EU-kommissionen vil give forskningen flere penge

2018-08-15T15:44:28+00:00 onsdag, 15. august, 2018|

Horizon Europe er EU-Kommisionens forslag til et nyt rammeprogram for forskning, som vil definere fordelingen af frie forskningsmidler i EU i perioden 2021-2027. Forslaget kan imidlertid godt møde mange forhindringer i den kommende tid.

Analyse af Christian Christensen

Selvom der stadig er to og et halvt år til de nuværende EU-budgetter udløber er det politiske væddeløb for at sikre midler i det kommende nu skudt i gang. Den 7. juni præsenterede Europa-Kommissionen Horizon Europe, deres forslag til et nyt rammeprogram for forskning, som vil definere fordelingen af frie forskningsmidler i EU i perioden 2021-2027.

I forlængelse af forhandlingerne om en ny Flerårig Finansiel Ramme (FFR), skal der altså forhandles om et rammeprogram for forskningen, hvis budget, der med Kommissionens egne ord for første gang nogensinde når over 100 milliarder euro, er et af de eneste budgetter i Unionen der ser ud til at vokse. Og humlen her er lige netop, ’ser ud til at vokse’.

Det aktuelle politiske klima og EU-parlamentsvalget i foråret 2019, som højst sandsynligt resulterer i et mere højredrejet og EU-skeptisk parlament, har skabt et stort ønske i Kommissionen om at få afsluttet rammeforhandlingerne i rekordtempo. På den måde vil man skabe enighed om flest mulige dele af det samlede FFR på over 1200 milliarder euro uden alt for meget larm fra nye EU-skeptiske parlamentsmedlemmer. Derved også en sikker base for fremtidens forskningsrammeprogram.

Alt imens bliver Brexit, flygtningekrise og geopolitiske økonomiske og sikkerhedsudfordringer, ved med at stjæle fokus, som sammenholdt med vidt forskellige interesser medlemslandene imellem, gør at den tidsplan ser ud til at være meget optimistisk.

Østrig har i dette efterår formandskabet for EU, og herfra lød der alle udfordringerne til trods, meldinger om at man kunne have et færdigt forslag inden deres periode udløber til nytår. Som yderligere læsning vil vise, gik der ikke længe før magtkampe indbyrdes mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne skubbet til den forestilling.

Forskningsrammeprogrammets udformning og nye tiltag
Horizon Europe rammeprogrammet er Unionens instrument til at støtte forskning med midler som passer med Kommissionens prioriteter. Det vil lige som det nuværende rammeprogram, Horizon2020, komme til at bestå af tre søjler som hver indeholder specifikke underprogrammer og initiativer der skal støtte forskellige dele af den europæiske forskningsdagsorden. Udover Horizon Europe afsætter Kommissionen også penge til EU’s forskningsenhed i atomfysik, Euratom, og InvestEU som er en fond der yder lån og garantier til virksomheder med stort forskningspotentiale. Til sammen vil finansieringen af de tre programmer være over 100 milliarder euro.

Udover EU-landene og associerede lande, vil der blive åbnet op for at tredjelande kan gå med i dele af programmet ved at betale en sum baseret på den værdi de trækker ud. Samtidig vil det gøre det muligt at fylde noget af det økonomiske hul efter Brexit, og skabe luft i budgetterne der kan give plads til løbende justeringer af prioriteterne.

Den mest i øjenfaldende ændring er introduktionen af såkaldte missioner til programmet. EU’s forskningskommissær Carlos Moedas har givetvis tænkt at skyder man efter månen må man ramme stjernerne bare en gang i mellem. Han har om ikke andet ladet sig inspirere af månelandingsmissionen i 60’erne, og introduceret begrebet som et behjælpeligt kommunikations og organiseringsværktøj der skal gøre den almindelige europæer opmærksom på at forskning betyder noget i deres dagligdag. Som eksempel gav han, at en kur mod Alzheimers ville være en mission alle europæere kunne forstå og støtte op om.

Dog ville han ikke lægge hovedet på blokken og definere hvad de op til 10 missioner skal handle om, men at de efter Kommissionens mening skal lægges tæt op ad FN’s verdensmål.

Hvad er processen og que vadis?
I de følgende måneder skal Kommissionens forslag først drøftes i Europa-parlamentet hvor alle medlemmer har ret til at komme med indvendinger indtil 6. September. Derpå samles et positionspapir der vil danne basis for parlamentets prioriteter i de trilaterale forhandlinger, hvor de mødes med Kommissionen og Medlemsstaterne. De første rapporter går på at Parlamentet bl.a. ønsker et højere budget, helt op til 160 milliarder euro, og at man ikke ser alle de nuværende ’flagskibsprojekter’ som eksempelvis forskningen i det ultrahårde materiale Graphene lukket ned, til fordel for missioner.

