Informationskrig, cyberkrig og store geopolitiske og sikkerhedspolitiske diskussioner. Det har været virkeligheden for EU-parlamentarikerne siden Ruslands angreb på Ukraine for snart to år siden. 2024 bliver året, hvor tryghed og sikkerhed er nøgleordene, siger EU-parlamentariker Morten Løkkegaard. Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard.
I Europa-Parlamentet bestræber politikerne sig på at lave ambitiøs og progressiv klimapolitik, siger SF-medlem Kira Marie Peter-Hansen, som er en del af gruppen De Grønne/Europæiske Frie Alliance. Udfordringerne ligger i medlemsstaternes mere snævre nationale dagsordener – og i selve implementeringen af EU’s klimapolitik. Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Som det også af og til har kunnet ses i Danmark, kan der i enkelte EU-lande være modvilje mod at implementere EU-direktiver, der fremmer kvinders rettigheder. Storbritannien har været et af de lande, men direktiver om ligeløn, sikkerhed på arbejdspladsen og gravide kvinders vilkår i arbejdslivet blev dog inkorporeret, da landet stadig var i EU. Efter Brexit er rettighederne endnu ikke rullet tilbage, men kvindeorganisationer i Storbritannien er meget på vagt, for deres arbejde er allerede påvirket, fordi de ikke længere modtager penge fra EU til deres arbejde med beskæftigelse og børnepasning. siger Jill Evans, tidligere medlem af Europa-Parlamentet i et interview med Anders Engberg.
Danmarks ungdomsdelegat ved COP26 i Glasgow, Emma Turkki, mener, at Europas unge har haft for lidt taletid og reel indflydelse på forhandlingerne. Derfor vil hun arbejde for, at rollen som ungdomsdelegat fremover bliver en mere integreret del af delegationerne, så de unge også får en plads ved forhandlingsbordet. Hun kan også se nogle klare perspektiver i at arbejde tættere sammen med andre ungdomsdelegerede fra især de andre nordiske lande. Lige præcis ved topmøderne ser hun dog flere udfordringer i at øge ungdomssamarbejdet på tværs af EU-landene, da det langt fra er alle EU-lande, som har et ungdomsdelegatprogram. Interview af Christina Hoff.
#notafraid er en fotoreportage, som undersøger ligheder og forskelle i erindringskulturen efter terrorangreb i europæiske metropoler mellem 2015 og 2020. Med udstillinger, en illustreret bog og workshops gives der indsigt i de meget forskellige måder at håndtere konsekvenserne af terror på. Amélie Reichmuth har fået muligheden for at interviewe Boris Bocheinski, den tyske fotograf bag projektet.
Med desinformationskampagner er lykkedes blandt andet Rusland at skabe et indtryk af, at Europa er i forfald, og at det hele sejler. Det nærer en stor del af EU-skepsissen og den direkte modstand, der findes på yderfløjene. Først nu er man i EU ved at erkende, at der på europæisk plan skal sættes ind med et meget målrettet samarbejde for at imødegå denne trussel. Det handler både om monitorering, blotlægning af omfanget af desinformation og at finde modsvar. Og så handler det om at styrke kvalitetsjournalistikken og public service på tværs af Europa, siger Morten Løkkegaard (V) i et interview med Anders Engberg.
Projektet "Toi d´Europe" (Dig fra Europa) har til formål at skabe en ny måde at informere om Europa på ved at interviewe unge borgere over hele kontinentet. Det blev skabt i 2017 under ledelse af Sophie og Mathilde Hériaud, to unge kvinder fra Frankrig. Amélie Reichmuth har talt med de to engagerede søstre.
Har journalistikken, dansk såvel som udenlandsk, formået at dække de europæiske problemstillinger og værdiproblematikker på et tilfredsstillende niveau? Har nyhedsdækningen været nuanceret nok? Det er nogle af de spørgsmål, som journalist og forfatter Kaare R. Skou svarer på i dette interview af Jesper Vogelius om bl.a. den europæiske journalistik.
I en tid, hvor klimakrisen tvinger EU og dets medlemsstater til at revurdere deres miljøpolitik, er spørgsmålet om fødevaresuverænitet vendt tilbage i den offentlige debat. I Sverige er dette blevet en uventet platform for borgersinitiativet “Reformaten”, der har til formål at skabe ”et positivt fødevaresystem”. Ambitionen er at være til inspiration for resten af Europa. Interview af Amélie Reichmuth.
EU-Kommissionens nye ”Klar til 55”-pakke skal hjælpe de europæiske medlemslande med at nå det kollektive emissionsreduktionsmål i 2030. Selvom lovgivningsinitiativerne er positive, er der stor plads til ambitionsforbedring, mener Kirstine Lund Christiansen, konstitueret forperson i Klimabevægelsens bestyrelse. Interview af Mie Olsen.