Man anslår, at sproget “meänkieli” i dag tales af 25.000 – 40.000 mennesker i det nordøstligste Sverige. Det er et officielt anerkendt sprog i seks kommuner, fire ved Torneelven samt Gällivare og Kiruna længere vestpå. Den officielle status betyder, at man kan henvende sig til myndighederne på meänkieli, hvis man ønsker det. Men nationalsprogene finsk og svensk er langt mere anvendelige.

Baggrund af Anders Engberg

TEMA: EUROPAS UKENDTE FOLK | Sverige er et stort land, og det er derfor naturligt, at man gennem århundrederne har erobret områder, som ikke var svenske kulturområder. Mod syd findes de danske Skånelande, mod vest norske Bohuslen og Jemtland, og mod nord det store samiske kulturområde. Omkring Torneelven fandtes et kulturområde, som i sit udgangspunkt var finsk, idet det store flertal af befolkningen talte finsk. Finland hørte under Sverige indtil en fredsaftale med Rusland i 1809 ændrede Finlands status til at være et storhertugdømme under Rusland.

Da blev den nuværende grænse mellem Finland og Sverige fastlagt med Torneelven som grænsen i det meste af sit mere end femhundrede kilometer lange forløb. Herved blev et sammenhængende kulturområde delt midtover. Befolkningen i Tornedalen omkring elven talte en nordfinsk dialekt, også på den vestlige side af elven, som nu blev en del af Sverige. I løbet af 1800-tallet blev menneskene her udsat for en nationaliseringsproces, som fandt sted på lignende vis i store dele af Europa. Alle borgere skulle tale svensk, det var forbudt at tale finsk, og det eneste undervisningssprog var svensk. Finsk stigmatiseredes, men der var kun få lokale protester over denne udvikling.

Derimod protesterede en del mennesker i Finland, hvor et nationalt sprog udvikledes på baggrund af sydvestfinske dialekter, og nationalbevidstheden voksede. Nogle i Finland ønskede at hele Tornedalen skulle komme ”hjem” til moderlandet, som man ønskede skulle blive selvstændigt og løsrive sig fra Rusland, men dette var aldrig et ønske blandt de finsktalende på vestsiden af Torneelven.  I 1917 blev Finland en selvstændig republik.

Finsk i det nordøstligste Sverige blev med tiden væsentligt forskelligt fra det finske rigssprog. Sproget – der med tiden blev til meänkieli – udviklede nemlig i 1800- og 1900-tallet anderledes end det finske, da det blev talt i et andet land end Finland. Samtidig optog det mange flere svenske låneord end finske.

Nordfinsk dialekt eller selvstændigt sprog?
De svenske låneord omhandler især moderne foreteelser. Disse eksempler illustrerer det. Ordene er først på meänkieli, siden på svensk og til sidst er den danske udgave af ordet: kartiini/gardin/gardin, huulikani/huligan/hooligan, potati/potatis/kartofler, kranni/granne/nabo, telefoni/telefon/telefon samt tuuki/duk/dug. Meänkieli adskiller sig også fra finsk ved sin udtale. F.eks. udtales flere ord på meänkieli med bogstaverne ”sk” som ”sj”-lyd, hvilket er almindeligt på svensk, mens de samme ord udtales ”sk” på finsk.

Der opstod et sprog, som indtil 1980’erne blev kaldt tornedalsfinsk. Finnerne opfatter sproget, der altså nu kaldes meänkieli, som en nordfinsk dialekt, men lokalt og nationalt i Sverige er det et selvstændigt sprog. Sproget illustrerer sin geografiske og kulturelle overgang mellem finsk og svensk tilsat egne ord og kulturudtryk, der afspejler livsvilkårene i den brede dal højt mod nord.

Meänkieli har tre hoveddialekter; tornedalsdialekten, vittangidialekten og gällivaredialekten. I Tornedalen tæt ved Finland påvirkes det især af finsk da der er et stort samarbejde på tværs af grænsen og en del mennesker fra den finske side er flyttet til den svenske side. Længere mod vest, I Gällivare og Kiruna, hvor folk fra Tornedalen for nogle generationer siden bosatte sig, påvirkes sproget af svensk.

