Danmark overtager formandskabet for Europarådet, mens debatten ruller i aviserne

2018-04-24T13:01:08+00:00 onsdag, 15. november, 2017|

Danmark overtager i dag formandskabet for Europarådets Ministerkomité efter Tjekket og tager dermed hul på et arbejde, der allerede længe inden formandskabsperioden har skabt debat: En revision af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Baggrund af Nikita Bertram Selvig

15.11.2017 | TEMA: DANMARK, EUROPARÅDET OG MENNESKERETTIGHEDERNE | Emnet dukker op fra tid til anden, men er senest blevet aktualiseret af sagerne om Gimi Levakovic (”sigøjnerbossen”) og bandelederen Shuaib Khan, der trods talrige domme for alvorlig kriminalitet ikke er blevet udvist af Danmark. I begge sager har de danske højesteretsdommere blandt andet begrundet afgørelsen med Den Europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og dens artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Afgørelserne, som er kommet i perioden op til Danmarks overtagelse af formandskabet for Europarådets Ministerkomité fra i dag, har provokeret flere danske politikere. Blandt andre Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen, der i et debatindlæg anklager konventionen for at ”beskytte voldspsykopater som Levakovic og Shuaib Khan”, mens Vistisens forhenværende kollega i parlamentet, Morten Messerschmidt, i et debatindlæg i Politiken kalder menneskerettighederne og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg ”et angreb på demokratiet, en parasit på retsstaten,” fordi disse ifølge Messerschmidt tager ”ledelsen af landet bort fra folket. Denne er for tiden deponeret i Strasbourg.”

Ifølge en meningsmåling fra netavisen Altinget fra september måned har politikerne i nogen grad opbakning til deres dagsorden. Således tilsluttede knap halvdelen af de adspurgte (48 pct.) sig udsagnet: ”Hvis ikke det bliver nemmere at udvise kriminelle udlændinge, så skal Danmark forlade den europæiske menneskerettighedskonvention.”

Ifølge ph.d. Jacques Hartmann fra University of Dundee var den væsentligste årsag til den “manglende” udvisning af Levakovic dog, at anklagemyndigheden ikke tidligere havde krævet ham udvist. Der var altså tale om en fejl hos anklagemyndigheden, og det havde ikke noget at gøre med fortolkningen af EMRKs artikel 8.

Intet farvel til EMRK
Ved en konference om Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på Christiansborg 24. oktober gjorde Arnold de Fine Skibsted, ambassadør og Danmarks faste repræsentant ved Europarådet, det da også klart, at regeringen ikke kommer til at opsige konventionen. Ej heller melder sig ud af Europarådet.

Hvad regeringen derimod ønsker, er en diskussion af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning – dét, at dommerne i deres tolkningen af den knap 70 år gamle Menneskerettighedskonvention læser teksterne i et nutidigt lys.

Som eksempel herpå kan nævnes, at domstolen har indfortolket, at ’retten til privatliv’ omfatter retten til at dyrke sex med en person af samme køn blandt voksne, der samtykker. Hvilket åbenlyst ikke var omfattet, da konventionen blev vedtaget i 1950.

Hindrer menneskerettighederne udvisning?
Debatten har således fokuseret på udvisning af kriminelle udlændinge og i høj grad antaget, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forhindrer dette. Skytset har været rettet mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og givet det indtryk, at Domstolen beskytter de kriminelle mod udvisning.

Men ifølge blandt andre Mikael Rask Madsen, juraprofessor på Københavns Universitet, så forhindrer konventionen ikke udvisning af kriminelle udlændinge.

”Danmark udviste ifølge Justitia sidste år knap 2.000 personer ved dom. Så det er ikke korrekt, at vi ikke kan udvise kriminelle udlændinge på grund af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” påpegede juraprofessoren i et interview med Politiken 30. september.

På samme vis skød cand.jur. og ph.d. ved University of Dundee Jacques Hartman anklagen ned, da han på konferencen 24. oktober dokumenterede, at Danmark siden 2010 har udvist mere end 10.000 personer. Retfærdighedsvis skal det dog siges, at det ikke vides, hvor mange gange de danske domstole har afvist udvisning med henvisning til EMD.

I begyndelsen af oktober måned kunne Institut for Menneskerettigheder præsentere en undersøgelse af 400 afgørelser fra menneskerettighedsdomstolen, Højesteret og landsretterne. Undersøgelsen konkluderede stilfærdigt, at problemet måske ikke udelukkende lå i Strasbourg – som faktisk i et klart videre omfang accepterer udvisning af kriminelle udlændinge – men derimod herhjemme, hvor Højesteret og landsretterne overimplementerer dommene fra Strasbourg.

Debatten har også fået den danske dommer ved Menneskerettighedsdomstolen, Jon Frederik Kjølbo til at opfordre de danske domstole til at udfordre praksissen i Strasbourg således, at de nationale opfattelser kan indgå i Domstolens overvejelser fremadrettet. Det har Højesterets præsident, Thomas Rørdam, indtil videre dog afvist:

”Efter min opfattelse vil der næppe være meget vundet ved, at danske domstole udfordrer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på den måde, som har været foreslået,” sagde præsidenten ifølge Politiken ved en konference på Københavns Universitet i september.

Kærkommen debat – men med måde
Det kan synes offensivt at ville tage Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols arbejde op til debat, men der er egentlig bred opbakning til debatten. Især den del som handler om subsidiaritetsprincippet (at afgørelser så vidt muligt skal tages på nationalt niveau) og domstolens sagsmængde, der i øjeblikket ligger på omkring 90.000 sager. Begge emner knytter an til den større diskussion om systemets fremtid– i særdeles domstolens legitimitet og autoritet, som er udfordret af nationale politiske dagsordener.

Om end at debatten er kærkommen, så advarer eksperter dog også imod, at enkeltsager og nationale særinteresser kan komme til påvirke menneskerettighedernes legitimitet og autoritet negativt:

”Det er utvivlsomt en glidebane, hvis man begynder at anskue menneskerettigheder som et tagselvbord. Det kan systemet ikke holde til på lang sigt,” sagde juraprofessor Mikael Rask Pedersen i interviewet med Politiken og affejede i samme ombæring forslaget om, at staterne selv skal kunne vælge, hvilke domme fra EMD de ønsker at følge.

”Det er vanskeligt at fastholde autoriteten i et juridisk system, hvis det betragtes som et menukort, man frit kan vælge fra.”

På samme vis understregede direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, ved konferencen 24. oktober, at debatten om systemets fremtid er dybt alvorlig og kræver en seriøs diskussion.

”Det nytter derfor ikke noget, at vi lader os drage af bragesnak,” afsluttede direktøren.

Europarådets Ministerkomité mødes på udenrigsministerniveau én gang årligt, hvilket bliver 17. – 18. maj 2018 i Helsingør, når Danmark rækker formandsskabet videre til Estland.

Nikita Selvig er politisk redaktør på Magasinet Europa.

Billede i artiklens top: /ritzau/Jacob Ehrbahn/

Læs hele vores tema om “Danmark, Europarådet og menneskerettighederne” her.