”Aldrig nogensinde før har Arktis og Grønland været så centralt placeret i den internationale bevidsthed som nu,” skriver landsstyreformand Aleqa Hammond i denne epilog til Magasinet Europas tema om Grønland. 

29.11.2013 | TEMA-EPILOG | Både politisk og økonomisk udvikler Grønland sig med hastige skridt i disse år. Derfor er det både aktuelt og væsentligt, at medier som Magasinet Europa sætter fokus på samarbejdet mellem Grønland og Europa samt Grønlands internationale rolle. Netop forholdet til det daværende EF har været med til at tegne Grønlands vej mod Selvstyre og ikke mindst den udenrigspolitiske ageren.

Danmarks indlemmelse i EF i 1973 betød, at Grønland automatisk fik medlemskab af selvsamme.  Det lagde grobunden for modstanden mod EF-medlemskabet. Samtidig var der en stærk politisk bevægelse i gang i Grønland med et ønske om at overtage ansvaret for vores egen udvikling, og dermed overtage beslutningskompetencen fra Staten.

Dette resulterede i etablering af Grønlands Hjemmestyre i 1979. Med Hjemmestyreloven var der etableret en kompetence, som bl.a. kunne sikre, at Grønland havde mulighed for at melde sig ud af EF.

Så selvom Grønland og Arktis først i de seneste år er kommet på den internationale dagsorden, har det internationale samarbejde altid været en del af den grønlandske selvforståelse.

Arktis i centrum
Aldrig nogensinde før har Arktis og Grønland været så centralt placeret i den internationale bevidsthed som nu. På grund af denne opmærksomhed er det af enorm vigtighed, at Grønland endnu mere end før fremfører egne budskaber, og er med til at sætte dagsordenen for, hvad der i international sammenhæng diskuteres og besluttes vedrørende Arktis og grønlandske forhold.

Den øgede bevågenhed har også tilført nye aktører til i Arktis. Aktører, som gerne vil høres og være med til at præge udviklingen ved at blive observatører i Arktisk Råd. Vi har sammen med Danmark arbejdet for at disse observatører – inklusiv EU – skal have mulighed for at bidrage til udviklingen i Arktis. Arktisk Råd arbejdet udføres ofte i tæt samarbejde med observatører, der bidrager med både finansiel støtte samt ekspertviden.

Samtidig er det af stor vigtighed at understrege, at det fortsat bør være landene og befolkningerne i Arktis, som sætter dagsordenen i samarbejdet. Kun på denne måde kan det sikres, at interessen for Arktis kommer Grønland og Arktis til gode.

Med den stigende interesse er det særlig vigtigt, at vi koordinerer vores indsats med Danmark udadtil. Derfor har vi i Rigsfællesskabet en fælles Arktisk Strategi, der er gældende fra 2011 til 2020.

Den internationale bevågenhed og den stigende betydning af de beslutninger, som træffes internationalt, gør imidlertid også, at vi – især inden for de områder, hvor vi har den fulde kompetence – skal forhandle på egne vegne i mange flere sammenhænge end det har været tilfældet tidligere.

De beslutninger som træffes internationalt har nemlig stor betydning for Grønland. Både i dag og for vores muligheder for udvikling fremadrettet.

Den europæiske samarbejdspartner
EU er en strategisk vigtig partner for Selvstyret. Med et samlet årligt bidrag til landskassen på over 300 millioner kr. er EU en meget betydelig økonomisk samarbejdspartner for Grønland – både inden for fiskeriet, inden for uddannelsesområdet og inden for sikring af den grønlandske fiskerieksport. Samt det globalt spændende samarbejde via OLT-associeringen med EU.

Fælles for os OLT-lande er vores fire EU-medlemsstater og vores afledte associering til EU. Dermed adgangen til en lang række interessante EU-programmer. Programmer, som i et samarbejde med medlemslandende, kan bidrage til vækst hos os også.

Jeg er stolt af at kunne berette, at Grønland er det OLT-land, som har flest succeser i forhold til brug af EU-programmerne. Det viser, at vi aktivt bidrager til at benytte vores adgang til markedet og udnytter det potentiale, som ligger heri.

