Da en kirke i Haag og en rektor i Nyborg gjorde oprør

2019-01-25T09:30:35+00:00 fredag, 25. januar, 2019|

Mange steder i Europa kæmper man med, hvordan man skal behandle afviste asylansøgere. I Holland har en lokal protestantisk kirke på deres egen måde gjort oprør mod landets flygtningepolitik. En særlig lov forhindrer myndighederne i at afbryde gudstjenester, og kirken er derfor blevet et helle for en armensk familie, der ellers stod til at blive sendt ud af landet. Den hollandske regering er splittet i spørgsmålet om familiens skæbne.

Baggrund af Emil Staulund Larsen

Det hele startede nærmest som et juleeventyr. En familie i nød søgte hjælp hos kirken, som tog dem ind, bad for dem og beskyttede dem med Guds ord. Tre måneder senere har eventyret dog udviklet sig til et komplekst, politisk drama med en splittet hollandsk regering og befolkning.

Historien startede dog tilbage i 2009, hvor familien Tamrazyan flygtede fra Armenien, fordi de frygtede for deres sikkerhed på grund af faren Sasun Tamrazyans politiske engagement hos oppositionen. Familien flygtede til Holland, hvor de søgte om politisk asyl.

Familien fik tildelt en opholdstilladelse, som de hollandske myndigheder senere omstødte. Derefter søgte familien om den såkaldte ’Children’s Pardon’, der er tiltænkt for børn, som ikke har modtaget asyl eller opholdstilladelse efter at have boet i landet i fem år. Efter mange års ansøgninger – hvor familien to gange fik tildelt asyl, der efterfølgende blev appelleret af de hollandske myndigheder – fik familien i september besked om, at de ville blive udvist af landet.

Da Bethel kirken i Haag hørte om familiens sag, rakte kirken en hånd ud og tilbød at beskytte dem. Ikke blot med deres bøn, men med et helle. Et helle, som en gammel lov har skabt. Loven forhindrer nemlig myndighederne adgang til religiøse ceremonier. Ifølge den britiske avis The Telegraph har loven rødder helt tilbage til Det Gamle Testamente. Det vil sige; så længe Bethel kirken afholder gudstjeneste, kan myndighederne ikke hente familien og sende den ud af landet.

Søstrene Hayarpi Tamrazyan og Warduhi Tamrazyan beder sammen med deres 15-årige bror Sayran Tamrazyan inde i Bethal kirken i Haag. – Foto: Ritzau Scanpix/AP/Marten Boersema/

Gudstjenesten begyndte den 26. oktober 2018 og har fortsat uafbrudt i mere end 2200 timer. 854 frivillige præster har med deres prædiken hjulpet med at beskytte familien, og frivillige fra Tyskland, Belgien, Schweiz og USA er taget til Haag for at hjælpe.

Splittelse i regeringen og befolkningen
Det tog næsten syv måneder efter valget i 2017, før Mark Rutte kunne samle en regering. Regeringen består af fire partier. Foruden statsminister Mark Ruttes liberale VDD og det kristligt demokratiske CDA er også det socialliberale D66 og det lille kristne parti CU med i regeringen.

Sagen om familien Tamrazyan har vist sig at være en problematisk størrelse for regeringen, som er internt uenige om, hvad man skal gøre for asylbørn og familier.

”De har gentagne gange fået besked på at forlade Holland,” understregede migrationsminister Mark Harbers fra VVD over for hollandsk tv.

Men både D66 og CU har i nogen tid ønsket at lempeliggøre den såkaldte ’Children’s Pardon’. I denne uge tilsluttede det tredje regeringsparti CDA sig deres forslag om at give asyl til de godt 400 børn, der sidder i klemme i forhold til loven. Regeringens største parti VDD vil dog holde fast i den nuværende udgave af loven. For at komplicere sagen yderligere, er det ældste af Tamrazyan-børnene aktivt medlem hos CU.

Det er ikke første gang, at regeringen er splittet på dette område. Få måneder før, familien Tamrazyan søgte ly i Bethel kirken, var to andre armenske børn på 12 og 13 år flygtet, da de stod til blive sendt ud af landet. Deres flugt skabte en mediestorm, hvor selv medlemmer af den kongelige familie blandede sig på de sociale medier og opfordrede til at finde en løsning for de to børn. Politiet opfordrede befolkningen til at hjælpe med at finde børnene, men dette skabte en modreaktion på Twitter, hvor hashtagget #ikwerknietmee – ’Jeg vil ikke samarbejde’ blev populært. Tv-vært og journalist Peter de Vries sammenlignede dem, der var villige til at udlevere børnene til myndighederne med nazi-kollaboratører fra krigen.

