EU-formandskab udgør en chance og en udfordring for Bulgarien

2018-04-12T12:54:11+00:00 Af |Baggrund|

Bulgarien  overtog ved nytår EU’s roterende formandskab fra Estland. Formandskabet er det første for Bulgarien, siden landet blev medlem for 10 år siden, og det er en mulighed for at fuldende integrationen i EU-fællesskabet. Det er dog ikke uden udfordringer, at Ministerrådet rykker til Sofia.

23.01.2018 | BULGARSK EU-FORMANDSKAB | Cirklen så ud til at være sluttet, da Bulgariens premierminister Boyko Borisov rejste sig i den kubistiske sal i Strasbourg.

”Det er en kæmpe stor ære for mig at stå her foran Dem,” lød de første ord fra Boyko Borisov (billedet), da han talte foran Europa-Parlamentet.

Efter 10 års medlemskab af EU blev det for første gang Bulgariens tur til at have det roterende formandskab af Ministerrådet. Statsledere fra hele unionen skal de næste seks måneder diskutere EU’s fremtid i Sofia og med Boyko Borisov som dirigent. Ikke blot et vigtigt øjeblik for bulgarerne, mens også for EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

”Dette er et meget specielt tidspunkt. Selvfølgelig for Bulgarien, fordi de har formandskabet, men også for mig personligt. Det var under det luxembourgske formandskab, hvor jeg var formand for Rådet, at der blev truffet de nødvendige beslutninger for den store udvidelsesproces i 1997. Og jeg havde den ære at underskrive tiltrædelsespapirerne i 2005,” fortalte Jean-Claude Juncker efterfølgende Parlamentet i sin tale.

Jean-Claude Juncker beskriver Bulgarien som et pragteksemplar for EU-integration. I dag kan Bulgarien fremvise nogle af EU’s højeste vækstrater eksempelvis. Men selvom Sofia for en stund sidder ved rattet, er billedet ikke kun rosenrødt. Bulgarien skal styre svære EU spørgsmål om migration, forsvar og Brexit, mens de selv halter efter de andre EU-lande på mange punkter.

Bekymringer i periferien
Selvom den bulgarske regering kommer til at spille en central rolle i EU de næste seks måneder, så føler nogle af borgerne, at Bulgarien ikke helt er kommet indenfor i EU-varmen.

”På kortet er vi i Europa, men vi er i periferien. Bulgarien har været næsten usynlig i EU i snart 11 år. Et stille og ikke særligt interessant land i udkanten af Europa, som kun kommer i fokus ved anti-regerings protester, migranter og flygtninge,” fortæller Silvia Ivanova, studerende ved Sofia Universitet.

Hun bliver bakket op af sin veninde, Iva Teneva.

”Forskellen mellem øst og vest er for stor til at kunne ignoreres. Det vestlige Europa har isoleret sig, og jeg kan ikke se os blive integreret lige foreløbigt,” fortæller hun.

Der har været fremskridt siden Bulgarien blev medlem af EU i 2007, men det ses mest i de store byer, siger Iva Teneva. Målt på BNP pr indbygger er Bulgarien det fattigste medlemsland i unionen, hvor de har et BNP, der er 51 procent lavere end EU gennemsnittet. Det er desuden blot 56 procent af bulgarerne, der føler sig som borgere af EU – 14 procentpoint under EU-gennemsnittet.

Formandskabet bliver derfor ikke modtaget med flag og jubel alle steder. Ni demonstrationer var annonceret på åbningsdagen for formandskabet.

”Vi vil virkelig gerne gøre vores bedste, men jeg tror ikke, vi ved, hvad vi laver. I de seneste måneder har der allerede været et par skandaler. Der var en eksempelvis en kæmpe diskussion om vores logo, og der er forsvundet mange penge ved renovationen af hovedbygningen for formandskabet, National Palace of Culture, hvor direktøren blev fyret og sagsøgt. På grund af sager som disse, har folk ikke høje forventninger til, at formandskabet vil være en fordel for Bulgarien,” siger Silvia Ivanova.

Betændte kerneområder
Formandskabet fik en omdiskuteret start, da Bulgariens præsident Rumen Radev nedlagde veto mod en anti-korruptionslov, dagen efter formandskabet var begyndt. Loven var for svag, lød begrundelsen, selvom landets parlament havde sagt god for den, og efterfølgende har parlamentet omstødt præsidentens veto. Trods udfordringerne, har Bulgarien fået støtte fra EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

”Jeg afviser den forsimplede idé om, at hele Bulgarien er korrupt,” sagde Jean-Claude Juncker ved et pressemøde og samtidig udtrykte sin tilfredshed med den udvikling, der var sket på området.

Ifølge Transparency International er Bulgarien forsat EU’s mest korrupte land.

”Der er en meget farlig, ja faktisk dødelig symbiose mellem regeringen og korrupte magter. Vi skal ikke agere som en struds og begrave hovedet i sandet, vi forventer at der gøres noget. Hr. Borisov, det er nu eller aldrig. Det handler om europæiske værdier,” brølede det bulgarske medlem af Europa-Parlamentet Nikolay Barekov efter Boyko Borisovs tale.

Bulgarien er sammen med Rumænien forsat underlagt mekanismen for samarbejde og kontrol (CVM) af EU, hvor EU hjælper de to lande med at udvikle administrative og juridiske kompetencer, så de kan leve op til EU’s standarder.

Også hvad angår pressefrihed står det skidt til. Landet indtager således en plads som nr. 109 ud af 180 lande på Reporters Without Borders årlige rangliste på området. Georgi Gotev, bulgarsk journalist bosat i Bruxelles, har selv oplevet, hvordan den bulgarske regering forsøger at holde journalisterne i kort snor. Hans hjemmeside, der dækker EU-formandskabet, blev anklaget for at sprede ’hate speech’, for at være ’fake news’ og at Gerogi Gotev arbejdede imod sit eget land. Anklagerne var fremsat af Lilyana Pavlova, den særlige minister for formandskabet.