EU er gennem sin budgetstøtte til Grønland med til at udvikle uddannelsesområdet, som er af nøglebetydning for udviklingen i hele samfundet. Vi har et velfungerende samarbejde med EU, og det skal vi arbejde for at bevare og udvikle i den relevante kontekst.

Derfor er det betydningsfyldt, at vi også mærker en øget interesse fra EU’s individuelle medlemmer til at samarbejde med Grønland. Dette sker allerede i forhold til eksport af vores fiskeriprodukter.

Der er en øget interesse for forskning og udvikling af Grønlands uudnyttede potentialer. Alt sammen noget, som vi skal skabe gode rammer for, idet EU og dets individuelle medlemmer er vigtige alliancer at have i forhold til vores fremtidige udvikling.

Nye fokusområder og prioriteringer
Naalakkersuisut (landsstyret, red.) arbejder fortsat ud fra de overordnede målsætninger i den af Inatsisartut (landstinget, red.) vedtagne udenrigspolitiske strategi fra 2011. Der sker en løbende justering ud fra de muligheder og udfordringer, som vi møder på vores vej frem imod målet om skabelsen af en nation med størst mulig økonomisk uafhængighed.

Fokus for det udenrigspolitiske arbejde vil også fremadrettet være at bidrage i størst mulig grad til dette formål. I Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2014 er der som konsekvens af denne prioritering foreslået nye nødvendige initiativer og prioriteringer inden for det udenrigspolitiske område.

Naalakkersuisut har derudover i årets forslag lagt op til, at der i 2014 åbnes en grønlandsk repræsentation i Washington D.C., som skal være med til at åbne samhandel og muligheder for grønlandsk erhvervsliv, kultur og uddannelse i Nordamerika.

Dette sker samtidig med at fokus på Asien også øges. Ikke kun inden for eksport af vores fiskeprodukter, men også i stigende grad på tiltrækning af de nødvendige investeringer til vores råstofsektor, som er grundlaget for, at der sikres en fremtidig positiv økonomisk udvikling.

Grønland deltager derfor løbende i events i udlandet, som sætter fokus på Grønland fra forskellige vinkler. Eksempelvis erhvervsfremstød i Kina i november 2013, mens der i 2014 sættes fokus på Japan med et grønlandsk besøg i december 2014.

På handelsområdet er det vigtigt, at vi også i de kommende år sikrer, at vi til stadighed opnår de bedst mulige rammebetingelser for vores eksport. Uden en stadig udvikling af disse rammebetingelser løber vi en risiko for at udviklingen på enkelte eksportmarkeder og indenfor enkelte produkter kan ramme os hårdt, når denne udvikling er negativ.

Men ligesom vi skal gribe de muligheder, der er, skal vi også som folk gradvist acceptere et større internationalt ansvar. Det følger med de muligheder, vi får. Det gælder også inden for klimaområdet, hvor Grønland og Arktis igennem mange år har levet med konsekvenserne af forandringerne. Her har Grønland vigtige bidrag at byde på, når klimaforandringerne skal tackles.

Det er af stor betydning, at også Grønland arbejder for, at der opnås en global og juridisk bindende aftale i 2015. Og at denne bliver så ambitiøs som muligt.

2014 byder også på den længe ventede verdenskonference for oprindelige folk under FN’s generalforsamling. Konferencen finder sted i september og bliver en international markering af den vigtighed verdenssamfundet tillægger virkeliggørelsen af Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder.

Med en Selvstyreordning, som er en de facto implementering af Erklæringen, har Grønland en særlig forpligtelse til at indtage en ledende rolle i dette arbejde.

I 2014 vil vi udbygge og intensivere relationerne til Island – vores nærmeste nabo i øst – som den 8. november i år indvier sit generalkonsulat i Nuuk. Ligeledes har vi indledt et tæt og godt samarbejde med Canada, som har overtaget formandskabet i Arktis Råd i 2013.

Ved at udvikle vores samarbejde med andre lande, skal udenrigsområdet være med til at sikre Grønlands politiske og økonomiske udvikling. Derfor er det nødvendigt at bevare og udvikle en stærk grønlandsk stemme i det internationale samarbejde.