Coronakrisen i Frankrig får den sociale nød til at bryde ud i lys lue

2020-04-29T09:07:32+00:00 onsdag, 29. april, 2020|

Selvom Covid-19-tallene ser bedre ud for Frankrig, er epidemien fortsat massiv og hård. Samtidig rammer krisen benhårdt blandt de socialt dårligst stillede franske mænd og kvinder. Spontane initiativer er delvist nødt til at tage over for de etablerede hjælpeorganisationer, der også er lagt ned på grund af krisen. Den franske regering har netop afsat 39 millioner euro til madhjælp.

Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen

TEMA: EUROPA I UNDTAGELSESTILSTAND | ”Flere og flere lider og har ingen penge. De kan overleve Covid-19, men de kommer ikke til at overleve sulten, manglen på en bolig eller slaget fra deres ægtemand,” siger Riad Amellah, der arbejder på restauranten Quartier Rouge i Paris’ 20. arrondissement.

Hans populære restaurant, der som alle andre beværtninger i Frankrig fik påbud om at lukke den 15. marts 2020, har taget initiativ til at lave 200 måltider om dagen, som de uddeler gratis til sundhedspersonale og udsatte familier i kvarteret.

Restaurantionslokalet, hvor gæsterne normalt spiser, og køkkenet i den lille restaurant er blevet taget i brug, så de i omegnen af 20 frivillige kan arbejde og samtidig tage de nødvendige hygiejneforanstaltninger. Flere af dem, alle med mundbind, er i gang med at rengøre og snitte grøntsager ved bordene ved siden af, hvor vi sidder og snakker.

Riad Amellah, der i denne periode møder de socialt udsatte i kvarteret, observerer, at corona-pandemien ikke kun har medført sygdom og død, men også fået den sociale nød til at slå ud i lys lue.

Ingen til at hjælpe de usynlige
Oprindeligt begyndte Quartier Rouge at producere gratis måltider for at komme det pressede franske sundhedspersonale til undsætning under epidemien. Sundhedspersonalet er på ekstremt overarbejde, mange har lave lønninger, flere har mistet livet, og så er hospitalernes kantiner tilmed lukket, forklarer Riad.

”Er det eneste, vi kan gøre, at stille os op og klappe ud af vinduet hver dag kl. 20?”

En daglig hyldest, der også i Frankrig er blevet en tradition, for at takke sundhedspersonalet for deres indsats.

Men også de personer, han kalder for de usynlige, har brug for restaurantens hjælp. Det er for eksempel dem, der brat med karantænens indtog har mistet deres indtægt, fordi de arbejder sort og derfor ikke kan få midlertidig arbejdsløshedsunderstøttelse.

De frivillige Kante and Akim klargør nødhjælpspakker til trængende borgere i Argenteuil uden for Paris. – Foto: /Ritzau Scanpix/ Reuters/Charles Platiau/

Eller den hjemløse, der har sin faste plads på et gadehjørne, hvor hun hver dag sidder og tigger. Normalt kan hun regne med naboen, der går forbi hver morgen og giver hende en cigaret, eller en anden person der hver aften giver hende lidt småpenge. Men den hjælp er stoppet, for alle er i karantæne.

Og de traditionelle franske hjælpeorganisationer, der under normale omstændigheder kommer socialt udsatte til undsætning, er også lagt ned af den franske karantæne med medarbejdere og frivillige, der ikke kan arbejde. Selvom den populære organisation les Restos du Cœur (Hjertets restauranter, red.), der uddeler mad til fattigt trængende, har forsøgt at tilpasse sig situationen, så har de på grund af hygiejneudfordringerne under corona ikke mulighed for at afhente ikke-solgte varer fra supermarkederne, og alle deres frivillige over 70 år er blevet bedt om at blive hjemme.

Paris’ fattige forstæder
I Seine-Saint-Denis, regionen nord for Paris, der har den højeste andel fattige i Frankrig, rammer Covid-19 særligt hårdt, og her kan de også mærke den sociale katestrofe.

”Folk kan ikke fylde noget i køleskabet,” forklarer Samia Essabaa, der er lærer på gymnasiet Théodore Monod i Noisy-le-Sec, en by i regionen.

Hendes dårligst stillede elever får, under normale omstændigheder, et gratis, eller meget billigt, måltid mad i skolekantinen hver dag, som repræsenterer en stor hjælp for områdets fattige familier. Når skolen er lukket, er den hjælp frafaldet.

Hendes elever kommer fra økonomiske og sociale svære kår og kontakten til skolen og læringsrutinen er, for langt størstedelen af dem, fuldkommen afbrudt fra første karantænedag.

”Ud af de ni klasser jeg underviser, er det lykkedes at holde kontakten med nogle af eleverne i tre af klasserne via digitale platforme og mail,” siger Samia Essabaa i telefonen.

