De manx-talende og den genoplivede søgen efter det keltiske

2018-05-31T17:18:24+00:00 onsdag, 16. maj, 2018|

For over 30 år siden fik sproget manx officiel status på Isle of Man, så det blev ligestillet med engelsk, og manx er også anerkendt af EU som et regionalt sprog. Mange skilte er tosprogede, og den keltiske kultur søges styrket på mange måder. 

Baggrund af Anders Engberg

TEMA: EUROPAS UKENDTE FOLK | Ikke meget er enkelt på De Britiske Øer, slet ikke de politiske forhold. For eksempel er der mange, der siger ”England” når de i virkeligheden mener ”Storbritannien”, som i øvrigt heller ikke er den helt korrekte betegnelse for den dominerende statsdannelse på øerne. London er hovedstad i et rige, som på engelsk hedder United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland (Det Forenede Kongerige af Storbritannien og Nordirland). Geografisk er Storbritannien nemlig betegnelsen for den store ø, som består af England, Wales og Skotland, ligesom Nordirland jo ligger på Den Irske Ø. Men Storbritannien er den mest brugte korte betegnelse for dette forenede kongerige.

For at fuldende kompleksiteten er der Isle of Man, en ø i Det Irske Hav med nogenlunde den samme afstand til England, Wales, Irland og Skotland. Formelt er Isle of Man ikke en del af Storbritannien. Øen er selvstyrende med eget parlament, dog med dronning Elisabeth som statsoverhoved. Udenrigs- og forsvarspolitikken tager man sig også af i London på øboernes vegne. Men Isle of Man er ikke medlem af EU, så Brexit betyder ingenting her.

Først med parlament og stemmeret til kvinder
Ifølge myterne blev den 52 km lange ø, der er 22 km på det bredeste sted, skabt da den irske kæmpe Fionn mac Cumhall kastede en klump jord mod sin skotske rival. Herved blev søen Lough i det nordlige Irland skabt, og da kæmpen ikke kunne kaste så langt som planlagt, blev øen Isle of Man skabt i Det Irske Hav.

Ca. 200 f.Kr. kom keltere til øen. I den tidlige vikingetid kom øen under norsk herredømme sammen med en række andre mindre øer i det britiske ørige. I middelalderen kom øen under Skotland og siden under England. I 1828 indførtes ordningen med en Lord of Man, en repræsentant for den britiske regering og dronning, der sammen med det lokale parlament, Tynwald, regerer øen. Tynwald kommer fra det gamle skandinaviske ord for tingvold, og stammer fra 800-tallet. Således er Tynwald det ældste endnu eksisterende parlament i verden. Øboerne var også de første til at give kvinder stemmeret. Det skete i 1881, dog kunne kun ugifte kvinder stemme.

Et sprog, der hedder manx
Det lokale sprog på øen kaldes manx. Det er et keltisk sprog og er tættest beslægtet med irsk og skotsk gælisk. Kun få taler det i dag. Det er resultatet af århundreders anglificering. Omkring 1850 var manx stadig det dominerende sprog. Derefter svækkedes sproget, bl.a. på grund af undervisningen i skolerne, der var på engelsk.

I 1985 fik manx officiel status på øen, så det blev ligestillet med engelsk. Mange skilte er tosprogede, og den keltiske kultur søges styrket på mange måder.  I 2001 modtog den britiske regering på vegne af Isle of Man EU’s officielle anerkendelse af manx som et regionalt sprog. Formel hæder og accept skorter det ikke på, men når det lille keltiske sprog glider ud af dagligdags brug, er det svært at bevare det. Selvom manx er et lille sprog, der tales på et meget begrænset område, er der faktisk dialekter. På den nordlige del af øen tales nordmanx, mens der på den sydlige del af øen tales sydmanx. I den centrale del, hvor hovedbyen Douglas ligger, og de fleste mennesker bor, er der ikke længere en dialekt, men det har der nok været engang.

Indflydelse fra det øvrige Europa
Keltiske sprog er meget anderledes end germanske, romanske og slaviske, der dominerer Europa. Der er dog visse ord, der viser det øvrige Europas indflydelse på øen gennem historien. Således er der norske ord, bl.a. ”sker”, der kommer af ordet ”skær”, som vi også kender på dansk. De fleste ord er dog fuldstændig uforståelige for en dansker. Ser man dem på skrift, tør man dårligt give et bud på hvordan de udtales. Det gælder også et udtryk, som vist er meget brugt på øen, og illustrerer en livsholdning, som i det mindste gjaldt engang på øen, og måske stadig gør det. Det er vendingen ”tra di liooar”, der betyder noget i retning af ”der er tid nok”.

