Det internationale retsopgør efter konflikten i det tidligere Jugoslavien gav stemme til ofrene for de uhyrlige krigsforbrydelser. Men var sandheden også nøglen til fred og forsoning? Tilbageblik af Frederik Harhoff, tidligere dommer ved tribunalet i Haag.
Blandt historieinteresserede med hang til fængende slogans er Sarajevo ensbetydende med den by, hvor et par berømte skud blev begyndelsen til Første Verdenskrig. Men Sarajlijaernes hjem er også en moderne hovedstad, hvor efterdønningerne fra flere krige har sat sine spor i det urbane landskab. Magasinet Europa rapporterer fra den historiske by, som den ser ud i dag.
Thomas Ubbesen var i starten af 1990’erne korrespondent under krigene i ex-Jugoslavien. For første gang vender han i 2013 tilbage til den kroatiske by Vukovar, hvor han skal lave et indslag om landets forestående medlemskab af EU og fredens genkomst i et hadfyldt hjørne af Europa. Men ender i et skænderi.
”Lugten af stedet, af døden, trængte ind i tøjet, ind i kroppen. Men det mest skræmmende var oplevelsen af, at man vænner sig til alt. Det bliver en del af arbejdet, af livet,” fortæller kunstneren Ismar Čirkinagić om hans arbejde med massegrave i Bosnien.
Politisk terror og fravær af visioner og socialt engagement opretholder en statisk tilstand i Bosnien-Hercegovina, mener filminstruktøren Namik Kabil. Interview om det lille land med den store tragedie bag sig og kun et spinkelt potentiale for fremskridt.
Hvis succeskriteriet for en fredsskabende mission er at forhindre fornyet bosnisk krig eller udbredt vold, så har OSCE i høj grad været succesfuld. Vi ser tilbage på 20 års OSCE-arbejde i Bosnien og Hercegovina.
I år er det 20 år siden, at Dayton-aftalen endte borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina. Men de etniske konfliktlinjer er stadig fremherskende, og spørgsmålet er om oktobervalget sidste år giver håb for fremskridt og for at EU-optagelsesprocessen kan genoptages? SILBA gør status.
Den etniske udrensning i Bosnien kastede UNHCR ud i en række nye dilemmaer. Ved hurtig asylsagsbehandling risikerede man at gå aggressorernes ærinde, og for første gang nogensinde lød opfordringen derfor fra FN’s flygtningeorganisation: Giv midlertidig beskyttelse og se tiden an.
Mange har forsøgt at forklare krigen og Jugoslaviens sammenbrud med urgammelt had mellem befolkningsgrupperne. Det holder ikke. Det er nok så oplagt at kaste et kritisk blik på den nyere historie, og især tiden under Tito. Efter hans død opstod valget mellem et Jugoslavien uden demokrati, eller et demokrati uden Jugoslavien.