Den kvindelige præsident og de fortsatte konspirationsteorier

2019-04-15T09:43:37+00:00 mandag, 15. april, 2019|

At poppe champagnen og konkludere, at Zuzana Čaputová’s valgsejr i Slovakiet vidner om enden på populismen, ignorerer kun nuværende strømninger, som i den grad bør tages alvorligt. Omvendt viser valget af den nye præsident, at der eksisterer et ønske om en anden fremtid – et håb om andre tider.

Kommentar af Kasper Buch Tanderup

Den 30. marts vandt den liberale pro-europæer Zuzana Čaputová, advokat og politisk aktivist, det slovakiske præsidentvalg. Det lille land i Centraleuropa har hidtil ikke haft nogen glorværdig historie, hvad angår liberale partier, og den nyvalgte præsidents parti, Progressive Slovakiet, kan dermed fejre en imponerende politisk start siden dets grundlæggelse i 2017.

Det er ikke kun partiet, der har fejret det nu overståede præsidentvalg. Store dele af den vestlige presse har også poppet champagnen, hvor Politico skriver, at vi bør fejre valget på vegne af det europæiske demokrati, og CNN har sågar kaldt valget ”enden på populismen”. Glassene bør dog ikke fyldes for tidligt, for under overfladen, i det slovakiske, lurer en stærk mistillid og utilfredshed, der kan kaste sine skygger over det kommende valg til Europa-Parlamentet til maj.

En vaklende start
Med valget af en kvinde ser det ud til, at døren til en ny fremtid i et ellers konservativt og katolsk land som Slovakiet står på klem. Nye kræfter kan måske føre til en alternativ retning for slovakisk politik, men optimismen skal tages med visse forbehold.

Valgdeltagelsen på 42 procent, historiens laveste, og det færreste antal stemmer for en direkte valgt præsident viser, at Čaputová står foran en problematisk fremtid. Dennik SME, en slovakisk nyhedsstation, forklarer, at årsagen kan skyldes, at befolkningen ikke har ønsket nogle af de opstillede, hverken Čaputová eller Maroš Šefčovič – den nuværende EU-kommissær for Energi Unionen, støttet af regeringspartiet Smer.

Mistillid og konspirationer
Zdenék, en bankmand jeg møder på en bar nær katedralen i Bratislavas bymidte under mit nylige ophold i landet er i den grad afvisende overfor valgresultat. Zdenék er tjekkisk født, opvokset i Bratislava og netop vendt hjem til byen efter 5 år i Frankfurt. Han, ligesom en voksende gruppe af indbyggere, tilhører et segment, hvor konspirationsteorier har vundet indpas. Fortællinger, der kan forklare alt fra Slovakiets mulige destabilisering samt den økonomiske skævvridning i samfundet.

Han ryster sørgmodigt på hovedet, da jeg spørger til valgets gang samt udkom, og svarer sikkert med et fast blik: “Har du hørt om George Soros?” siger han forsætter, “Čaputová, Kiska [Den forhenværende præsident] er blot marionetdukker for kapitalen. De ændrer ikke noget, andet end at malke en allerede opbrugt kasse.”

Valget har været særdeles beskidt, hvor især smedekampagner på sociale medier har angrebet den nyvalgte præsident og anklaget hende for at være støttet af George Soros (en liberal ungarsk milliardær kendt for sine filantropiske investeringer), jøder og endda illuminati. Man kan dog trøste sig ved at anklagerne ikke har haft den ønskede virkning, men de nu snart velkendte konspiratoriske udlægninger bør dog ikke ignoreres. De formår fortsat at polarisere det slovakiske samfund, som står splittet trods Progressive Slovakiets valgsejr.

Bugár, en skuespiller, høj af adrenalin efter en veloverstået premiere af Shakespeares Hamlet på det lokale teater, afkræfter de jødiske konspirationer med et mindre fnys. Zdenék tager et stort hiv af sin cerut og vender blikket mod livebandet.

