Europa og klimagælden

2021-08-13T11:57:48+00:00 torsdag, 12. august, 2021|

Ekstrem varme, tørke og oversvømmelser er blot nogle af konsekvenserne af den globale opvarmning, som igen skyldes den ”klimagæld”, som vi har stiftet gennem udslip af drivhusgasser de seneste mange årtier. EU forsøger med den europæiske grønne pagt, herunder en ny klimalov, at begrænse den regning, som de kommende generationer af europæere kommer til at hænge på.

TEMA: EU OG KLIMA-GENERATIONEN | Det var dystre forudsigelser, der lød fra FN’s klimapanel i denne uge i en stor rapport om klimaforandringerne. Den forventede globale temperaturstigning på 1,5 gader, som verdens lande ifølge Paris-aftalen skal arbejde for at holde sig under, ser ud til at blive en realitet hurtigere end forventet, fordi udledningen af drivhusgasser fortsætter i form af afbrænding af olie, kul og gas.

Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor der mange steder i verden er ekstremt vejr – i form af ekstrem varme, tørke og oversvømmelser. Fænomener, som ifølge FN’s klimapanel blot vil tage til i de kommende år.

I Europa har der længe været opmærksomhed på, at handling er påkrævet, og trods lange forhandlinger er det lykkedes EU-landene at blive enige om en klimalov, der skal reducere CO2-udledningen med mindst 55 procent i 2030 og gøre kontinentet klimaneutralt i 2050.

Klar til 55
Efter at Europa-Parlamentet har godkendt klimaloven med stemmerne 442 for, 203 imod og 51 hverken for eller imod, har EU-Kommissionen fremlagt pakken “Klar til 55”. Den indeholder en række forslag om at revidere og ajourføre EU-lovgivningen og få nye initiativer op at stå med det formål at sikre, at EU’s politikker er i overensstemmelse med de klimamål, som Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget. “Klar til 55” henviser til det nævnte emissionsreduktionsmål på mindst 55 procent i 2030. Den foreslåede pakke har til formål at bringe EU’s klima- og energilovgivning i overensstemmelse med 2030-målet.

Pakken med forslag har til formål at skabe en sammenhængende og afbalanceret ramme for indfrielse af EU’s klimamål, som er fair og socialt retfærdig, og som opretholder og styrker innovationen og konkurrenceevnen i EU’s industri og samtidig sikrer lige vilkår i forhold til tredjelandes økonomiske aktører og understøtter EU’s position som førende i den globale kamp mod klimaændringer.

Den grønne pagt
Bag det hele ligger ”den europæiske grønne pagt”, som indeholder konceptet og køreplanen for, at EU kan realisere sine klimaambitioner. Den anerkender, at alle EU’s tiltag og politikker må spille en rolle, hvis der skal opnås klimaneutralitet, og den fastlægger en køreplan for de lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, som skal hjælpe EU med at nå dette mål. Tiltagene vedrører sektorer som industri, transport og mobilitet, energi og finansiering.

Den europæiske klimalov, som er en hjørnesten i den europæiske grønne pagt, skal omsætte EU’s politiske forpligtelser på klimaområdet til en retlig forpligtelse. Denne retsakt vil fastlægge rammerne for de tiltag, som EU og dets medlemsstater skal træffe for gradvis at reducere emissionerne og i sidste ende opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050.

Artikler og debatter
I dette tema vil Magasinet Europa i de kommende uger og måneder beskrive og skabe debat om EU’s konkrete planer for en bæredygtig og klimavenlig omstilling, samt betydningen for EU, medlemslandene og borgerne og se på perspektiverne frem mod 2050. Der vil være særligt fokus på de unges holdninger og perspektiv på klimasagen.

Billede i artiklens top: /News Øresund/Flickr/

Læs hele temaet “EU og klima-generationen”