Isle of Mans flag illustrerer den keltiske baggrund. På en rød bund ses en triskele, dvs. tre bøjede ben, der er iklædt rustninger og mødes ved lårene. I gammel keltisk kultur udtrykte triskelen treenigheden i kristendommen. Man har kendt flaget som et symbol på Isle of Man siden 1200-tallet, men det er muligvis endnu ældre.

I 2016 havde øen 83.314 indbyggere. Af dem var knap halvdelen født på øen, mens cirka 40 procent var født i Storbritannien. En stor del af de resterende beboere kom fra andre EU-lande. Ligesom mange er flyttet til øen, er der også mange, der har forladt øen. Mange af dem tog til Amerika, særligt to counties i den nordlige del af staten Ohio. Der har også været tradition for at rejse til Liverpool for at arbejde. Således har mange liverpudlians manxblod i årerne, blandt dem eks-beatlen Paul McCartney.

Gunstige skatteregler
Isle of Man er en velhavende ø med egne ganske gunstige skatteregler, der lokker rige folk til. Den finansielle sektor er stor. Derudover lever en del af højt specialiseret industri indenfor bl.a. flybranchen. Kun få lever i dag af de traditionelle erhverv landbrug og fiskeri. Myndighederne på Isle of Man har med succes forsøgt at tiltrække medievirksomheder af forskellig slags. Således er flere end 100 film blevet optaget på øen siden 1996. ESport er en anden stor aktivitet.

Blandt øens lokalt orienterede medier kan nævnes Manx Radio, som blev stiftet i 1964 som en kommerciel radio. Det kunne lade sig gøre, fordi Isle of Man som nævnt ikke var en formel del af Storbritannien, hvor kommercielle radiostationer ikke var en mulighed på dette tidspunkt. Programmerne er mest på engelsk, men der sendes også få timer ugentligt på manx.

Renæssance til lokal kultur
Som mange andre steder, har den lokale kultur fået en renæssance siden 1970’erne. På Isle of Man har det bl.a. givet sig udtryk i den keltiske festival Yn Chruinnaght, der siden 1978 er blevet afholdt i sensommeren i den lille by Ramsey. Man tog en gammel tradition fra 1920’erne op. Dengang var det en rent lokal festival, men siden 1978 har det været en keltisk manifestation, hvor alle de seks keltiske ”nationer” er repræsenteret. Disse er Irland, Skotland, Wales, Bretagne, Cornwall og Isle of Man. Folkemusik er den dominerende aktivitet på festivalen.

Den traditionelle ret på Isle of Man er ”spuds and herring”, dvs. kogte kartofler og sild. Den udtrykker den tids levevis da de fleste øboere var landbrugere og fiskere, og levede et relativt fattigt og simpelt liv. Den tid er ikke længere. Isle of Man er fuldt integreret i den internationale madkultur. Man har dog sin egen fårerace, som man hæger om. Den er brunlig og opdrættes især for dens gode kød. Den er let at genkende, idet den har fire horn i panden, nogle gange endda seks!

Ingen hastighedsbegrænsninger
Isle of Man kendes især for det årlige motorvæddeløb på landevejene. Det er vel meget passende på en ø, hvor der i det daglige ikke er hastighedsbegrænsninger. Den kendteste manx er cykelrytteren Mark Cavendish. Isle of Man ville ikke være sig eget lille kulturområde uden sin egen sportsgren. Den hedder cammag og spilles med en bøjet stok og en bold, og ligner i øvrigt meget sportsgrene i Irland og Skotland. Tidligere spillede de forskellige byer og landsbyer imod hinanden, men i dag kan det kun blive til en årlig kamp i landsbyen St. Johns.

De dominerende partier er de liberale og socialdemokraterne fra Labour. Der findes også et parti, der kæmper for Isle of Man’s fulde selvstændighed, men det har en så lille opbakning, at det ikke er repræsenteret i parlamentet Tynwald. Alt tyder således på, at denne ø midt i det britiske ørige fortsat vil have en tilknytning til Storbritannien. På de kanter er det vist en dyd at være noget for sig selv, og det er man fortsat på Isle of Man.

Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil. Se mere på hjemmesiden www.mistereuropa.dk

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Mark Fairhurst/ 

Læs hele temaet “Europas ukendte folk”

 

Vi ønsker hverken at være annonce- eller abonnementsbaserede. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

 

Støt os med et engangsbeløb via MobilePay                          Støt os fast via Patreon

                                   Image result for patreon