DI: Patenter gør viden til velstand

2017-06-30T10:08:12+00:00 Af |Kommentar|

Fælles patentdomstol er nødvendig, hvis danske virksomheder fortsat skal skabe innovation og økonomisk udvikling.

12.3.2014 | PATENTAFSTEMNING | Danmark er et videnssamfund. Vi investerer årligt tre pct. af BNP i forskning og udvikling. Erhvervslivet står for 2/3 af denne investering, svarende til 35 mia. kr. Hver dag udvikles nye løsninger, som hjælper mennesker, virksomheder og samfundet.

Det kan f.eks. være med en energibesparende varmepumpe, som de fleste af os har i vores huse. Eller et høreapparat, som gør hverdagen nemmere for de ca. 800.000 danske, som lider af nedsat høreevne. Det kan også være en ny teknologi, der kan hjælpe til en bedre ressourceudnyttelse, så vi kan reducere forurening og belaste naturen mindre.

I Danmark er vi generelt gode til innovation, og dansk erhvervsliv er i særdeleshed dygtige til at udvikle nye løsninger og produkter. Flere undersøgelser, der sammenligner landes og virksomheders innovationsevne, placerer Danmark og danske virksomheder højt på ranglisterne.

Patentsystemet er indrettet således, at det kan betale sig at investere i forskning og udvikling. For Danmarks vedkommende kan det aflæses direkte. Virksomheder, der benytter patentsystemet, bidrager med over 15 pct. af Danmarks BNP og står direkte for knap 10 pct. af beskæftigelsen. Hertil kan yderligere indregnes 5-10 pct. afledt beskæftigelse.

Det er altså ikke blot den enkelte virksomhed, der i kraft af patentbeskyttelsen, kan høste frugten af egen indsats. I kraft af danske virksomheders innovationsevne, opnår det danske samfund betragtelige gevinster i form af eksportindtægter, økonomisk vækst, beskæftigelse, udenlandske investeringer og højtkvalificeret arbejdskraft samt direkte og indirekte bidrag til statskassen.

Et velfungerende patentsystem med plads til forbedringer
Patentsystemet i Danmark er, som i de fleste andre lande, mere end hundrede år gammelt. Det har medvirket til, at vi i dag har verdenskendte danske virksomheder, som hver dag leverer produkter til verdensmarkedet. De har med base i f.eks. Bjerringbro, Sønderborg, Rønne og Lyngby skabt tusindvis af danske arbejdspladser til ingeniører, faglærte og ufaglærte.

Nye virksomheder skyder op, og via patentsystemet kan de sikre sig, at andre ikke bare hugger og udnytter deres unikke opfindelse. På den måde kommer der hele tiden nye vækstlag til. Et effektivt og velfungerende patentsystem er – sammen med innovative virksomheders evne til at tænke i nye og bedre løsninger – deres bedste garanti for succes.

Indtil 1978 var det rigtig dyrt og meget besværligt at få patentbeskyttelse på det europæiske marked. Det europæiske patentsamarbejde har siden da gjort det noget lettere og billigere at opnå et europæisk patent fra den europæiske patentmyndighed.

Med det europæiske patent kan virksomheden via de nationale europæiske patentmyndigheder opnå patentbeskyttelse i de lande, hvor det ønskes. I dag er 38 europæiske lande tilsluttet samarbejdet, der fungerer på mellemstatslig basis med den europæiske patentkonvention som fundament.

Der er imidlertid grundlag for yderligere forbedringer. Man kan stadig kun opnå patentbeskyttelse i de europæiske lande ved at gå til hvert enkelt lands patentmyndighed. Og håndhævelsen af ens rettigheder er fortsat en dyr, kompleks, ineffektiv og usikker affære, fordi det sker ved hvert lands nationale domstole. Selv i de tilfælde, hvor tvisten står mellem samme parter og handler om samme patent, skal den afgøres land for land.

Især mindre og mellemstore virksomheder har svært ved at få fodfæste i et patentsystem, der er indrettet, så det i højere grad kommer større virksomheder til gode. Samtidig har man i Europa kunnet konstatere, at vi simpelthen ikke får nok ud af vores innovationskapacitet.

I det store globale kapløb om at kunne bringe nye produkter på markedet får Europa ikke nok ud af sit potentiale, fordi det er væsentligt dyrere og mere besværligt at få patentbeskyttelse i det europæiske hjemmemarked sammenlignet med for eksempel USA og Japan. Vi står altså med en række forbundne udfordringer, som udgør en trussel mod vores muligheder for at omsætte viden til velstand.

Patentreform giver flere valgmuligheder og fleksibilitet
Det er baggrunden for den patentreform, der i 2012 og 2013 blev forhandlet endeligt på plads. Patentreformen indeholder to hovedelementer, som skal afhjælpe ovennævnte udfordringer.