Elevernes boligforhold er oftest meget trange, og ud over problemerne med at få mad, har de ingen computer og kan ikke få hjælp af forældrene til lektierne. Så selvom Samia Essabaa gør meget for at få kontakten under karantænen til at være en succes, er oddsene svære.

Mange former for ulighed
Nogle franskmænd er mere udsatte for smittefare end andre. Det er for eksempel tilfældet for sundhedspersonalet, kassemænd og skraldedamer, der er vitale for, at samfundet kører rundt. Andre franskmænd, ofte højtuddannede, kan arbejde hjemme.

Over 10 millioner franske mænd og kvinder er på midlertidig arbejdsløshedsunderstøttelse, som er et af regeringens hjælpeinitiativer under Covid-19-krisen. Får man mindstelønnen, svarer understøttelsen til lønnen. Men er lønnen højere end mindstelønnen, får man kun 84 procent af, hvad man normalt får udbetalt.

I karantæneperioden er de 4 millioner personer, der enten har en dårlig eller slet ingen bolig også særligt udsatte, fortæller Marie Duru-Bellat, sociolog til avisen Le Monde.

Uligheden ses også i forhold til forældrenes kapacitet til at hjælpe deres børn med hjemmeskolingen, hvor særligt forældre uden uddannelse har problemer. Det kan skabe store uligheder blandt børnene, når de kommer tilbage i skolen.

I forhold til hjemmeskoling har digitale evner og adgang også betydning, da lærerne enten underviser digtalt eller holder kontakt med elever og forældre på den måde.

Digitale evner samt adgang er afgørende for, hvor let det er at komme igennem den franske karantæneperiode. Du må kun gå ud, hvis du har et nødvendigt ærinde, for eksempel for at købe ind eller har et lægebesøg der ikke kan udsættes. Og for at gøre det, skal du være i besiddelse af en tro og love-erklæring, som let kan printes og underskrives, hvis man altså har computer og printer i hjemmet. Erklæringen kan også udfyldes via din smartphone. Men har du ingen af delene, skal du skrive den lange side i hånden.

En ud af fem franskmænd har ikke en computer. Den andel stiger til en tredjedel blandt de 25 procent fattigste.

Striks karantæne fortsætter
Med et godt stykke over 20.000 døde som følge af Covid-19 er epidemien massiv og hård for Frankrig. Antallet af hospitalsindlæggelser og patienter på intensiv er dog faldende, og dermed er der et lille lyspunkt.

Den meget strikse franske karantæne, der rammer socialt skævt, fortsætter foreløbig ind til 11. maj, hvor man langsomt og forsigtigt vil begynde at genåbne samfundet igen.

Men der vil, som i Danmark, gå meget lang tid, før det franske samfund kommer tilbage til den normale hverdag igen, forklarede premierminister Édouard Philippe på et pressemøde søndag den 19. april 2020.

Samfundet skal ifølge ham lære at leve med en drabelig virus. Men der er behov for at genåbne økonomien og finde mere frihed igen.

Problemerne var allerede store før
Covid-19-krisen kommer på et tidspunkt, hvor den sociale situation i Frankrig allerede er svær. Mange franskmænd har svært ved at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen. Lidt over 14 procent af den franske befolkning lever under fattigdomsgrænsen og De Gule Vestes protester over den faldende købekraft er ikke langt væk.

Og man er kun i begyndelsen af den økonomiske katastrofe med store sociale konsekvenser, der er opstået i kølvandet på den sanitære krise.

Køerne til madudleveringsstederne eksploderer. Til de 5,5 millioner personer, der under normale omstændigheder modtager madhjælp i større eller mindre grad, skal nu tilføjes arbejdere, der har mistet deres indtægt, familier for hvem madbudgettet eksploderer, fordi skolekantinen er lukket, folk på delvis arbejdsløshedsunderstøttelse og selvstændige erhvervsdrivende, der er lukket ned på grund af krisen.

Kø for at blive registreret til madhjælp i Clichy-sous-Bois uden for Paris. – Foto: /Ritzau Scanpix/Reuters/Charles Platiau/

Det er chokerende at se, hvor hurtigt det går for husholdningerne, at gå fra at være udsatte til at være virkelig fattige, udtaler Christophe Robert fra hjælpeorganisationen Abbé Pierre til avisen Le Monde.

Den franske regering annoncerede den 23. april 39 millioner euro ekstra til madhjælp, der kommer efter en række punktuelle hjælpetiltag til de fattigste under krisen.

Midlertidige krisetiltag er vigtige. Men Frankrig er måske også nødt til at begynde at tænke på de langsigtede løsninger, så de udsatte kommer hurtigt ud af fattigdommen igen, og i det hele taget forsøge at gøre noget ved de store sociale problemer, som Covid-19 har gjort endnu tydeligere.

Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Charles Platiau/

Læs hele temaet “Europa i undtagelsestilstand”


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: