De kroatiske hooligans og Ustaša-lederen Pavelić

2018-07-06T07:20:39+00:00 fredag, 6. juli, 2018|

Det er generelt gået Kroatien godt siden borgerkrigen i 1990’erne. Alligevel spøger Ante Pavelić stadig. Pavelić var leder af Den Uafhængige Stat Kroatien, Ustaša, som stod bag folkedrab under Anden Verdenskrig. På den ekstremekroatiske højrefløj, herunder hooliganmiljøet, nyder han stadig stor opbakning, og hans gravsted på San Isidro i Madrid tiltrækker mange tilrejsende kroater.

Baggrund af Jimmy Munk Larsen

Langt fra Kroatien – på Madrids ældste kirkegård, den 120.000 kvadratmeter store San Isidro, hvor malere og poeter som Francisco Goya og Juan Meléndez Valdés fandt deres sidste hvilested – findes også et mindre flatterende gravsted. Det tilhører Ante Pavelić. Lederen af Den Uafhængige Stat Kroatien, Ustašasom stod bag folkedrab på over en halv million serbere, fandt sit sidste helle i Francos Madrid. Men hvem var han, og hvordan endte han her?

Graven har for nogle kroater status af et decideret pilgrimsmål. – Foto: Jimmy Munk Larsen.

Flagrende opvækst
Ante Pavelić blev født i 1889 af kroatiske forældre i Bradina, Bosnien-Hercegovina, som dengang var under østrig-ungarsk kontrol. Bradina var en landsby med et stort serbisk flertal. Familien flyttede senere til Jezero ved Jajce, hvor Pavelić blev påvirket af den bosniakkiske (bosnisk muslimske) kultur. Han fik bl.a. en del af sin skolegang i en maktab – en islamisk skole. Senere kom han i jesuitter-skole i Travnik, hvor bosniakkerne også udgjorde befolkningsflertallet.

Under Første Verdenskrig var Pavelić aktiv i partiet Stranka prava, hvis mål var et uafhængigt Kroatien. Partiet prægedes af fløjkrige, og Pavelić tilhørte den anti-serbiske fløj. I starten var partiet positivt stemt overfor opløsningen af Østrig-Ungarn og dannelsen af Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere i 1918. Den serbiske dominans i Jugoslavien fik dog hurtigt bægeret til at flyde over, og da den serbiske konge Alexander 1. i 1929 opløste det jugoslaviske parlament og indførte diktatur, dannede Pavelić den fascistiske terrorgruppe Ustaša.

Poglavnik
Ustaša kæmpede i starten med beskedne midler mod Jugoslavien, men fik støtte fra Mussolinis Italien, der også gav husly til forfulgte fascister – inklusiv Ante Pavelić. Da Tyskland sammen med Italien og Ungarn angreb Jugoslavien i 1941, blev de generelt modtaget som befriere af kroaterne. Aksemagterne tog hver en bid af Kroatien, og oprettede herefter marionetstaten Den Uafhængige Stat Kroatien (NDH-Kroatien) med Ante Pavelić som poglavnik – fører. Der indledtes straks et systematisk massemord på serbere, jøder og romaer i Kroatien og Bosnien-Hercegovina – ligesom kroater og muslimer, der var imod Ustaša, også blev myrdet.

Jasenovac
Pavelić og Ustašas plan var et Storkroatien uden serbere – og midlerne var klare: myrd en tredjedel, tvangsomvend en tredjedel til katolicismen og udvis en tredjedel. Da krigen var slut, var over en halv million serbere blevet myrdet i de kroatiske kz-lejre. Af disse var udryddelseslejren Jasenovac den værste.

Fotos af myrdede børn i Jasenovac, udstillet på Muzej Republike Srpske i Banja Luka. – Foto: Jimmy Munk Larsen.

Ondskaben i lejren antog så groteske dimensioner, at selv hærdede tyske soldater tog afstand fra den. Den østrigske Wehrmacht-general Edmund Glaise-Horstenau, der var udpeget som tysk repræsentant i Kroatien, skrev allerede den 28. juni 1941 til Oberkommando der Wehrmacht, at Ustaša var gået helt amok.

Havets frugter
Den italienske journalist – og fascist – Curzio Malaparte besøgte under krigen Ante Pavelić, og bemærkede ved mødet, at der stod en kurv på Pavelićs skrivebord. Malaparte skrev: “Låget stod lidt åbent, og man så, at kurven var fyldt med havets frugter. Pavelić trak låget til side, og viste mig disse ‘havets frugter’, denne masse af slimede, gelatineagtige østers. Så sagde han med sit gode, trætte smil: Det er en gave fra mine trofaste ustašer; det er tyve kilo menneskeøjne.”