Den slovakiske skuespiller mener dog, ligesom Zdenék, at Čaputová kun bidrager med en fortsættelse af den tidligere førte politik trods hendes intentioner om at ende korruptionen. En mærkesag, der har fået hende valgt, og som har fået gennemslagskraft siden drabet på journalisten Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová tilbage i februar 2018, hvilket skabte chokbølger gennem landet og startede de største demonstrationer siden 1989.

“Hun har måske reelle intentioner hvad angår korruption, men vi vil ikke have åbne grænser. De kan jo ikke opfører sig korrekt. Det kan du jo se i Wien,” fortæller Bugár utilfredst, hvortil Zdenék nikker forstående.

LSNS står til godt EU-valg
Debatten om indvandring og flygtninge fylder den politiske debat ligesom i resten af Europa, og i løbet af valget har det lydt, at Čaputová vil indføre, at hver slovakisk familie skal huse en flygtning. Det er selvfølgelig, som man siger på nu godt gammeldags trumpsk, ”fake news”.

Størstedelen af de slovakiske partier er stærkt indvandrerkritiske, men det neo-fascistiske parti ”Vores Slovakiet” (L’SNS), der vandt 14 sæder ud af 150 ved parlamentsvalget i 2016, har vist en foruroligende tendens.

L’SNS er kendt for deres anti-EU-agenda, romantisering af nazismen, og racisme mod især romaner, muslimer, og andre minoriteter, som partistifteren, Marian Kotleba, kalder ’sociale parasitter’. Partiet har derudover opbygget en mindre kult omkring Monsignor Jozef Tiso, lederen af den slovakiske nazi-klient stat mellem 1939-1945. De har dertil også haft stor succes med at rekruttere unge førstegangsvælgere. Omkring 23 % af førstegangsvælgerne i 2016 stemte L’SNS.

Den skæve fordeling af de økonomiske goder i Slovakiet er stor, og landet har i de seneste år oplevet en negativ udvikling hvad angår korruption ifølge Transparency International.

L’SNS politiske program fortæller derfor, at Slovakiet kan genrejse sig og beholde sine traditionelle værdier hvis vi fjerner eller afretter for eksempel romaer. En holdning delt af bankmanden Zdenék og skuespilleren Bugár.

Det er ingen nyhed, at neo-fascistiske tendenser springer frem på det europæiske kontinent, og L’SNS repræsenterer ikke størstedelen af slovakkerne, men de repræsenterer er spirende tendens grundet en pessimistisk og kynisk udvikling på baggrund af et svigtende system. Forventningerne til starten af det 21. århundrede er uindfriede blandt mange i Slovakiet, hvor skuffelse, svigt og mistillid er nutidens store overskrifter. Derfor står L’SNS også til at blive det næststørste slovakiske parti ved det kommende valg til Europa-Palramentet med 12 % af stemmerne.

Slovakkerne er dog overordnet set positive for EU-samarbejdet, men med L’SNS’s fremgang ses et polariseret samfund, hvor pessimismen fortsat vinder indpas.

At poppe champagnen og konkludere, at Zuzana Čaputová’s valgsejr er enden på populismen ignorerer kun nuværende strømninger, som i den grad bør tages alvorligt. Omvendt viser valget af den nye præsident, at der eksisterer et ønske om en anden fremtid – et håb om andre tider. Det bliver derfor spændende at følge udviklingen i Slovakiet, og om Čaputová kan sætte en stopper for den udbredte korruption og samle befolkningen, eller om hun blot fortsætter hvor hendes forgængere slap – med store ord om samhørighed og retfærdighed uden at indfri de mange forventninger.

Kasper Buch Tanderup er Stud.cand.soc i Globale Studier på Roskilde Universitets-Center med fokus på globaliseringens processer ifm. Østeuropa og Balkan.

I Magasinet Europa gælder det for alle artikler i genren “kommentar”, at kommentaren udelukkende er udtryk for skribentens egne holdninger.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/David W Cerny/


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon