Rumænien har fået en ny regeringkrise

Efter vedtagelsen af en mistillidsdagsorden står Rumænien midt i en politisk krise oven i en pandemi ude af kontrol, med stigende energi priser og stor utilfredshed i befolkningen. Analyse af Kjeld Erbs

2021-10-09T17:35:46+00:00 lørdag, 9. oktober, 2021|

Europas højreekstreme har reageret forskelligt på Covid-19

Meget af den offentlige debat om den yderste højrefløj i EU-landene, populisme og Covid-19 er baseret på forkerte antagelser, viser professorers undersøgelse af 31 højrepartier i Europa. Der været betydelig variation i højreekstreme reaktioner på pandemien. Analyse af Jesper Steenstrup Vogelius.

2021-05-12T08:29:15+00:00 onsdag, 12. maj, 2021|

Vedholdent EU har hjulpet Rumænien med de demokratiske værdier

Kan EU-krav og EU-overvågning få et medlemsland til at ændre vigtige love og institutioner? Siden 2007, hvor Rumænien blev medlem, har landet været overvåget gennem Samarbejds- og Verifikations Mekanismen, CVM. Det ser ud til, at samarbejdet lykkes, og at Rumænien dermed undgår at efterligne Polens og Ungarns tilbagerulning af dele af københavnerkriterierne. Men nye politiske vinde i Rumænien spiller bestemt også med. Analyse af Kjeld Erbs.

2021-03-27T07:11:13+00:00 lørdag, 27. marts, 2021|

Har EU-politikken værdi hos de danske partier?

Skal man fra dansk side kaste mere politisk energi i europapolitikken og politikføring i EU, eller skal vi bare lade stå til? En gennemgang af tilgangen hos Folketingets partier peger mest på det første. Analyse af Jesper Steenstrup Vogelius

2021-03-05T15:58:59+00:00 fredag, 5. marts, 2021|

Værdifronter på kryds og tværs i det østlige EU

Generelt er det problematisk at trække en generel linje mellem øst og vest i EU. Nationerne i øst er – specielt værdimæssigt - lige så forskellige som dem i vest. I Polen, Tjekkiet, Ungarn og - senest - Slovenien er de liberale værdier, som københavnerkriterierne skal sikre, kommet i modvind hos regeringerne og har ført til polarisering og folkelige moddemonstrationer. I andre lande som Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Kroatien og de baltiske lande er brudfladerne nogle andre. For at forstå denne nutid må vi forstå fortiden i de forskellige lande. Analyse af Michael Winther 

2021-02-21T07:36:07+00:00 søndag, 21. februar, 2021|

Corona: Sverige ved en skillevej? 

I løbet af de sidste uger har den svenske regering konkluderet, at anbefalinger og individuelle initiativer ikke har været nok til at håndtere coronaen. En ny pandemilov er trådt i kraft, og hårdere restriktioner er blevet indført for at bremse smittespredning i samfundet. Det ville dog være en fejl at tale om en radikal kursændring i den svenske strategi, selvom flere og flere i Sverige kritiserer både regeringen og myndighederne. Analyse af Amélie Reichmuth.

2021-01-28T11:41:56+00:00 torsdag, 28. januar, 2021|

Boris, Brexit og den åbne fremtid

Her i begyndelsen af 2021 står Storbritannien, anført af premierminister Boris Johnson, midt i en pandemi, der har ramt landets befolkning og økonomi særligt hårdt, usikkerhed om de handelsmæssige og økonomiske relationer med EU her efter Brexit, og en dyb intern splittelse i kongeriget, hvor særligt Skotland er særdeles kritisk over for Londons ageren. Det oplagte spørgsmål er derfor: Hvordan kommer briterne videre herfra, og hvordan tegner fremtiden sig for den gamle europæiske stormagt? Analyse af Thomas Lie Eriksen.

2021-01-06T11:41:32+00:00 onsdag, 6. januar, 2021|

Kampen mod Corona – et politisk nederlag

Mens en ny coronabølge er på vej med delvise lockdowns, så viser coronakrisen et politisk nederlag i Europa og USA: Smitten og den økonomiske nedtur kunne have været reduceret eller undgået, hvis Vesten greb lige så resolut ind som Kina og Fjernøstens demokratier. Analyse af Hugo Gaarden.

2020-11-03T06:37:25+00:00 tirsdag, 3. november, 2020|

Sveriges strategi og ”potentialet for forbedring”

Da første fase af corona-pandemien nu ser ud til at være overstået i Europa, er det tid til en foreløbig vurdering af situationen i Sverige, hvor den interne kritik af strategien stiger. Det er dog tvivlsomt, om man kan forvente en større kursændring i den igangværende krisehåndtering, endsige en konfrontation med visse strukturelle problemer i det svenske samfund, som coronakrisen har fremhævet. Analyse af Amélie Reichmuth.

2020-07-10T14:16:11+00:00 lørdag, 13. juni, 2020|