Store dele af Ruslands politiske elite kan spores tilbage til en haveforening fra midten af 1990erne. Dette er historien om de otte andelshavere i Ózera – eller Sølyst på dansk – og deres vej til magtens inderkreds i Kreml.

15.2.2015 | RUSLAND | Der var en gang en sommerhusandelsforening. Haveforeningen havde otte andelshavere: Vladimir S, Vladimir P, Vladimir J, Jurij, Viktor, Nikolaj samt de to brødre Sergej og Andrej.

Da sommerhusandelsforeningen ”Ózera”, der oversat betyder ”Sølyst”, blev stiftet i 1996 ved bredden af Komsomolskij-søen øst for Sankt Petersborg, var disse otte mænd embedsmænd og forretningsfolk i fyrrene på vej op i det russiske samfund:
– Vladimir S havde stiftet firmaet Inform-Futur, der blandt andet byggede kontorer til udenlandske virksomheder.
– Vladimir J sad i bestyrelsen i aktieselskabet Det internationale selskab for forretningssamarbejde.
– Vladimir P arbejde i bystyrets styrelse for tiltrækning af udenlandske investeringer.
– Nikolaj var Siemens lokale repræsentant i Sankt Petersborg.
– Viktor var generaldirektør for banken Rossija samt vicedirektør for Sankt Petersborgs ”Center for perspektivrige teknologier og opfindelser”.
– Jurij var direktør for selvsamme center.
– Brødrene Andrej og Sergej var henholdsvis generaldirektør for ”Den regionale fond for videnskabelig-teknisk udvikling i Sankt Petersborg” og direktør for firmaet Tekhnoeksan, der eksporterede videnskabeligt udstyr og know-how.

De otte andelshavere var således allerede godt i vej. Men snart skulle det gå dem endnu bedre.

Her går det ufatteligt godt
Få måneder efter foreningens oprettelse blev Vladimir P hentet til Moskva, hvor han langsomt begyndte at arbejde sig op. Snart blev han leder af præsidentadministrationen og chef for præsidentadministrationens revisionsorgan. Så blev han direktør for det russiske efterretningsvæsen FSB og efter tre år blev han i 1999 førstesekretær for det russiske sikkerhedsråd og så premierminister. Og nytårsaften 1999 bekendtgjorde en syg og svækket præsident Boris Jeltsin, at han trådte af og overlod præsidentembedet til den unge Vladimir med efternavnet Putin.

Den beskedne start i Sølyst ApS  (Foto fra www.jespergormsen.dk).

Den beskedne start i Sølyst ApS
(Foto fra www.jespergormsen.dk).

Putin nærede et inderligt had til den kreds af oligarker, der havde sikret sig de saftigste lunser af det sovjetiske fallitbo i Jeltsin-tiden, og under sine første år ved magten rekrutterede han primært folk, som han kendte personligt. Det kom de øvrige andelshavere til gode.

Vladimir J (Jakunin) blev viceminister for transport og senere chef for Ruslands største virksomhed målt på ansatte, nemlig de russiske jernbaner, der beskæftiger omkring 900.000 russere.

Andrej (Fursenko) blev først viceminister for industri, forskning og teknologi, og var siden minister for uddannelse og videnskab. Hans lillebror Sergej Fusenko blev bestyrelsesformand for fodboldklubben Zenit og har haft diverse poster i gaskoncernen Gazprom.

Vladimir S (Smirnov) blev direktør for Tekhsnabeksport (eller bare Tenex) som sidder på et sted mellem 35 og 50 pct. af den globale handel med beriget uran. Jurij (Kovaltjuk) blev bestyrelsesformand og hovedaktionær i banken Rossija og medejer af Nationalnaja Media Gruppa, som ejer blandt andet REN TV, Russisk TV1, TV5 og avishuset Izvestija.

Nikolaj (Sjamalov) fik 10 pct. af aktierne i banken Rossija og gik med i investeringsselskabet Rosinvest, der blandt andet har bygget det såkaldte ”Putins palads” nord for Sotji. Viktor (Mjatjin) blev først generaldirektør for banken Rossija og siden leder af bankens datterselskab, investeringsselsselskabet Abros.

De nye oligarker
De otte stiftere af Skovlyst ApS har for længst forladt de små sommerhusgrunde omkring Komsomolskij-søen og købt sig dyre villaer og sommerhuse på nogle af Ruslands mest eksklusive adresser.

Ikke desto mindre udgør de tidligere andelshavere stadig stammen i Ruslands magtelite sammen med venner og familie til mænd og kvinder, som Putin har arbejdet sammen med i sin tid i Sankt Petersborgs bystyre og i KGB. F.eks. har chefen for verdens største olieselskab Rosneft Igor Setjin – hvis 27-årige søn Putin for nyligt gav en fortjenstmedalje for ”mange års arbejde” – arbejdet sammen med Vladimir Putin i Sankt Petersborgs bystyre.

Og det samme gælder chefen for verdens største gasselskab Gazprom, Aleksej Miller, chefen for  chefen for Ruslands største bank Sberbank, German Gref, Ruslands præmierminister Dmitrij Medvedev, formanden for underhuset Sergej Naryshkin og sportsminister Vitalij Mutko. To af Ruslands rigeste mænd, Arkadij Rotenberg og Gennadij Timtjenko, er interessant nok også Putins venner.

Sølyst ApS Inc.
Putins opgør med Jeltsintidens oligarker lykkedes for så vidt, at alle illoyale oligarker er sat ud af spillet. Men hvad der måske til at begynde med var en nødvendighed for Putin – nemlig at indsætte betroede folk på nøgleposter – er blevet en vane.

Der bliver stadig i høj grad rekrutteret loyale bureaukrater fra statsapparatet til erhvervslivet og nepotismen har spredt sig nedad i systemet. Nullernes reformer er gået i stå og Rusland rangerer i Transparancy Internationals opgørelser over korruption på linje med lande som Nigeria og Uganda.

Putin har på basis af ”Sølyst ApS” reelt skabt sin egen klan af oligarker. Ikke just i andelstankens ånd. Og tilsyneladende heller ikke videre sundt for den russiske økonomi. Siden midt i november — efter kun tre måneder med vestlige sanktioner og lave oliepriser – har det russiske aktiemarkeds samlede værdi været mindre end Apples – og siden midt i december mindre end Microsofts.

Foreløbigt er flertallet af russerne dog optaget af deres egne problemer, og mange er overbeviste om, at Ruslands økonomiske uføre skyldes et fjendtligt indstillet Vesten. Ikke at Russia incorporated bliver drevet af bestyrelsen i en haveforening.

Jesper Gormsen er fast skribent på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Damian Entwistle