Rumænien har fået en ny regeringkrise
Efter vedtagelsen af en mistillidsdagsorden står Rumænien midt i en politisk krise oven i en pandemi ude af kontrol, med stigende energi priser og stor utilfredshed i befolkningen. Analyse af Kjeld Erbs
Europas højreekstreme har reageret forskelligt på Covid-19
Meget af den offentlige debat om den yderste højrefløj i EU-landene, populisme og Covid-19 er baseret på forkerte antagelser, viser professorers undersøgelse af 31 højrepartier i Europa. Der været betydelig variation i højreekstreme reaktioner på pandemien. Analyse af Jesper Steenstrup Vogelius.
Vedholdent EU har hjulpet Rumænien med de demokratiske værdier
Kan EU-krav og EU-overvågning få et medlemsland til at ændre vigtige love og institutioner? Siden 2007, hvor Rumænien blev medlem, har landet været overvåget gennem Samarbejds- og Verifikations Mekanismen, CVM. Det ser ud til, at samarbejdet lykkes, og at Rumænien dermed undgår at efterligne Polens og Ungarns tilbagerulning af dele af københavnerkriterierne. Men nye politiske vinde i Rumænien spiller bestemt også med. Analyse af Kjeld Erbs.
Har EU-politikken værdi hos de danske partier?
Skal man fra dansk side kaste mere politisk energi i europapolitikken og politikføring i EU, eller skal vi bare lade stå til? En gennemgang af tilgangen hos Folketingets partier peger mest på det første. Analyse af Jesper Steenstrup Vogelius
Værdifronter på kryds og tværs i det østlige EU
Generelt er det problematisk at trække en generel linje mellem øst og vest i EU. Nationerne i øst er – specielt værdimæssigt - lige så forskellige som dem i vest. I Polen, Tjekkiet, Ungarn og - senest - Slovenien er de liberale værdier, som københavnerkriterierne skal sikre, kommet i modvind hos regeringerne og har ført til polarisering og folkelige moddemonstrationer. I andre lande som Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Kroatien og de baltiske lande er brudfladerne nogle andre. For at forstå denne nutid må vi forstå fortiden i de forskellige lande. Analyse af Michael Winther
Corona: Sverige ved en skillevej?
I løbet af de sidste uger har den svenske regering konkluderet, at anbefalinger og individuelle initiativer ikke har været nok til at håndtere coronaen. En ny pandemilov er trådt i kraft, og hårdere restriktioner er blevet indført for at bremse smittespredning i samfundet. Det ville dog være en fejl at tale om en radikal kursændring i den svenske strategi, selvom flere og flere i Sverige kritiserer både regeringen og myndighederne. Analyse af Amélie Reichmuth.
Boris, Brexit og den åbne fremtid
Her i begyndelsen af 2021 står Storbritannien, anført af premierminister Boris Johnson, midt i en pandemi, der har ramt landets befolkning og økonomi særligt hårdt, usikkerhed om de handelsmæssige og økonomiske relationer med EU her efter Brexit, og en dyb intern splittelse i kongeriget, hvor særligt Skotland er særdeles kritisk over for Londons ageren. Det oplagte spørgsmål er derfor: Hvordan kommer briterne videre herfra, og hvordan tegner fremtiden sig for den gamle europæiske stormagt? Analyse af Thomas Lie Eriksen.
Kampen mod Corona – et politisk nederlag
Mens en ny coronabølge er på vej med delvise lockdowns, så viser coronakrisen et politisk nederlag i Europa og USA: Smitten og den økonomiske nedtur kunne have været reduceret eller undgået, hvis Vesten greb lige så resolut ind som Kina og Fjernøstens demokratier. Analyse af Hugo Gaarden.
Sveriges strategi og ”potentialet for forbedring”
Da første fase af corona-pandemien nu ser ud til at være overstået i Europa, er det tid til en foreløbig vurdering af situationen i Sverige, hvor den interne kritik af strategien stiger. Det er dog tvivlsomt, om man kan forvente en større kursændring i den igangværende krisehåndtering, endsige en konfrontation med visse strukturelle problemer i det svenske samfund, som coronakrisen har fremhævet. Analyse af Amélie Reichmuth.
Begrænset succes – men EU har ti år mere til at føre strategien i mål
Reelt set blev kun to mål indfriet i den ambitiøse Europa 2020-strategi, der blev lanceret i 2010 som en reaktion på finanskrisen. Næste milepæl er 2030, og det er især de socialt udsatte og de arbejdsløse kvinder, der halter bagefter. Analyse af Simon Kratholm Ankjærgaard.