Tænketanken VoteWatch Europe har kastet sig ud i den notorisk svære øvelse at vurdere, hvem af de 751 medlemmer i Europa-Parlamentet, der har mest politisk indflydelse. De 13 danske MEP’ere ligger langt fra topplaceringerne både individuelt og samlet set, viser den nye undersøgelse. Sverige og Finland klarer sig betydeligt bedre, mens Frankrig og Spanien generelt set har mindre indflydelse, end deres størrelse tilskriver.

Baggrund af Rasmus Leander Nielsen

30.09.2016 | EUROPA-PARLAMENTET | Tyskere, polakker, italienere og en enkelt brite udgør listen over de ti mest indflydelsesrige medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP), ifølge en ny undersøgelse fra den Bruxelles-baserede tænketank VoteWatch Europe.

Baseret på et pointsystem – ud fra en særlig algoritme, mere om den senere – kommer Europa-Parlamentets formand, tyske Martin Schultz fra den socialdemokratiske S&D-gruppe, ind på en sikker førsteplads.

På anden- og tredjepladsen følger gruppeformændene for de to største grupper i Europa-Parlamentet, hhv. tyske Manfred Weber fra EPP (Det Europæiske Folkeparti med fortrinsvis konservative og kristendemokratiske medlemmer) og italienske Gianni Pittella, lederen af S&D.

votewatch-gns

MEP-indflydelse: Gennemsnitligt pointantal pr. medlemsland. Kilde: www.votewatch.eu

Til gengæld er der slet ingen danskere i den top-70 ud af de 751 MEP’ere, som VoteWatch offentliggjorde for nyligt. Ser vi isoleret set på det gennemsnitlige pointantal blandt de 13 danske MEP’ere (se billede), får Danmark sammen med Grækenland og Cypern en bundplacering på den nationale indflydelsesskala i undersøgelsen.

Årsagen til den danske bundplacering
”En forklaring på den relativt lave indflydelse blandt de danske MEP’ere er positioneringen og fragmenteringen i den danske delegation,siger direktør og medstifter af VoteWatch, Doru Frantescu, til Magasinet Europa og uddyber:

”Eksempelvis er der kun én dansker i den største gruppe, EPP, og ét medlem hver i GUE-NGL-gruppen (venstrefløjsgruppering, red.) og Den Grønne Gruppe. Selv i den liberale ALDE-gruppe kommer de tre danske MEP’ere fra forskellige nationale partier. Det betyder, at deres magt internt i de respektive grupper er relativ lav, og det har den konsekvens, at de har svært ved at få vigtige ordførerskaber og opnå betydningsfulde hverv i Europa-Parlamentet.”

Det, Doru Frantescu her henviser til, er eksempelvis, at både det Radikale Venstre og Venstre placerer sig i ALDE-gruppen – og selv om Jens Rohde skiftede parti i vinter, fortsætter han således i samme gruppe. Desuden er SF og Margrete Auken siden 2004 skiftet til den Grønne Gruppe fra GUE-NGL. Det er pt. kun Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, der udgør det danske venstrefløjsislæt her.

Hertil kan tilføjes, at en relativ stor del af den danske delegation udgøres af EU-skeptikere, der typisk ikke opnår de vigtige placeringer i Europa-Parlamentets forhandlinger samt i rapportør- og udvalgsarbejde mm., der vægter højt i undersøgelsen. Ud over Rina Ronja Kari i GUE-NGL, er der fire danskere i ECR-gruppen med nuværende og forhenværende medlemmer af Dansk Folkeparti.

Direktøren i VoteWatch henviser ligeledes til, at ud af de 215 medlemmer i EPP-gruppen, er kun De Konservatives Bendt Bendtsen valgt i Danmark. Selvom De Konservative pt. er det mindste parti i Folketinget, har den konservative gruppe i Europa-Parlamentet – pga. gruppens størrelse og koalitionsmuligheder – større indflydelse på europæisk lovgivning end f.eks. Venstres og Socialdemokratiets grupper har, som Bendt Bendtsen skriver på sin hjemmeside.

Helveg og Auken mest indflydelsesrige – Messerschmidt nr. 39 på alternativ liste
Det er hverken Bendtsen eller de tre danske socialdemokrater i den næststørste gruppe S&D, der løber med de individuelle topplaceringer i den nye undersøgelse.

VoteWatch har kun offentliggjort de ca. 10 procent mest indflydelsesrige MEP’ere, men ifølge direktør Doru Frantescu lader det til, at de mest indflydelsesrige danskere i Europa-Parlamentet længere nede på listen er De Radikales Morten Helveg Petersen fra ALDE og SF’s Margrete Auken i Den Grønne Gruppe. Men han pointerer samtidigt, at jo længere vi kommer ned ad ranglisten, jo sværere bliver det at adskille de 751 folkevalgte parlamentseuropæere.

Kigger vi på lande, vi normalt sammenligner os med, klarer både Sverige og Finland sig betydeligt bedre i undersøgelsen, primært pga. fremtrædende rapportørroller. Den liberale svensker Cecilia Wikström er på en delt 12.-plads og to finner er i top-60, mens større lande som Spanien og især Frankrig generelt set har mindre indflydelse i Europa-Parlamentet, end deres størrelse tilskriver.

