Catalanerne har fået nok. De ønsker at løsrive sig fra Spanien, så de kan få en selvstændig stat i Europa. Et krav som forstærkes i takt med, at den økonomiske krise i Spanien forværres. En folkeafstemning i 2014 vil vise vejen for Cataloniens fremtid.

23.03.2013 | LØSRIVELSE | Stadigt flere catalanere ønsker, at Catalonien løsriver sig fra Spanien og bliver et selvstændigt land. Josep Rubiols på 60 år er vokset op i Barcelona og har lige siden barndommen været bevidst om, at han er catalansk nationalist:

”Siden jeg var helt lille har jeg gået ind for selvstændighed. Under Franco blev jeg klar over, at noget var galt. Vi kunne for eksempel ikke tale catalansk i offentligheden, og det havde jeg det ikke godt med. Derfor erklærede jeg mig ’ikke-spanier’ til en familiefest som 13-årig,” siger Josep Rubiols.

For andre catalanere kan det bl.a. være økonomiske årsager, der har indflydelse på deres ønske om at blive selvstændige. I hvert fald viser seneste målinger, at mere end halvdelen af Cataloniens befolkning i dag vil stemme ja i en folkeafstemning om uafhængighed fra det øvrige Spanien. Tilbage i 2006, før den økonomiske krise brød ud, ønskede kun 10 % af catalanerne at løsrive sig fra Spanien.

Jesper Rangvid, professor i økonomi og spanske forhold på CBS i København giver udtryk for, at det især er den økonomiske krise i Spanien, der har medført en stigning i ønsket om et selvstændigt land. Catalonien er en af de rigeste regioner i Spanien og betaler langt mere i skat til centralregeringen, end den får igen. Derfor føler befolkningen i Catalonien sig snydt og mener, at den har en forudsætning for at kunne klare sig bedre uden Spanien.

Uenighed i det catalanske parlament
Økonomi er dog ikke den eneste grund til, at Catalonien kræver selvstændighed. For en del  catalanere er det en part af deres selvforståelse, at de med deres egen kultur, sprog og historie føler sig som en nation – og en uafhængig del af Spanien. De ønsker at være som alle andre selvstændige lande i EU og have muligheden for at kunne vedtage deres egne love og beskytte det catalanske sprog. Ifølge Alfred Bosch fra ERC, det separatistiske venstrefløjsparti i Catalonien, er ERC det eneste parti, der altid er gået ind for selvstændighed.

”Jeg kan skrive et helt leksikon om, hvorfor Catalonien skal være uafhængig af Spanien. Hovedårsagen er, at vi ønsker at have vores egen plads i Europa,” siger Alfred Bosch og tilføjer, at Spanien har udnyttet Catalonien:

”Vi har været for uafhængighed, siden vi blev født. Vi føler, at vi er blevet bestjålet, at vi er blevet udnyttet. Vi har betalt meget mere, end vi burde, til den spanske regering.”

Joseph Rull fra CiU, det borgerlige regeringsparti i Catalonien, bakker op om kritikken:

”Vi har prøvet at tilpasse os i Spanien, men Spanien vil ikke være et pluralistisk samfund. Spanien anerkender os ikke.”

Det synspunkt deles ikke af Inés Arrimadas, der er medlem af partiet Ciutadans. Hendes parti er tilhænger af den spanske union og kan derfor ikke støtte Cataloniens ønske om selvstændighed:
”Catalanere, der går ind for uafhængighed, ser spanierne som onde. De hader Spanien og føler sig ikke spanske,” siger Inés Arrimadas. Hun forstår ikke, at så stor en del af befolkningen i Catalonien ønsker at splitte Spanien op i to dele.

Spansk modreaktion
Den spanske regering er træt af Cataloniens krav om selvstændighed og vil gøre alt for ikke at imødekomme kravet. Regeringen argumenterer for, at Catalonien går imod den spanske forfatning ved at foretage den folkeafstemning, som den catalanske regeringsleder fra CiU Artur Más har planlagt i 2014. Det synspunkt deles ikke af Alfred Bosch, der støtter op om en folkeafstemning:

”Den spanske regering siger, at vi ikke kan vedtage en folkeafstemning, hvilket vi ikke synes er særlig demokratisk. Jeg har læst hele den spanske forfatning fra start til slut. Ingen steder står der, at catalanerne ikke kan stemme om deres frihed.”

Han understreger samtidig, at det er vigtigt med en folkeafstemning for at vide, hvilken vej det catalanske folk ønsker at gå.

”Vi accepterer, at flertallet bestemmer, også hvis flertallet ønsker at blive i Spanien. Men selvfølgelig skal vi stemme om det.”

Ifølge Fidel Masreal, politisk redaktør på den catalanske avis El Periódico, har Spanien haft muligheden for at undgå den store utilfredshed, der har hobet sig op i mange catalanske hjem. Den spanske regering burde for længst have anerkendt Spanien som et pluralistisk land med forskellige sprog, kulturer og med lige rettigheder til alle. Han mener, at et nyt skattesystem, hvor Catalonien har dets egen skattepolitik, kunne have været med til at forbedre forholdet mellem centralregeringen i Madrid og regeringen i Catalonien.

Usikker catalansk fremtid
Den catalanske regeringsleder Artur Más planlægger sammen med partiet ERC at vedtage en folkeafstemning i 2014. Folkeafstemningen vil vise, hvor stor en andel af den catalanske befolkning, der tør stemme for en løsrivelse af Spanien. Ifølge Inés Arrimadas fra Ciutadans er der mange tvivlere, og hun forklarer, at mange catalanere ikke tør stemme ja, hvis det betyder at Catalonien dermed ryger ud af EU.

Professor Jesper Rangvid er enig:

”Hvis man fortæller catalanerne, hvad det egentlig betyder at opnå selvstændighed, kan det godt være, at de trækker deres stemme tilbage,” siger han.

Inés Arrimadas forklarer yderligere, at det vil have den konsekvens, at mange virksomheder forlader Catalonien, da det ikke er sikkert at investere i regionen som en selvstændig stat.
Der er ingen tvivl om, at det vil blive svært for regeringspartierne at komme videre efter en folkeafstemning. Hvis flertallet stemmer ja til at løsrive sig fra Spanien, vil det betyde at Catalonien skal bygges op som et nyt land.

Catalonien vil ikke på forhånd være medlem af EU, hvilket Alfred Bosch ikke tager så tungt:

”Det vil ikke være en tragedie. Lande kan fungere uden EU, og ingen kan forhindre os i at bruge euroen som valuta.” Han tilføjer, at det vigtigste er at forblive medlem af EFTA, som sikrer frihandel mellem eurolandene.

Om det lykkes Catalonien at løsrive sig fra Spanien, og blive et selvstændigt land i Europa, må tiden vise. For en catalaner som Josep Rubiol vil en drøm gå i opfyldelse:
”Det har altid været min drøm at blive borger i et selvstændigt land. Jeg drømmer om politisk frihed og et land med fuldkommen åndelighed, hvor jeg kan føle mig fri”, siger han.

Foto: Marie Venø Thesbjerg