For det første et ’enhedspatent’, der skal gøre det muligt i én proces at opnå patentbeskyttelse i op til 25 europæiske lande. Vel at mærke til væsentligt reducerede omkostninger og uden alt det bureaukratiske besvær, som virksomhederne i dag oplever. Og som især de mindre og mellemstore virksomheder lider voldsomt under.

For det andet en fælles patentdomstol, der i én proces kan afgøre parallelle tvister i flere lande. Med den fælles domstol vil virksomhedernes retsstilling blive markant forbedret samtidig med, at der skabes bedre retssikkerhed på patentområdet. Det er alt sammen noget, europæiske virksomheder i årevis har efterspurgt.

Det er en helt central – men desværre noget overset – pointe, at der ikke rokkes en tøddel ved det eksisterende patentsystem. Hverken det rent nationale eller det europæiske. Patentreformens to hovedelementer tilføjes det nuværende system som nogle yderligere muligheder. Altså får virksomhederne fremover flere valgmuligheder og større fleksibilitet, når de tilrettelægger patentstrategier for deres nye opfindelser og produkter.

Der ændres ikke på hverken retsgrundlaget eller procedurerne for patentudstedelse. For erhvervslivet har det hele tiden været afgørende for arbejdet med reformen, at det, som gælder i dag, også vil gælde uændret fremover. Den enkelte virksomhed kan således vælge at benytte de velkendte muligheder, hvis det passer den bedre.

Dansk ja giver danske fordele
Derimod har det betydning for danske virksomheders anvendelse af de nye muligheder, om Danmark tilslutter sig reformen. I praksis er det, hvad danskerne nu skal tage stilling til ved folkeafstemningen den 25. maj. Afstemningen handler om, hvor vidt Danmark skal ratificere den aftale, som etablerer den fælles patentdomstol.

Patentdomstolen etableres på mellemstatsligt grundlag. Det sker ved, at hvert land afgiver noget af den kompetence, deres nationale domstole i dag har over patenter udstedt af den europæiske patentmyndighed. Denne kompetence afgives til en specialiseret patentdomstol, der er fælles for de deltagende lande.

Domstolen bliver samtidig en del af landenes egne domstolssystemer. Domstolen får egne procesregler tilpasset patentsager, som gælder i alle domstolens afdelinger. Der bliver dermed ens spilleregler uanset, hvor en sag føres. Hvilket er i modsætning til situationen i dag, hvor patentsager afgøres ved nationale domstole efter hvert lands egen procesregler.

Modsat den fremstilling, der indimellem ses, skal der den 25. maj, hverken tages stilling til en ’EU-patentdomstol’ eller afgivelse af suverænitet til EU. Det handler heller ikke om, hvor vidt domstolen etableres eller om ’enhedspatentet’ vil eksistere som mulighed. Det kommer til at ske, uanset om Danmark går med eller ej. Og danske virksomheder vil i alle tilfælde kunne benytte begge muligheder.

Dansk tilslutning indebærer imidlertid klare fordele for danske virksomheder og dermed Danmark som samfund. Først og fremmest får vi alle fordelene af de nye muligheders besparelses- og effektiviseringspotentiale.

Dernæst er dansk deltagelse en forudsætning for, at danske virksomheder kan føre sager under den fælles domstol på dansk jord og tale dansk – i stedet for på fremmedsprog i hvert eneste land, hvor patentet er krænket. Det er et af de elementer, som især mindre og mellemstore virksomheder lægger vægt på.

Danmark er en forholdsvis lille økonomi, der lever i (og af) åben konkurrence og samhandel med sine naboer. Forudsætningen for vores samfundsindretning er, at danske virksomheder kan skabe økonomisk vækst og arbejdspladser.

Et nej til dansk deltagelse betyder i realiteten, at danske virksomheder stilles ringere end deres udenlandske konkurrenter, som alle vil kunne vælge at benytte de nye muligheder i den variant, der giver dem alle fordelene.

Derfor er det heller ikke overraskende, at der er bred opbakning til dansk deltagelse i reformen fra erhvervs- og arbejdstagerorganisationer, private opfinderforeninger, rådgivere og uafhængige eksperter mv.

Patentsystemet gør det muligt at omsætte viden til velstand. Nye muligheder, der indebærer forbedringer og effektiviseringer i patentsystemet er derfor til gavn for danske virksomheder, danske arbejdspladser og det danske samfund.

Lars Holm Nielsen er chefkonsulent i Dansk Industri

Billede i artiklens top: Aftalen om en patentdomstol underskrives i Bruxelles den 19. februar 2013 – Flickr Creative Commons /  SWE_EUpress