Medlemsstaterne har også hver deres individuelle prioriteter. Som ofte set før handler den største konflikt om hvem der samler regningen op.

100 milliarder euro er mange penge og da 8 lande allerede har meldt ud at man ikke er interesserede i at betale mere til det samlede EU-budget (FFR), har man i Kommissionen rettet blikket mod nogle af de traditionelle stormodtagere. Først og fremmest vil landbrugsprogrammet (CAP) blive beskåret, hvilket har resulteret i at de største netto-modtagere med Frankrig i spidsen, allerede ugen efter offentliggørelsen af forslaget til Horizon Europe gjorde indsigelser.

Derudover har man i det foreslåede samlede FFR budget også valgt at skære i den regionale støtte hvilket betyder at flere af EU13 landene må formodes at gøre indsigelser. Disse lande har under Horizon2020 fået mindst ud af de uddelte frie forskningsmidler. Kun omkring 4 procent er gået til forskning og innovation i de 13 senest tilkomne EU-lande. Et faktum der også afspejles i den evigt forekommende diskussion om spredning af ’excellence’. Her ønsker de nyeste lande at uddele flere midler baseret på geografi end på projekters kvalitet og innovationspotentiale. Argumentet er at det vil skabe bedre sammenhængskraft i unionen.

Hvis udfordringen fra øst og syd er at man ikke ser forskningsbudgettet opjusteret på bekostning af de traditionelle EU-programmer, bunder de største udfordringer fra nord i en stærk ambition om ikke at betale mere til EU end man gør nu. Danmark, Holland, Østrig og Sverige, kaldes i flere sammenhænge ’the Frugal Four’ af den grund at man altid stiller sig på bagben når talen falder på flere midler til EU-budgetterne. Bl.a. har den danske finansminister Kristian Jensen i forbindelse med de overordnede forhandlinger meldt ud at Danmark ikke vil betale mere end højst 1 procent af BNI til EU. Det har Østrig suppleret med en melding om at budgetterne umuligt bør kunne stige når Storbritannien forlader Unionen. Fra Kommissionens side er der dog lagt op til en stigning til 1,1 procent af EU’s samlede BNI.

På processiden, smed Medlemsstaterne I midten af juli endnu mere grus i Kommissionens drøm om et hurtigkørende maskineri, da man ikke ville acceptere de noget vage og brede formuleringer i forslaget. De skulle gøre det muligt at skære forhandlingsprocessen ned fra 7 til 2 måneder. Samtidigt ønsker man større mulighed for at ændre prioriteter løbende i det 7 år lange program, og større indflydelse på at definere de nye missioner. Et punkt parlamentet også forventes at kaste sig over, da missionerne ser ud til at få tilført hele 10 milliarder i perioden.

Fremtidens forskning – hvad skal Europa forske i og hvem skal gøre det?
Danskere kan hæfte sig ved at det nuværende Horizon 2020 forskningsprogram er et af de programmer som Danmark tjener mere på end man betaler ind til. Det skyldes at de danske universiteter ligger i top når det kommer til excellent forskning, altså topklasse grundforskning, der sætter nye standarder. Dette har dog ofte været i tæt samarbejde med britiske forskningsinstitutioner som med Brexit måske er på vej ud. Fremtiden er derfor usikker, selv med et fortsat fokus på excellence. I de nyeste medlemslande sidder nogle omvendt og gnubber sig i hænderne.

Finansiering af grundforskning som universiteterne sidder på udfordres også af ideer om innovationsstøtte tættere på markederne. I EU har man længe været udfordret med at krydse ’dødens dal’ og rent faktisk tjene penge på de mange patenter som forskningen kværner ud. Der kapitaliseres ikke på den store viden og netop her ser Kommissionen en kæmpe udfordring i den global konkurrence. Som nævnt kan det nye fokus på markedsnær innovation sammen med lettere adgang til finansiering for SME’er være den gyldne vej man har ledt efter. Men hvad der glimter er ikke billigt, og de penge skal findes andetsteds.

Til slut bør man huske på, at når røgen har lagt sig, parlamentsmedlemmer, kommissær Moedas, og forskningsministrene er enige og brikkerne er faldet på plads, er det hele ultimativt ude af deres hænder. Budgetterne bliver nemlig først rigtigt afgjort, når vi ser, hvad finansministrene ønsker.

Christian Christensen er udddannet Ba. i kommunikation og Europæiske Studier og har en Ma. i International Studies fra Aarhus Universitet. For tiden arbejder han i Bruxelles hvor han har fokus på forskning og innovation. 

Foto i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AP/Geert Vanden Wijngaert/


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon