Den uforudsigelige nabo

2015-10-07T16:29:17+00:00 Af |Reportage|

Med konflikten i Ukraine og Ruslands annektering af Krim-halvøen spøger spørgsmålet om, hvorvidt Rusland igen vil rette sit blik mod naboen Georgien. Selv ønsker nabolandet mod syd på ingen måde en ny konfrontation med den regionale stormagt (artiklen bringes i samarbejde med Baggrund).

20.11.2014 | GEORGIEN | Georgiens forhold til Rusland har været kompliceret gennem århundreder. Under tsardømmet, Sovjetunionen og til stadighed i dag. Russiske interesser i det sydlige Kaukasus har betydet, at Georgien utallige gange har måttet kæmpe for sin selvstændighed.

Senest kom det til udtryk under den kortvarige men intense konflikt mellem de to lande i august 2008, hvor russiske tropper krydsede den georgiske grænse.

Begivenhederne på Krim-halvøen har derfor ikke overraskende sat deres præg på Georgien. I hovedstaden Tbilisi har ukrainske flag prydet vinduerne i såvel butikker som private hjem, og spørgsmålet om, hvorvidt Rusland endnu engang vil rette sit blik mod Georgien, har præget både politiske og private diskussioner.

Ingen forstår i virkeligheden Rusland
Ved et middagsselskab under den georgisk-ortodokse påske i Georgien omhandlede store dele af samtalen da også Rusland og Ukraine – og de mulige konsekvenser for Georgien.

”Der er ingen i Vesteuropa, der virkelig kender Rusland”, forklarede min borddame Nino, en midaldrende diplomatfrue, hvis mand arbejder i Ungarn.

”Selv for os er det svært at forstå dem – vi er vokset op i Ruslands skygge, og det eneste vi kan konkludere er, at de er uforudsigelige. Vi kan ikke gøre andet end at leve med, at vi aldrig helt ved, hvad der kommer til at ske.”

Det umulige i at forudse Ruslands intentioner har skabt en ramme for vidt forskellige lokale fortolkninger af situationen og mulige fremtids-scenarier.

Den mest bekymrede reaktion er rettet mod frygten for, at Rusland endnu engang vil sende tropper mod Georgien. I 2008 skete det under påskud af provokationer fra georgisk side og som et ”forsvar” af regionen Sydossetien, der sammen med Abkhazien er en af to udbryderrepublikker på georgisk territorium, der kun er anerkendt som selvstændige af Rusland og en lille håndfuld andre lande.

Lokale argumenter imod at endnu en invasion vil finde sted i kølvandet på situation i Ukraine påpeger, at Krim som region er væsentlig anderledes end Georgien: Mens store dele af befolkningen på Krim er pro-russiske, er dette kun tilfældet blandt en meget lille gruppe i Georgien. Rusland vil på den led ikke kunne retfærdiggøre en invasion af Georgien med samme påskud.

Vesten skuffer
Siden revolutionen i Georgien i 2003 har landet fra politisk side søgt mod Vesten. Derfor var det lokalt en skuffelse for mange, at USA og EU ikke støttede Georgien mere direkte under konflikten med Rusland i 2008. I forlængelse heraf også en skuffelse, at Georgiens optagelse i både EU og NATO stadig trækkes i langdrag.

Flere lokale medier har refereret til, at situationen i Ukraine kan ses som et direkte udslag af Vestens manglende vilje til at konfrontere Rusland, der som konsekvens i stigende grad har fået frit spil i sine grænseområder.

Selvom de fuldt ud anderkender den potentielle trussel om en ny invasion af Georgien, ser nogle dog også situationen i Ukraine som en mulighed for, at Vesten får øjnene op for nødvendigheden af at fremskynde Georgiens (og Ukraines) optagelse i NATO og EU.

Et pragmatisk naboskab
Der er udbredt enighed om, at en konfrontation med Rusland ville være den værst tænkelige udgang, mens der ligeledes eksisterer en udbredt skepsis og overraskelse over, at Georgiens tidligere præsident Mikheil Saakashvili under Ukraine-krisen blev fløjet til Kiev, for at fungere som rådgiver.

Saakashvilis konfronterende, retoriske stil overfor Rusland er ofte blevet anset for at være en af grundene til, at konflikten med Rusland eskalerede i 2008. I dag er den officielle, politiske holdning til Rusland mere pragmatisk.

Under et nyligt statsbesøg i Prag udtalte den nuværende præsident, Giorgi Margvelashvili, at han så en mulighed i en ’rationel dialog’ med Moskva, der kunne gøre det klart, at Georgien ikke udgør en trussel mod Rusland og ikke ønsker endnu en konfrontation.

Betoningen af ’rationel’ skal ses i lyset af den tidligere præsident Saakashvilis retorik. Det seneste år har den nye regering forsøgt at opbløde forholdet til Rusland, især i forhold til handel mellem de to lande. Det har blandt andet ført til, at Rusland, efter syv år, har løftet et embargo mod georgiske varer – primært på vin og mineralvand.

Præsident Margvelashvilis udtalelse blev dog mødt med skepsis i hans hjemland – for er det overhovedet muligt at føre en rational dialog med en nabo, der er så uforudsigelig som Rusland?

Martin Demant Frederiksen er adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

En version af artiklen har tidligere været bragt på baggrund.com. Billede i artiklens top er ligeledes herfra.