Burkaforbud i et EU-land uden burkaer

2017-06-30T10:07:50+00:00 Af |Baggrund|

I al ubemærkethed har Bulgarien indført en af Europas mere skrappe love mod muslimsk religiøs påklædning og mod udbredelse af radikal islam. Det er ellers svært at opdrive muslimske borgere i landet med tildækket ansigt eller burka, og der er heller ikke blevet afsløret en eneste bulgarer som frivillig kriger for Islamisk Stat.

07.09.2016 | BULGARIEN | Borgmesteren i den lille bulgarsk provinsby Pazardjik satte uforvarende gang i en lavine, da han i foråret indførte et lokalt forbud imod muslimske kvinders tildækning af hele eller dele af ansigtet i det offentlige rum.

Som en af Balkans mange skovbrande sprang forbuddet fra kommune til kommune, og mindre end en uge senere var et tilsvarende forbud blevet gennemført i fire øvrige byer. Blandt dem Stara Zagora, der er landets femte største by.

Straffene for at overtræde forbuddet er drakoniske. I Stara Zagora har byrådet ud over forbuddet mod tildækkede kvindeansigter vedtaget flere andre tiltag i et forsøg på at begrænse udbredelsen af radikale ideologier, heriblandt et forbud imod ”offentlige religiøse handlinger, der bryder med den offentlige moral og traditioner”. Brud på de nye regler kan give en bøde på helt op til 5.000 leva, der svarer til cirka 18.500 kr. For en stor del af de bulgarske lønmodtagere er det lig med tre-fire månedslønninger.

Ingen debat
Det er sket fuldstændigt uden debat om frihedsrettigheder eller indblanding fra den bulgarske forfatningsdomstols side, sådan som det var tilfældet med det lokale burkini-forbud i Frankrig.

Tværtimod. Udviklingen eskalerede yderligere, indtil et overvældende flertal i det bulgarske parlament i sommer vedtog en lov med tilnavnet ”burka-forbuddet”, som forbyder en religiøst betinget hel eller delvis tildækning af kvindeansigter. Kun otte parlamentsmedlemmer stemte imod, alle fra det etnisk-tyrkiske parti Bevægelsen for Rettigheder og Friheder. De betegnede loven som ”komisk og patetisk” og som et ”rent populistisk” knæfald af den nationalistiske koalitionsgruppe Patriotisk Front i det bulgarske parlament.

Dermed har Bulgarien indført en af de vel nok skrappeste love i Europa imod muslimsk religiøs påklædning. Det er sket i al ubemærkethed og uden protester fra andre end landets muslimske mindretal.

Lovforbuddet er rettet imod ”den aggressive gennemførelse af begrænsninger i kvinders personlige frihed og menneskelige værdighed”, som det udtrykkes.

Kun få burkaklædte kvinder
Det mest opsigtsvækkende ved loven om ”burkaforbuddet” er måske, at Bulgarien i modsætning til flere af nabolandene i regionen – Makedonien, Kosovo, Bosnien og Albanien – netop ikke har gjort sig bemærket som leverandør af hellige krigere i Syrien og Irak. Faktisk er ikke en eneste bulgarsk statsborger blevet afsløret som frivillig kriger hos Islamisk Stat.

Desuden er burkaer og tildækning af ansigt blandt muslimske kvinder langt fra nogen udbredt praksis i Bulgarien. Det hævdes, at burkaen kun bæres af en lille gruppe roma-salifister i netop byen Pazardjik, der ligger i det centrale Bulgarien tæt på landets næststørste by Plovdiv, skriver webmagasinet Balkan Insight.

Tre grupper af muslimer
Bulgarien rummer tre forskellige grupper af muslimer, der alle er historiske levn efter de mange århundreder under osmannisk styre. Den største gruppe består af etniske tyrkere, der specielt lever i den sydvestlige del af landet. Dertil kommer en gruppe etniske slaver, hvis forfædre ligesom bosniakkernes i Bosnien konverterede til islam. Den tredje gruppe består af romaer, som på Balkan ikke udgør nogen homogen religiøs gruppe. Blandt dem finder man både ortodokse, katolikker og altså muslimer.

Loven gælder både Bulgariens eget nationale muslimske mindretal, muslimske turister og mellemøstlige flygtninge, der passerer gennem det fattige sydøsteuropæiske land på vej mod det rige Vest- og Nordeuropa. Fremover må kvinder i Bulgarien kun dække deres ansigt i hjemmet eller i forbindelse med gudstjeneste.

Religiøse stramninger
Forbuddet imod at dække hele eller dele af ansigtet er blot et af flere tiltag, de bulgarske politikere og myndigheder har gennemført over for muslimer i løbet af sommeren. Sidst i juli annoncerede koalitionen Patriotisk Front, at de vil indføre nye love til beskyttelse af landets forskellige religiøse samfund imod udenlandsk indflydelse.

Lovene indebærer blandt andet, at udenlandske statsborgere fremover får forbud imod at prædike i Bulgarien, og at det er forbudt at prædike på noget andet sprog end bulgarsk. Det vil også blive forbudt for udenlandske organisationer, selskaber og borgere at donere penge til religiøse formål og grupper i landet.

Patriotisk Front lægger ikke skjul på, at loven er rettet imod ”Tyrkiets indflydelse og forsøg på at blande sig i interne bulgarske forhold gennem muslimske religiøse institutioner.”

Forbudt at prædike radikal islam
Desuden har Patriotisk Front fremsat et lovforslag, der vil gøre det strafbart at prædike ”radikal islam” i Bulgarien. De, der forbryder sig mod loven risikerer både op til fem års fængsel og en bøde på 5.000 leva. Også dette lovforslag blev vedtaget med et overvældende flertal. Kun tre medlemmer af det etnisk-tyrkiske parti stemte imod.

En af Patriotisk Fronts ledere begrundede lovforslaget med, at ”problemerne med radikal islamisme allerede eksisterer i Bulgarien. De støttes og finansieres af udefra kommende kræfter”.

Loven opregner seks eksempler på at prædike en ideologi, som kan betegnes som ”radikal”. Det gælder bl.a. agitation for at skabe en islamisk stat eller kalifat, opfordring til at gennemtvinge Sharia lovgivning og opfordring til hellig krig, jihad, imod ikke-muslimer. Det bliver også strafbart at rekruttere tilhængere og indsamle penge til terrorgrupper.

Den bulgarske højrefløj mener hermed at have ”forhindret en invasion af radikal islamisme”, som næstformanden for Patriotisk Front Valeri Simeonov udtrykker det.

Steen Ramsgaard er freelance journalist med speciale i Balkan, foredragsholder, forfatter og lejlighedsvis rejseleder på Balkan. Han har netop udgivet bogen “Krigen i Europas baggård”. Se mere her.

Foto i artiklens top: Petar Petrov/AP/Polfoto