske fora på internettet forsvandt de sidste Kreml-venlige stemmer for nyligt.

Yuri Boyanin er bulgarsk ph.d.-studerende i sovjetisk historie og bosat i Australien

(Oversat fra engelsk af Mia Tarp Hansen)

Artiklen har tidligere været bragt på Magasinet rØST[/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]