I 1970’erne, hvor bevidstheden om minoriteters sprog og kulturer voksede, fik det et finsk navn, meänkieli, som betyder ”vores sprog”. En af forkæmperne i kampen for meänkieli og kulturområdet Tornedalen, som på finsk hedder Meänmaa, er forfatteren Bengt Pohjanen, som siden 1980’erne har skrevet flere bøger på sproget og sammen med andre arbejdet med en ordbog for meänkieli samt en svensk-meänkieli ordbog.

Populærmusik fra Vittula
I 1981 stiftedes Svenska Tornadalingers Riksförbund/Tornionlaaksolaiset, som siden har arbejdet for at styrke sproget og den lokale kultur. I 2000 kom det officielle gennembrud da meänkieli blev anerkendt som et minoritetssprog i Sverige. Der er i dag programmer på meänkieli på den svenske statsradios regionalstation P4 Norrbotten. En lokalradio i Pajala sender på meänkieli. Forfatteren Mikael Niemi fra denne by beskriver den lokale kultur med stor humor i den populære roman ”Populærmusik fra Vittula”.

Man anslår, at meänkieli i dag tales af 25.000 – 40.000 mennesker i det nordøstligste Sverige. Det er et officielt anerkendt sprog i seks kommuner, fire ved Torneelven samt Gällivare og Kiruna længere vestpå. Den officielle status betyder, at man kan henvende sig til myndighederne på meänkieli, hvis man ønsker det.

Den særlige tornedalske kultur har med tiden fået flere støttepunkter. I 2009 grundlagdes Meänmaa Språkråd, som arbejder med udgivelsen af ordbøger og en udgave af wikipedia på meänkieli. Man forsøger også at styrke samarbejdet mellem de forskellige sprog og dialekter i Nordkalotten.

Også i andre dele af kulturlivet mærkes meänkielis styrkede status. Teatertruppen Tornedalsteatret rejser rundt i området og opfører teaterstykker på meänkieli, blandt andet på skoler. Der findes operaer med librettoer skrevet på meänkieli og opført i Tornedalen. Desuden sender foreningen Mänmää tv på meänkieli via internetkanalen YouTube.

Heltling og åkerbær
Kultur er også mad, og den har sit særlige udtryk i Tonedalen. Det fortæller Johannah Spolander fra en restaurant ved elven til det svenske internetsite minoritet.se:

”Den tornedalske mad handler fremfor alt om vores fantastiske råvarer. VI har alt her, fiskene fra elven, et frugtbart landbrugsområde, hvor der vokser ting og sager, som ikke burde vokse her på grund af klimazonen, og elgene i skoven. Vi har vores mikroklima, hvor afgrøderne om sommeren kan vokse med 24 timers sol i døgnet.”

Blandt råvarerne nævner Johannah Spolander bl.a. fiskene heltling og laks, elg, mandelkartofler, rodfrugter såsom pasternak og majroe samt blåbær, tyttebær, multebær og åkerbær, som ligner hindbær og smager sødt.

På en bro over Torneelven mellem den svenske og den finske del af byen Övertorneå blev der i 2007 afholdt en lille ceremoni, hvor det tornedalske flag blev hejst for første gang. Det består af tre tværstriber i henholdsvis gult, hvidt og blåt, de tre farver, der indgår i de svenske og finske nationalflag. Siden har befolkningen i denne grænseegn taget flaget til sig, så det nu ses ofte i Tornedalen.

Alle disse tiltag til trods, forekommer det, at meänkieli og den særlige kultur, der hører til sproget, bliver stadig mere trængt. Meänkieli tales især af mennesker over 40 år. De unge og yngre foretrækker at kommunikere på nationalsprogene finsk og svensk, de er langt mere anvendelige. Men stadig kan dette særlige sprog med dens kultur opleves i en grænseegn i vores naboland.  Det er bare at rejse ca. 1700 km mod nord fra København.

Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil. Se mere på hjemmesiden www.mistereuropa.dk

Foto i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Ditte Bjerregaard/