”Den bulgarske regering har ingen anelse om, hvad frie medier er. De er forfærdeligt bange for selvstændige medier, som de ikke kan kontrollere,” siger Georgi Gotev.

Han frygter, at situationen kun bliver værre under formandskabet.

”De ønsker at kontrollere alt,” siger han.

Udvidelse for indflydelse
Et af formandskabets mål er at igen sætte fokus på EU-udvidelse i Balkan. Også selvom det ikke bliver i denne Kommissions periode.

”Vi er nødt til at sige til kandidatlandene på en åben og ærlig måde, hvad der skal ske med dem. Skal de nære håb eller ej? Vi er nødt til at fortælle dem, hvad de skal gøre for at blive medlem. Nu er tiden til at fortælle dem, at deres europæiske udsigt er åben,” sagde Boyko Borisov i sin tale til Europa-Parlamentet.

Boyko Borisov advarede, at hvis ikke EU giver Vest-Balkan udsigter til medlemskab af EU, kan det være med til at skabe ustabilitet i regionen. Og hvis ikke EU er klar til at tage imod Vestbalkan, står Rusland, Kina eller Saudi-Arabien klar i kulissen, mente Boyko Borisov.

Lektor emeritus ved Syddansk Universitet Søren Riishøj vurderer, at en udvidelse, også kan handle om andet end sikkerhed og stabilitet.

”Man er generelt for en udvidelse på Balkan, fordi så vejer Balkan og de fattige lande mere i EU, når der skal tages beslutninger. Det er en høj prioritet for Bulgarien at holde fast i udvidelses processen,” lektor emeritus ved Syddansk Universitet Søren Riishøj.

Men selvom det ikke kommer til at lykkedes Bulgarien at invitere Vestbalkan med indenfor i EU, kan formandskabet stadig blive en succes.

”Bare det at man kan gennemføre formandskabet korrekt og gøre det okay, er succeskriteriet. Så kan man efter bedst mulige evne, sætte de emner på dagsordenen, som man prioriterer højt.”

Der har i den senere tid været en splid mellem vest og øst Europa, hvor særligt Visegrad-landene (Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet) har været i opposition til Merkel og Macrons linje. Det bliver derfor svært for Bulgarien at samle øst og vest. EU vil fortsætte i flere tempoer omkring den tysk-franske akse fremfor et bredere EU, forudser Søren Riishøj.

”Der er afgjort en følelse af at være en slags andenrangsborgere i EU, men man kan med dette formandskab kan blive mere normale EU-borgere. EU er delt i forskellige grupper og lande, og nogle lande er stærkere end andre, det må vi bare se i øjnene. Men det er vigtigt at holde en hvis balance, og her er det vigtigt med det roterende formandskab.”

Junckers eftermæle
Bulgariens formandskab kommer til at være præget af, at Kommissionen går ind i sine sidste tid, forudser Georgi Gotev. Det samme gælder formandskabet i Rumænien, der om 12 måneder vil udgøre en afslutning for Jean-Claude Junckers periode som kommissionsformand.

”Kommissionen har store forventninger til det bulgarske og rumænske formandskab. Samlingen i Rumænien bliver Junckers eftermæle. Han er et politisk dyr, og han ønsker at få en passende afsked,” siger Georgi Gotev.

Bulgarien har derfor også givet plads til, at Juncker kan være med til at forme programmet, mener han.

”Hvis du kigger på selve programmet for det bulgarske formandskab, ser det ret tomt ud. Jeg tror, at Bulgarien er klar til at give Kommissionen frihed til at handle,” vurderer Georgi Gotev.

Om halvandet år er der valg til Europa-Parlamentet, og den sidste tid kommer til at være afgørende. Jean-Claude Juncker vil gøre alt for at have en stærk hånd og at være beslutningstageren, vurderer Georgi Gotev. Hvis det lykkedes, vil der også kunne falde goder af til Bulgarien og Rumænien.

”Juncker vil trække i trådene og forsøge at få et så stort spillerum som muligt under de to formandskaber for at kunne spille sit spil. Han vil formentlig i bytte forsøge at give noget til Sofia og Bucharest.”

Dette kunne eksempelvis være støtte til, at Bulgarien og Rumænien kan blive en del af Schengen – et område de er blevet blokeret adgang til af andre EU-lande. Dette bliver dog ikke et spørgsmål under det bulgarske formandskab, mens rumænerne er klar til at tage spørgsmålet op, når det bliver deres tur i centrum.

Bulgarien i et nyt lys
Men trods bekymringerne, er formandskabet også forbundet med en masse forhåbninger og en tro på, at det vil kunne gavne Bulgarien.

”Bulgarien vil have retten og muligheden for at tale til hele unionen, og hele unionen vil lytte og give os opmærksomhed,” siger Silvia Ivanova.

”Jeg håber, at formandskabet vil hjælpe os til at blive set i et bedre lys og ikke som andenrangs-mennesker. Jeg vil have folk til at se udover mærkatet som det fattigste og mest korrupte medlemsland. Jeg er sikker på, at mange af dem, der kommer på grund af formandskabet, besøger os for første gang, så det er vigtigt at efterlade et godt indtryk. Det vil være godt, hvis det hjalp turismen og gjorde vores kultur mere kendt, fordi vi har så meget at vise frem,” supplerer Iva Teneva.

Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.

Foto i artiklens top: /Scanpix/AP/Jean-Francois Badias/