’Én gang om året er I nogle anarkistiske livsnydere’

2017-06-30T10:08:23+00:00 Af |Reportage|

På Roskilde Festival er vi danskere åbne og glade, og bruger penge uden at tænke os om. De udenlandske gæster kalder det atypisk dansk, da de normalt ser os som indelukkede og nærige.

14.07.2012 | ROSKILDE FESTIVAL |  Kommer man som gæst til Roskilde i begyndelsen af juli måned, kunne man nemt forledes til at tro, at Danmark er en enorm legeplads med druk, fest, mudder og musik. Og at danskere er sådan nogle, der elsker at arrangere festlige, kontaktskabende lege, sove klos op ad hinanden i ikke-lydisolerede telte, og åbenhjertigt altid sætter privatlivet i sidste række.

Men ifølge de udenlandske gæster på den årlige Roskilde Festival er det dog kun en enkelt uge om året, at danskere viser den side af sig selv. Faktisk mener flere, at danskerne radikalt ændrer deres mentalitet og adfærd i en enkelt uge, hvor de ikke er sig selv.

Peter Larsen er én af dem. Han er født og opvokset i England, og studerer nu matematik i København. Søndag eftermiddag sidder han sammen med en gruppe venner i den færøske lejr ‘Camp Tom Seleck’ og drikker de sidste, lunkne dåseøl inden nordens største festival slutter for i år. Han har været til mange engelske festivaler, men mener ikke, at nogen af dem kan sammenlignes med Roskilde Festival.”Jeg har aldrig set noget lignende. På andre festivaler i Europa er man der for at høre musik, og det er det vigtigste. Her på Roskilde eksisterer der et helt unikt miljø på campingpladsen,” mener han. Ifølge Peter Larsen er det sociale samvær det allervigtigste, og musikken kommer i anden række. Det synes den danskboende englænder er bemærkelsesværdigt, da festivalen foregår i Danmark.

”Normalt er danskere indelukkede og svære at komme ind på. Men lige i denne helt bestemte uge, ændrer alt sig totalt. Det er som om, at danskerne slet ikke er danskere. De er åbne, glade og ødsler med penge. Og når det så bliver mandag og festivalen er slut, bliver de danskere igen,” forklarer han.

Penge spiller ingen rolle
Peter Larsen er ikke den eneste der mener, at vi danskere ændrer mentalitet, når vi samles på Dyrskuepladsen i starten af juli. Frederik Heupel er tysker og oprindeligt fra Flensborg. Han mener, at én af de ting der ændrer sig mest, er danskernes høje forbrug på Roskilde Festival. Penge er lige pludselig lige meget, og det spiller, ifølge ham, en stor rolle i måden vi danskere gebærder os på.

”Danskere har generelt mange penge. Så når noget skal fejres en hel uge i træk, er folk helt ligeglade med, hvor mange penge de bruger. Det ville aldrig ske i Tyskland, hvor folk generelt ikke har lige så mange penge til rådighed,” mener Frederik Heupel.

Frederik Heupel og Mads Hansen er forundret over hvor mange penge danskerne bruger når Roskilde Festival er i gang. Det ville aldrig kunne ske i Tyskland, mener de to, der begge er opvokset i Flensborg. Foto: Sune Kjærsgaard Dahlgren

Forladte lejre bugner af øl, soveposer og ghettoblastere
Netop det store forbrug er let at se på Roskilde Festival. Allerede søndag eftermiddag har mange forladt festivalen til fordel for bløde dyner og varme bade. De mange lejrer er mennesketomme, men bugner af forladte øldåser, pavillioner, telte og soveposer. For selvom Roskilde Festival har fokus på bæredygtighed, økologi og genbrug, er det blevet en tradition at forlade alt, når ugen er omme. Ghettoblastere med fuldt opladede batterier, dyre jakker og trendy sko, står således bare og venter på at blive smidt ud, eller på at blive samlet op af en heldig forbipasserende. Dette passer ifølge to såkaldte teltsamlere ikke til den danske mentalitet – specielt ikke i forhold til at Danmark er ét af forgangslandene indenfor økologi, bæredygtighed og genbrug i Europa. Men det er tilsyneladende en tradition, der ikke kan laves om.

”Det er en vigtig del af festivalen, og der er nok ikke noget at gøre ved det,” siger Anders Henckel, der studerer til arkitekt i København. Han og Camilla Teilmann har de seneste år samlet brugte telte ind på Roskilde Festival, og har en masse liggende hjemme i lejligheden. Her søndag eftermiddag er de, som nogen af de eneste, ved at slå deres telt ned.

”Vi synes, det er en skam at efterlade så mange telte, når de kun tager et kvarter at pakke sammen. Men sådan er mentaliteten. På Roskilde Festival er alle ligeglade med alting – og sådan skal det også være. Det er jo det, der gør der så fedt at være her,” siger Anders Henckel med et smil, og lyner teltposen sammen.

Anders Henckel og Camilla Teilmann pakker, som nogen af de eneste, deres telt sammen. Derhjemme har Anders Henckel adskillige telte som han har samlet ind de seneste år. De skal genbruges de næste mange år. Foto: Sune Kjærsgaard Dahlgren

Alle lugter dårligt og ser sjove ud
Tilbage i ‘Camp Tom Seleck’ sidder en solbrændt færing i en smadret campingstol. Bogi Krossteig fra Thorshavn nyder de sidste timer på sin plads her på Sjælland, som han dog bestemt ikke vil kalde en del af Danmark.

”Her på Roskilde Festival er alt lovligt. Her kan man gøre hvad man vil og te sig åndssvagt, uden nogen som helst siger noget til det. Her kan man have det sjovt og møde nye mennesker,” siger Bogi Krossteig. Han mener, at den anarkistiske stemning der hersker på Roskilde Festival, er med til at skabe et unikt sammenhold, som der ellers ikke er i Danmark.

”Alle lugter dårligt, ser sjove ud, og er ligeglade med det. Det skaber en åbenhed , som er helt fantastisk,” forklarer Bogi Krossteig. Han skåler med sine færøske, engelske og danske venner og drikker de sidste dråber af én af de allersidste lunkne dåseøl. For der kommer til at gå et helt år inden en stor plads på landet, forvandles til Danmarks femtestørste by. En by, der ikke er typisk dansk, og hvor der ikke hersker nogle love eller regler. Et sted, hvor folk kan være sig selv, og hvor danskerne lige pludselig er åbne og ligeglade med alting.

Roskilde Festival 2012 er forbi.

Forsidefoto: Campingområdet på Roskilde Festival den sidste dag. Foto: Sune Kjærsgaard Dahlgren