Drømmen om fred fra Vancouver til Vladivostok

2019-03-24T07:50:00+00:00 søndag, 24. marts, 2019|

Meeting Gorbachev er en dokumentar om den tidligere præsident for Sovjetunionen Mikhail Gorbatjovs liv. Filmmageren Werner Herzog tager os igennem et af den senere politiske verdenshistories afgørende epoker. Tredive år efter Murens fald giver Gorbatjovs medvirken i afslutningen af Den Kolde Krig stadig genlyd. Med alt, hvad det har medført af efterskælv for hovedpersonen selv.

Baggrund af Christian Weber

TEMA: CPH:DOX 2019 | Den tyske filmmager, Werner Herzog, mødtes tre gange i løbet af et halvt år med den nu 88-årige Mikhail Gorbatjov, den tidligere præsident i Sovjetunionen, som var med på rollelisten som en af de fremtrædende figurer i opblødningen mellem vest og øst i Den Kolde Krig. Med genkendelig røst leder Herzog os igennem Gorbatjovs liv og den verdenshistorie, han var med til at skabe i filmen Meeting Gorbachev.

Det er i år tredive år siden Berlinmurens fald. Herzog vækker begivenhederne til live med voice-overs, arkivmateriale og interviews med andre vigtige skikkelser fra dengang, der cirkulerede historier om, hvordan en bondesøn fra Kaukasus endte på den verdenspolitiske hovedscene. En med visioner og håb for fremtiden, der stadig er intakte, men også har givet politiske og personlige ar.

Det gode forhold mellem Herzog og Gorbatjov bliver hurtigt tydeligt, for eksempel da Gorbatjov fortæller Herzog om sit første møde med tyskere. Her tænker han tilbage på sine tyske naboer hjemme i Stavropol-regionen. Da Gorbatjov var barn, ”delte de ud af nogle fantastiske småkager”. Det kunne kun være gode mennesker, der gjorde sådan noget. Anekdoten skaber fra starten en hjertelighed og tyngde i interviewet – også selv om Gorbatjov primært svarer på spørgsmålene og fortæller om sit liv på russisk.

Herzog selv er heller ikke sen til at indrømme sin beundring over for sin hovedperson. ”Jeg forstod, at alt ved Gorbatjov er ægte,” fortæller han. Gorbatjov har set nok til at vide, hvad han skal tænke og filmen viser en hovedperson, der hviler i sig selv. Han er ramt af adskillige helbredsskavanker, men den 88-årige gamle mand fortæller graciøst og levende om sit livs begivenheder.

Fra marken til partirækkerne
Det Rusland, Gorbatjov kommer fra, er et sted, hvor familiemedlemmer døde af sult. I filmen husker han nætterne i staldene, som bestemt ikke var et sted, hvorfra man ville forvente, at der ville blive udklækket en kommende statsleder. Og så alligevel. Faderens ord om, at man skulle kæmpe, indtil man løb tør for kamp, blev en lærersætning.

Både bedstefaderen og faderen var aktive i Kommunistpartiet, og Gorbatjov selv gik ind i partiet allerede ved afslutningen af sin skolegang. Han kom ind på jurastudiet på universitetet i Moskva og arbejdede som ung advokat nær sin hjemstavn. Men han følte, han havde flere aktier i politik, at han var mere tilpas i den verden. Som partichef i Stavropol-regionen kunne han i 1974 erklære det prestigefyldte byggeprojekt af områdets kanal for åbent.

Gorbatjov som et symbol på fremgang var blevet støbt i et land, hvor meget øjensynligt var gået i stå. Sovjetunionen havde dengang akut behov for at tage nogle andre veje. Bønder forlod landet for byen. Gorbatjov valfartede til udlandet for at undersøge, hvad andre lande gjorde for at sikre langtidsholdbare løsninger for befolkningen.

De sovjetiske ledere, Bresjnev, Andropov og Chernenko døde alle inden for to og et halvt år fra 1982 til 1985. Kreml holdt Den Røde Plads åben for en kontinuerlig sørgemarch. I dette overgangsritual var det ham, der først stod for kondolencerne, der blev anset som den nye leder. Gorbatjov blev ny generalsekretær og blev den yngste leder i sovjetisk historie.

Gribende tøbrud
Gorbatjov havde nu musklerne til endelig at igangsætte de omsiggribende reformer af det russiske samfund, han havde i tankerne, som tog form via ”perestrojka”, omstrukturering, og ”glasnost”, åbenhed. Det altoverskyggende mål for Gorbatjov var mere demokrati. Vestlige ledere bød Gorbatjov og hans idéer varmt velkommen. Forholdet mellem vest og øst havde fået en håndsrækning.

I Meeting Gorbatchev lader Herzog Gorbatjovs vestlige samarbejdspartnere træde ind på scenen: Reagan, Thatcher, Kohl. Det bliver derfor også umuligt at holde nutidens politiske klima ude af Herzogs fortælling. Særlig bemærkelsesværdigt er det at se George P. Shultz, udenrigsminister under Ronald Reagan, i en alder af 98 år sætte ord på historien, og det er klart at Herzog har fået adgang til særlige kilder, hvilket gør ‘Meeting Gorbachev til en vedkommende og lærerig dokumentar.

Hovedpersonen selv leverer bid og nærhed. Gorbatjovs plads i historien og hans arbejde for at lade Den Kolde Krig afslutte på en fredelig måde fik måske et skær af tragedie. Hovedpersonen trækker sine tænkepauser lidt længere, da Herzog når frem til Sovjetunionens fald, hvor Boris Jeltsin og andre kræfter fik kuppet Gorbatjov og kørt ham ud på et sidespor. Han fik ikke lov at føre Sovjetunionen yderligere sammen med Europa på den måde, som han ønskede det. Han erkender, at de uregerlige typer i politik tog spotlyset dengang, som de gør nu.

Herzog har kreeret en personlig fortælling om en mand, der var med til at tage tøjlerne på verdenshistorien, med alt hvad det har medført af skrammer. Han viser en eftertænksomhed hos Gorbatjov, som måske hører til en ældre herres patina, men som man alligevel kunne ønske sig måtte smitte lidt af på yngre statsledere rundt om i verden i dag.

Christian Weber er skribent på Magasinet Europa.

Foto i artiklens top: Fra filmen

Læs hele temaet “CPH:DOX 2019”


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon