Coronakrisen som destabiliserende kraft

Under coronakrisen har mange EU-lande handlet ud fra egne interesser og ageret mellemstatsligt på bekostning af de dele af EU-samarbejdet, der allerede er overstatslige. For at forstå EU's sundhedskrise, som den er blevet kaldt, er det værd at se på, hvad en krise egentlig er og har været gennem EU's historie. Analyse af Charlotte Bengstrøm.

2020-07-10T14:13:59+02:00torsdag, 18. juni, 2020|

EU efter corona: Et kontinent holder vejret

EU er i løbet af de sidste 15 år blevet ramt af en lang række kriser og trusler, som aldrig helt går væk efterfølgende. Den nuværende coronakrise er ingen undtagelse, og Europa står på flere punkter svagere end før. 2020 kan godt gå hen og blive et skæbneår for fællesskabet og den europæiske drøm. Kommentar af Amélie Reichmuth.

2020-05-09T12:14:42+02:00lørdag, 9. maj, 2020|

Lockdown – den største politiske skandale?

Aldrig før har et relativt begrænset antal døde fået regeringerne til at lukke halvdelen af verdens økonomi. Nu begynder en kontrolleret genåbning, og samtidig vokser kritikken af den omfattende nedlukning. Har lockdown været efterkrigstidens største skandale? Kommentar af Hugo Gaarden.

2020-05-18T10:34:03+02:00lørdag, 2. maj, 2020|

Flygtninge, migration og frygt i virussens tid

I takt med spredningen af COVID-19 breder forestillinger sig om, at det er migranter, flygtninge og andre fremmede, der bringer virus til vores lande. Det er ikke en ny tendens – men konsekvenserne kan være fatale. Kommentar af Ninna Nyberg Sørensen

2020-03-26T06:53:12+01:00tirsdag, 24. marts, 2020|

Desinformation spreder sig med coronavirussen

Det er nemt at få smuglet desinformation ind i nyhedsstrømmen om coronapandemien. Desinformationen kan for eksempel have til formål at sværte andre lande til, at underminere støtten til politiske systemer eller at skabe kaos og destabilisere hele samfund, skriver seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen i en kommentar.

2020-03-21T07:04:08+01:00lørdag, 21. marts, 2020|

Europa på toppen – set bottom-up

I dag godkendte Europa-Parlamentet den nye EU-kommission, men allerede den 8. november holdt kommissionsformand Ursula von der Leyen sin tale om ”Unionens Tilstand”, hvor hun rettede blikket mod fremtiden. Den nye kommissionsformand manglede dog nuancer i sin udlægning. Kommentar af Charlotte Gloerfelt-Tarp og Marlene Paulin Kristensen.

2019-11-27T13:02:59+01:00onsdag, 27. november, 2019|

Hvad bliver Europarådets rolle i fremtiden?

Er vi blevet klogere på den rolle regeringen indtager i den pan-europæiske Menneskerettigheds- og retsstatsorganisation Europarådet? Svaret er nej. Forhåbentlig vil en ny regering i overensstemmelse med danske traditioner arbejde for større åbenhed om arbejdet i Ministerkomitéen. Kommentar af Claus von Barnekow.

2019-05-31T11:07:32+02:00fredag, 31. maj, 2019|
Go to Top