I et tilsvarende forsøg på at måle magt i Europa-Parlamentet fra maj måned i år placerede netmediet Politico Europe DF’s Morten Messerschmidt i ECR-gruppen som den 39. mest indflydelsesrige MEP’er. Metoden, og dermed de udvælgelseskriterier, der ligger bag denne liste, er mildt sagt noget mindre transparent. Men det må antages, at Politico-listen bl.a. vægter indenrigspolitisk og mediemæssig gennemslagskraft væsentligt højere, end i VoteWatch’s opgørelse.

Hvor både VoteWatch og Politico har Martin Schultz som nr. 1, så medtager sidstnævntes top-40-liste flere fra det, de kalder en ’populistisk bølge’ – f.eks. er franske Marine le Pen fra Front National og britiske Nigel Farage fra UKIP hhv. nr. 2 og 5 – hvor også Messerschmidt optræder.

Hverken le Pen eller Farage optræder i VoteWatch’s top-70, men i et nyt blogindlæg fra i tirsdags, der følger op på den oprindelige indflydelsesrangering, nævnes de begge som ’jokere’ med en særlig strategisk position til at præge debatten uden for Europa-Parlamentet.

Analytiker: Interessant, men ufuldstændigt bud på MEP-indflydelse
Pointsystemet, der anvendes til at kortlægge og rangere indflydelse og magt i Europa-Parlamentet, er ganske nøje beskrevet af VoteWatch. Det bygger på en algoritme, der som udgangspunkt indregner ”konkrete fakta” og således medtager formelle poster og aktiviter i Europa-Parlamentet.

Dette suppleres med ”menneskelige indsigter” via en spørgeskemaundersøgelse blandt 234 EU-eksperter til at vægte betydningen af de forskellige faktorer og inddrage andre væsentlige aspekter.

Det er en klar styrke i projektet, mener analytiker i Tænketanken Europa Rebecca Wolffberg, der ikke er så overrasket over danskernes dårlige placering, når man kigger undersøgelsens metode efter i sømmerne og bl.a. sammenholder det med den store andel EU-skeptikere i ECR-gruppen etc.

At afdække, hvem der har politisk indflydelse, ikke mindst i en så kompliceret institution som Europa-Parlamentet, er ikke nemt, og det er første gang, jeg har set et så omfattende bud på en kvantificeret sammenlignende analyse,” siger hun til Magasinet Europa.

Hun påpeger, at undersøgelsen er baseret på et omfattende kildemateriale, en stor mængde ekspertudtalelser, og at de faktorer, der påpeges som værende betydningsfulde, desuden er velfunderede.

”Dog er der også mindre stærke aspekter ved denne tilgang. Især finder jeg det problematisk, at man i analysen ikke i højere grad inddrager den ”uformelle indflydelse”, MEP’ere kan have – uformelle faktorer, som giver nogle MEP’ere større politisk pondus,” forklarer Rebecca Wolffberg.

Undersøgelsen indfanger i begrænset omfang uformel indflydelse
Som Venstres tidligere mangeårige MEP i ALDE, Anne E. Jensen, skrev i en klumme i Magasinet Europa op til EP-valget i 2014: ”Indflydelse gennem Europa-Parlamentet forudsætter, at man er til stede, lærer de skrevne og uskrevne regler og respekterer andre politiske kulturer.”

De sidste par årtier har en række EU-forskere, bl.a. den græsk-amerikanske politolog George Tsebelis, argumenteret for, at dagsordenfastsættelse er blandt de allervigtigste redskaber til indflydelse i EU, og især i Europa-Parlamentet. Det inkluderer bl.a. også den ’skjulte magt’ – eller ’magtens andet ansigt’ – hvor et emne holdes væk fra forhandlingsbordet. Hertil kommer en række andre uformelle faktorer og uskrevne regler, der er svære at måle kvantitativt.

”VoteWatch prøver at tilnærme sig uformelle indikatorer ved at allokere bonuspoint ud fra visse kriterier. Som de selv nævner, er sådanne faktorer svære at omsætte til målbare enheder, og de spiller derfor ikke så stor en rolle i analysen, som de burde,” siger Rebecca Wolffberg, der desuden beklager, at VoteWatch ikke går i dybden med, hvordan de har tildelt de ”uformelle” point.

Ingen entydig matematisk formel
Rebecca Wolffberg mener derfor, at analysen må tages med det forbehold, at der ikke kan gives en entydig matematisk formel på, hvor indflydelsesrig en MEP’er er eller hvem, der har sat det største præg på specifik lovgivning.

”Det er snarere en anskueliggørelse af, hvor muligheden for indflydelse i Europa-Parlamentet typisk vil være størst og hvem der – alt andet lige – er bedst placeret til at påvirke Europa-Parlamentets forhandlinger, meningsdannelse osv.”

Som VoteWatch selv skriver, giver undersøgelsen kun et øjebliksbillede af indflydelse og en mellemtid her ca. halvvejs inde i den nuværende valgperiode på 5 år. Rebecca Wolffberg finder det dog særdeles relevant at følge udviklingen over tid, og se om de danske MEP’ere får succes med at sætte sig på vigtigere poster i fremtiden – ikke mindst efter det næste EP-valg i 2019.

Rasmus Leander Nielsen er EU-redaktør på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: Cedric Joubert/AP/Polfoto

Opdatering: 5. oktober offentliggjorde VoteWatch en top-3-liste for de resterende medlemslande, der ikke fremgik af den originale undersøgelse fra september. Den danske top-3 kan læses her.