Migrationsminister Mark Harbers, der har magt til at give børnene asyl, måtte gå i skjul på grund af trusler. Efter pres bag kulisserne, fra særligt CU og D66, gik Harbers ud i medierne og fortalte, at børnene fik asyl grundet nye oplysninger om usikre forhold i Armenien. Kort efter kom børnene igen frem.

Dansk ulydighed i Nyborg
I den senere tid har der også i Danmark været debat om forholdene for afviste asylbørn. Senest blev et asylbarn nægtet kogt broccoli og kartofler på Udrejsecenter Sjælsmark. Godt en måned forinden havde Anders Gadegaard, Peter Skov-Jakobsen og Niels Nymann Eriksen (henholdsvis domprovst, biskop og sogne- og indvandrerpræst) sagt fra overfor forholdene på udrejsecentrene i en fælles kronik på Altinget.dk.

”Er det forsvarligt, at der er et sted i vores land, hvor rammerne for familieliv og børns opvækst er så ringe, at de med stor sandsynlighed vil give børnene varige mén – hvad enten deres liv kommer til at udfolde sig her eller i et andet land? (…) Vi kan ikke stiltiende være vidner til, hvordan børn af afviste asylsøgere mistrives,” skriver de tre blandt andet.

Senest har debatten i Danmark handlet om fem somaliske børn i Nyborg. Børnene har mistet deres opholdstilladelse, og kommunen må ikke tilbyde undervisning, mens deres asylansøgning bliver behandlet. Rektor for Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, åbnede i stedet dørene, for at børnene kunne modtage undervisning af frivillige på gymnasiet. En beslutning, der blev kritiseret af integrationsminister Inger Støjberg (V).

”Vi har her en rektor, som på eget initiativ laver sin egen udlændingepolitik. Det er ikke ulovligt, det han gør, men jeg synes, han sætter sig ud over den politik, som er vedtaget af et flertal i Folketinget,” sagde hun til DR.

”Jeg synes faktisk, at han giver børnene en falsk forhåbning om, at de kan blive i Danmark ved at bygge hele det her system op omkring dem.”

Salmer, bøn og digte
Alt imens striden fortsætter bag kulisserne hos regeringen i Holland, og der i hele Europa er debat om, hvordan vi skal behandle afviste asylansøgere, fortsætter salmerne sagte i Haag. Talsperson for Bethel kirken, Florine Kuethe, fortæller, at familien er meget taknemmelige for den støtte, de er blevet mødt med fra lokalsamfundet.

”De kan ikke gå udenfor. Det er for farligt, men de kan gå i kirkens have eller ud på balkonen. De er glade for at være i sikkerhed, og det er det vigtigste. Børnene forsøger at fortsætte deres undervisning med online kurser, og de forsøger så vidt muligt at fortsætte et normalt liv. Men det er svært. Det er en usikker og meget stressende situation for dem,” fortæller hun og tilføjer, at mens denne familie har gemt sig i kirken, er en anden armensk familie for nyligt blevet sat på et fly ud af Holland.

Inde fra kirken skriver den ældste af børnene digte om livet i kirken. Et af de seneste digte lyder således:

”Jeg vil være astronaut, sagde Mane // Og jeg vil være videnskabsmand, sagde Sara // Jeg skal være tandlæge, sagde Maria // Og Anna ville være læge // Men Anna er væk // Anna var klog // Fik de bedste karakterer // Men hendes stol er tom, lærer // Hvor blev Anna af?

Men der er håb for familien. For med CDA’s skifte til nu at støtte en reform af ’Children’s Pardon’, er der et flertal i parlamentet for at lempeliggøre regelsættet.

”Vi håber, at der hurtigt vil ske noget. Hundredvis af børn lider under den nuværende politik, og det bør stoppes,” udtalte præst i Bethel kirken Derk Stegeman i en pressemeddelelse.

Theo Hettema, leder af den protestantiske kirke i Haag, foran Bethel kirken. – Foto: Ritzau Scanpix/AP/Peter Dejong)

Selvom sagen langt fra er ovre, eftersom Mark Rutte og VDD fortsat støtter den nuværende lovgivning, er Bethel kirken ikke bange for at forlænge deres protest.

”Vi er ikke i kamp. Det handler ikke om, hvem der vinder eller taber. Vores mål er at skabe tid og plads; skabe tid til en reel dialog med autoriterne og medlemmerne af parlamentet, og skabe plads til et helle for familien. Vi skaber plads til retfærdighed og medfølelse; retfærdighed, der ser ud over blot lovgivning, og medfølelse, der skaber plads til amnesti,” fortæller Derk Stegeman.

Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.

Foto i artiklens top: Ritzau Scanpix/AP/Peter Dejong/


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon