Dialog og frygten for historiens spøgelse skal styrke menneskerettighederne

2018-05-12T23:44:54+00:00 fredag, 2. marts, 2018|

Stærke kræfter på kontinentet har sat både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og -domstol under pres. Vi bliver nødt til at diskutere menneskerettighederne åbent og ærligt, hvis vi ønsker at bevare dem – og hvis vi ønsker at bortmane spøgelset fra 1930’erne. Det var nogle af hovedargumenterne ved Magasinet Europas debatmøde, “Menneskerettigheder i modvind?”, på Johan Borups Højskole torsdag 1. marts.

Reportage af Simon Kratholm Ankjærgaard

TEMA: DANMARK, EUROPARÅDET OG MENNESKERETTIGHEDERNE | Tyrkiet, Polen og Ungarn blev nævnt flittigt som eksempler på lande, hvor den europæiske menneskerettighedskonvention og den ditto domstol er under massivt pres, da Magasinet Europa torsdag 1. marts afviklede debatmødet ’Menneskerettigheder i modvind?’.

I panelet sad generalsekretær Trine Christensen, genralsekretær for den danske afdeling af Amnesty International, lektor Jacques Hartmann, der underviser i jura på University of Dundee, Kristian Bartholin, vicekontorchef ved Europarådet i Strasbourg, dokumentarist Peter Laugesen og juraprofessor Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet. I en ping-pong med publikum tog de i løbet af halvanden time pulsen menneskerettighederne i dagens Europa – og på påstandene om at tiden er løbet fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Der var bred enighed om, at menneskerettighederne i dag står overfor historisk markante udfordringer.

”Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og kvinders rettigheder er over en bred kam under pres. Vi ser en mere og mere systematisk diskrimination flere steder,” fortalte Amnestys Trine Christensen – og fortsatte:

Trine Christensen.- Foto: Nynne Giannini.

”Tag Tyrkiet, hvor 180 medier er blevet lukket, titusindvis er blevet anholdt og op mod 100.000 offentligt ansatte er blevet afskediget efter de fejlslagne kup mod Erdogan. Ét er at man som retsstat har ret til at foranstalte et retsopgør efter et voldsomt kupforsøg, men det her er en ren hetz mod formodede politiske modstandere. I Polen marcherede 60.000 højreradikale i gaderne, hvilket fik indenrigsministeren til at kalde det ’et smukt syn’. Landets domstole er under stigende pres – deres uafhængighed er alvorligt truet. Også her ser man mange anholdte og fyrede – og at kritiske redaktører erstattes af regimetro redaktører. I Ungarn har Orban gjort det legitimt at dæmonisere fremmede og systemkritiske intellektuelle. En ny lov har gjort det nærmest umuligt for udenlandske universiteter at agere i landet. Man har brugt frygtens og ’nødvendighedens’ diskurs til at pege på de, der er uenige med Orban og hans styre, og sige, at de er farlige”.

Den autoritære populisme
For Jacques Hartmann (billedet i artiklens top) er en af de største trusler mod menneskerettighederne det, han kalder “den autoritære populisme.”

”Politikere og partier med enkeltsager har i øjeblikket held til at erobre dagsordenen og gøre menneskerettighederne til forhindringer for demokrati og suverænitet. De har held til at gøre det legitimt at tale om de, der mener noget andet end dem, som ’fjender af staten’. Det er farligt,” sagde han – samtidig med at han er sikker på, at den folkelige opbakning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og -domstol er langt større end visse kritiske politikere fremfører.

”En meningsmåling, som jeg har fået udarbejdet af YouGov og hvor alle spørgsmål er holdt helt objektive, er 73 procent af danskerne for konventionen. Det er ikke det samme som at der ikke er udfordringer – i øjeblikket er der eksempelvis over 57.000 ubehandlede sager, der ligger og venter – men der er ikke noget folkeligt krav om et opgør med konventionen og domstolen,” sagde han.

1930’erne er konventionens antitese
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev etableret i 1949 ovenpå ruinerne af Anden Verdenskrig. Mandatet var at fremme og beskytte den demokratiske retsstat og menneskerettighederne i Europa – og operationen er lykkes.

”Vi har jo demokrati i dag,” sagde Kristian Bartholin, der er vicekontorchef i Europarådets kontor afdeling for bekæmpelse af terrorisme.

Den store sal på Borups Højskole var fyldt godt op ved debatmødet. – Foto: Nikita Bertram Selvig.

Men hvis operationen er lykkes, hvordan har patienten det så?

”Vi kan ikke tage demokrati og menneskerettigheder for givet. Globalt set er de demokratiske værdier i dag under pres, og det er stadig vigtigt, at stater lægger pres på de stater, der bøjer konventionen. Det er et moralsk ansvar. Hvis man kan pille ved et menneskes rettigheder i et land, kan man pille ved alle menneskers rettigheder. Vi skal sikre retsstaten og huske på, at definitionen på en retsstat ikke er at staten altid har ret,” sagde Bartholin – og kaldte 1930’ernes politiske og totalitære udvikling i Europa som Europarådets og konventionens antitese.

Ved en skillevej
Og netop 1930’erne fylder rigtig meget i både diskussionerne og i opfattelsernes af menneskerettighedernes tilstand i dag. Det bekræftede Trine Christensen.

”Jeg besøgte Tyrkiet for et år siden og talte med mange menneskerettighedsforkæmpere, og de sagde alle sammen, at frygten for en gentagelse af 1930’erne før var helt teoretisk, men i dag er virkelighed. Og alle sagde, at de aldrig havde forestillet sig, at det kunne ske i dag og i et demokratisk land som Tyrkiet. Det er vigtigt at huske på. Vi står ved en skillevej,” sagde hun.

Den skillevej genkendte Peter Laugesen, der som dokumentarist har rejst Europa tyndt af flere omgange og talt med især unge mennesker.

”I Danmark virker diskussionen om menneskerettighederne som en ret akademisk diskussion, for der er ingen reel fare her – lige nu. Men andre steder mærker man virkelig sammenstødene. I Polen talte jeg eksempelvis med repræsentanter fra den højreradikale bevægelse ’All Polish Youth’ – de har helt sikkert været med til at marchere i gaden blandt de 60.000 højrenationale, som indenrigsministeren roste – og hér har man en helt anden opfattelse af virkeligheden og hverdagen. De synes stadig, at Polen er besat – men i dag er det af EU og menneskerettighederne, der begrænser dem og sætter dem under pres,” sagde han.

Peter Laugesen (nummer to fra venstre) argumenterer over for det øvrige panel. Til venstre er det Jens Elo Rytter, og til højre er det henholdsvis Trine Christensen, Kristian Bartholin og Jacques Hartmann (halvt skjult bag ordstyrer Gertrud Thisted Højund). – Foto: Nynne Giannini.

”Det er derfor det er så vigtigt, at vi ikke lukker debatten om sig selv,” understregede juraprofessor Jens Elo Rytter.

”Jura er ikke og har altid været noget Gudsgivet – noget som blev givet ovenfra og ned, som Moses Ti Bud. Demokrati og menneskerettigheder er ikke en selvfølge, men en konsekvens af historiske udviklinger og konkrete forhandlinger mellem forskellige lande. Dét er med til at forklare, hvorfor de er så vigtige, at opretholde, men også hvorfor det er så vigtigt fortsat at diskutere dem – åbent. Kun sådan kan vi bevare dem. Hvis vi nægter at diskutere dem, så giver vi populisternes serveretten – og dermed retten til at definere dagsordenen,” sagde han.

Simon Kratholm Ankjærgaard er journalist, forfatter og moderator. Desuden cand.scient.soc., Historie og Internationale Udviklingsstudier.

Billede i artiklens top: Annemarie Majlund Jensen.

Læs hele vores tema “Danmark, Europarådet og menneskerettighederne” her.