Hvis ikke vi reducerer CO2-udslippet markant indenfor de næste ti år, vil vi ikke kunne opretholde et stabilt klima, og det vil få katastrofale følger, siger Kimberly Nicolas, klimaforsker ved Lunds Universitet, der står i spidsen for et projekt, som skal bidrage til, at Lund opfylder ambitiøse klimamål. Interview af Anders Engberg.
Teresa Freixes deltog som jurist i opbygningen af civilsamfundet efter Balkan-krigene. Den Europæiske Union svigtede dengang, men repræsenterer et håb i dag. Interview af Sara Høyrup.
Om 20 år er der kun otte procent europæere tilbage på jordkloden, og hvis vi ikke forsvarer vores demokrati og vores liberale værdier i dag, hvordan kan vi så overhovedet love vores børn og børnebørn, at de lever i et demokrati om 20-30 år, spørger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Interview af Anders Engberg.
I Letland udruges en ny generation politisk engagerede, der vil værne om deres fædrelands arv. Den tidligere sovjetrepublik har historisk været den undertrykte lillebror – noget, der har fostret en stærk patriotisk folkestemning. Vi har talt med en ung nationalkonservativ fra den baltiske stat. Interview af Linus Folke Jensen.
Andaluseren José Carlos Cabrera Medina har svært ved at få øje på det europæiske projekt. EU er et top-down projekt, som ikke når ud i hjørnerne. De humanistiske værdier viger, når verdens bærme banker på, mener han. Interview af Sara Høyrup.
EU er langt stærkere både økonomisk og værdipolitisk, end det lyder til, når der almindeligvis tales om EU. Men som verdensmagt er EU så blid, at ingen bemærker den. EU har ellers masser af "soft power" og principielt også en del "hard power". Derfor burde vi være i stand til på verdensscenen at optræde med "smart power", men vi gør det ikke. Og hvorfor ikke? Fordi vi ikke er enige om, hvordan den skal bruges, siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K)i et interview med Jesper Vogelius.
Forfatteren Niels Barfoed mener ikke, at EU kan overleve som hverken økonomisk eller fredsbevarende projekt alene. Der er brug for nærvær og samvirke, mobilitet og dynamik, hvis EU skal overleve i fremtiden, og det er op til ungdommen at løfte sin del af ansvaret. Med de dessiner leverer han det danske bidrag til Arbeit an Europas fælleseuropæiske stemmearkiv, der undersøger sammenhængskraften i Europa. Interview af Markus Floris Christensen.
"Jeg synes, at det er vigtigt at gøre sig bevidst om, at vi lever i en tid, hvor EU spiller en kæmpestor rolle både for vores lovgivning og for vores praktisser - og især i vores grønne klimapolitik. Så det er idioti ikke også at kigge den vej og blive et engageret medlem," siger 24-årige Emma Lorenzen, der læser sociologi og er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse. Også privat kigger hun ud mod resten af Europa. Hun benytter sig ofte af Berlins og Hamborgs tilgængelighed, har et svagt hjerte for Toscana og har Krakow og Porto på to-do-listen. Simone de Beauvoir og Greta Thunberg er blandt de europæere, hun ser op til.
"EU er bygget på den illusion, at hvis bare man fik harmoniseret reglerne nok, og fik institutionerne på plads, så ville europæerne også begynde at opføre sig mere ens. Det gør de ikke, fordi Europa er mange ting. Der er stor forskel på hvad europæisk kultur er i Italien, og hvad det er i Finland eller andre steder," mener politikeren Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Frankrig har en stor plads i hans hjerte, og han anbefaler Rom som rejsemål. Men han kunne også godt tænke sig at dyrke Ungarn noget mere.
"Jeg ville ønske, at de enkelte medlemslande igen begyndte at se styrkerne i EU-samarbejdet i stedet for at lukke sig mere og mere om sig selv," siger Roberto Zacharias, der er journalist og kommunikationsrådgiver og arbejder for Amnesty International Danmark. Murens fald og Tyrkiets invasion af det nordlige Cypern var to begivenheder, der øgede hans interesse for Europa markant, og i dag præger det ham, at han har familie, venner og ikke mindst kolleger over hele Europa.