Vatikanet til undsætning
I foråret 1945 sluttede rædslerne, da Titos partisaner fik slået både Ustaša og de serbiske četnikker, der også terroriserede Jugoslavien. Pavelić flygtede til Rom, hvor Vatikanet skjulte ham. Under krigen havde Vatikanet givet deres velsignelse af de etniske udrensninger af serbere, og støtten til Ustaša fortsatte også efter krigen. I Jugoslavien var der sågar rygter om, at Pavelić skjulte sig i pavens sommerresidens, Castel Gandolfo. Modsat Vatikanet, ville Italien gerne have fat i Pavelić, men som mange andre krigsforbrydere, lykkedes det ham at flygte til Sydamerika. Med falske papirer kom han til Argentina, hvor han blev sikkerhedsrådgiver for præsident Juan Perón.

Attentat
Jugoslavien og jugoslaverne havde ikke glemt Ustašas ugerninger. I 1957 fik en serber fra Montenegro – Blagoje Jovović – der også boede i Argentina færten af Pavelić. Han havde under krigen kæmpet for partisanerne, men sluttede sig siden til četnikkerne (måske var det derfor, han også havde forladt Jugoslavien). Jovović fulgte efter Pavelić, men blev opdaget og beskudt af den 67-årige eks-poglavnik, der ifølge Jovović råbte: “Jeg knepper din serbisk-jødiske kommunist-mor!” Pavelić tabte skudduellen, da han blev ramt to gange. Derefter tøvede Jovović, og endte med at stikke af fra gerningsstedet, da han efter eget udsagn ikke kunne beslutte sig for, om det bedste ville være, at Pavelić døde, eller blev stillet til ansvar i en retssag.

En udstrakt hånd fra Franco
Pavelić kom sig aldrig helt over attentatet. Perón var væk, og Argentina ville udlevere Pavelić til Jugoslavien. Han flygtede derfor til Chile, hvorfra han efter et par måneder rejste til Madrid. Hér døde han i 1959 af komplikationer fra attentatet to et halvt år tidligere – og blev stedt til hvile på San Isidro.

Poglavnik’ens grav. – Foto: Jimmy Munk Larsen.

Pavelić er ikke den eneste skurk, der fik husly på Den Iberiske Halvø. Cubas diktator indtil revolutionen, Fulgencio Batista, gik i eksil i Portugal, døde i Spanien og er ligeledes begravet på San Isidro.

Return to sender
Det er generelt gået Kroatien godt siden borgerkrigen i 1990’erne. Alligevel spøger Pavelić og Ustaša stadig, og den ekstreme højrefløj nyder stor opbakning. Vi så det på direkte TV, da fodboldfans i 2006 formede et menneskeligt hagekors på tribunen, ligesom kroatiske hooligans i de seneste år har markeret sig med racistiske tilråb og anlæggelsen af et hagekors midt på banen før en kamp. I hooliganmiljøet har Ustaša og Pavelić stadig en stor stjerne.

Kroatiske hooligans – Foto: Ritzau Scanpix/AP

En del af de besøgende ved poglavnik’ens grav, er da også fodboldfans, der kommer til Madrid, fordi deres hold skal spille mod én af Madrid-klubberne. Men nogle er også helt almindelige kroater. I NDH-Kroatien var det forbudt at benytte det kyrilliske alfabet som serberne bruger. I 2003 blev den lov genindført, da postvæsenet fik påbud om, at returnere alle breve adresseret på kyrillisk til afsenderen.

Det konfliktsky Spanien
Mange lande har taget et opgør med fortiden. I Virginia fjernede man for nyligt en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee. I 2012 blev Hitlers forældres gravsted i Østrig sløjfet, fordi det var ved at udvikle sig til et pilgrimsmål for nynazister. Den samme skæbne overgik året før Rudolf Hess’ grav i Tyskland. I Spanien har der aldrig været et endeligt opgør med fascismen. Franco har stadig en flot grav i Valle de los Caídos – De Faldnes Dal – sammen med falangisterne fra borgerkrigen.

Der tændes stadig lys for Pavelic. – Foto: Jimmy Munk Larsen.

Man har siden begravet faldne kommunister i gravkomplekset – men det er stadig et kontroversielt sted, som appellerer til de spaniere der havde – og har – et positivt syn på Franco og fascismen. Splittelsen om Franco er en indgroet del af Spanien, og så længe der ikke har været et opgør med fascismen, vil der formentlig heller ikke komme et opgør med poglavnik’en på San Isidro.

Jimmy Munk Larsen er cand.mag. i Historie og Kulturarvsformidling. Han har arbejdet med modsætningsforholdet mellem serbere og kroater, krigen i Jugoslavien og skrev speciale om, hvordan gravminder på Vorupør Gamle Kirkegård kunne bruges til at formidle fortiden.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Süddeutsche Zeitung/

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb via MobilePay                          Støt os fast via Patreon

                                   Image result for patreon