Rettigheder og værdier á la carte

Det er ikke nemt for EU at stille noget op mod visse medlemslandes svigt af deres borgeres demokratiske rettigheder - og dermed også svigt af københavnerkriterierne. Der er nogle juridiske og politiske muligheder, men de er meget bureaukratiske, og det efterlader reelt EU med mere diplomatisk prægede metoder til at påvirke den politiske dagsorden i f.eks. Ungarn eller Polen. Baggrund af Michael Winther.

2021-03-31T13:42:57+02:00onsdag, 31. marts, 2021|

Vedholdent EU har hjulpet Rumænien med de demokratiske værdier

Kan EU-krav og EU-overvågning få et medlemsland til at ændre vigtige love og institutioner? Siden 2007, hvor Rumænien blev medlem, har landet været overvåget gennem Samarbejds- og Verifikations Mekanismen, CVM. Det ser ud til, at samarbejdet lykkes, og at Rumænien dermed undgår at efterligne Polens og Ungarns tilbagerulning af dele af københavnerkriterierne. Men nye politiske vinde i Rumænien spiller bestemt også med. Analyse af Kjeld Erbs.

2021-03-27T07:11:13+01:00lørdag, 27. marts, 2021|

Den utilgivelige krig i Europa

Teresa Freixes deltog som jurist i opbygningen af civilsamfundet efter Balkan-krigene. Den Europæiske Union svigtede dengang, men repræsenterer et håb i dag. Interview af Sara Høyrup.

2021-03-21T16:19:49+01:00søndag, 21. marts, 2021|

“Vi må ikke gå på kompromis med de værdier, som det europæiske samarbejde bygger på”

Om 20 år er der kun otte procent europæere tilbage på jordkloden, og hvis vi ikke forsvarer vores demokrati og vores liberale værdier i dag, hvordan kan vi så overhovedet love vores børn og børnebørn, at de lever i et demokrati om 20-30 år, spørger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Interview af Anders Engberg.

2021-03-16T16:35:00+01:00tirsdag, 16. marts, 2021|

”Jeg vil altid være parat til at forsvare Letland og dets folk”

I Letland udruges en ny generation politisk engagerede, der vil værne om deres fædrelands arv. Den tidligere sovjetrepublik har historisk været den undertrykte lillebror – noget, der har fostret en stærk patriotisk folkestemning. Vi har talt med en ung nationalkonservativ fra den baltiske stat. Interview af Linus Folke Jensen.

2021-03-14T20:24:12+01:00søndag, 14. marts, 2021|

“Dramaet finder sted i Sydeuropa, men angår hele Europa”

Andaluseren José Carlos Cabrera Medina har svært ved at få øje på det europæiske projekt. EU er et top-down projekt, som ikke når ud i hjørnerne. De humanistiske værdier viger, når verdens bærme banker på, mener han. Interview af Sara Høyrup.

2021-03-13T19:47:14+01:00lørdag, 13. marts, 2021|

Har EU-politikken værdi hos de danske partier?

Skal man fra dansk side kaste mere politisk energi i europapolitikken og politikføring i EU, eller skal vi bare lade stå til? En gennemgang af tilgangen hos Folketingets partier peger mest på det første. Analyse af Jesper Steenstrup Vogelius

2021-03-05T15:58:59+01:00fredag, 5. marts, 2021|

En progressiv kønspolitik

Alle vil være de gode. Og det er godt at være progressiv. Venstrefløjen har for længst taget patent på at stå for fremskridtet. Men bliver alting altid bedre af at fare frem for fuld damp? Og hvem skal bestemme, hvad vej det går fremad? Kommentar af Sara Høyrup.

2021-03-23T21:59:10+01:00fredag, 5. marts, 2021|

På flugt fra socialstaten

Det skulle være så godt, og så er det faktisk skidt? Velfærden i Vesteuropa er for nogle et mareridt. Norske mødre søger mod Polen for at undslippe Barnvernet. Briter krydser grænsen og gemmer sig væk med børnene, når the child services lurer i kulissen. Kommentar af Sara Høyrup.

2021-03-29T20:51:04+02:00fredag, 5. marts, 2021|

Tribes of Europa: Tilbage til fremtiden?

Den tyske sci-fi serie "Tribes of Europa" er det nyeste eksempel på tysk succes inden for området. Men den er også et vidne om, at genren kan bruges til at sætte scenen til en identitetsdebat, som er vigtigere nu end nogensinde før for EU's fremtid. Anmeldelse af Amélie Reichmuth.

2021-02-25T09:22:41+01:00torsdag, 25. februar, 2021|
Go to Top