Ambitionerne om at styrke samarbejdet omkring telepolitikken i EU’s digitale indre marked hilses velkommen af Dansk Industri. Efterspørgslen efter bedre mobil- og bredbåndsdækning på tværs af Europa stiger voldsomt, mens investeringerne i den europæiske telebranche falder. Derfor er det afgørende, hvordan telebranchens investeringsvilkår og den digitale infrastruktur kan styrkes.

13.12.2016 | DIGI:TEMA | Står det til Europa-Kommissionen, skal alle 510 millioner europæiske borgere have adgang til ultrahurtigt internet i 2025. Inden for det næste årti skal hospitaler, uddannelsesinstitutioner, transportknudepunkter og virksomheder med meget datatrafik samtidigt sikres adgang til internethastigheder på mindst 1 Gbit/s. Det svarer til en hastighed godt 10 gange hurtigere end nogle af de hurtigste fastnetforbindelser, som i dag tilbydes danske husholdninger.

Kommissionen vil også sikre at den næste generation af mobilt internet, 5G, bliver rullet hurtigt ud i større byområder og ved større transportruter. Det skal bane vejen for fremtidens digitale løsninger såsom selvkørende biler, telemedicin og det såkaldte Internet-of-Things, hvor produkter som køleskabe, tøj og termostater er trådløst forbundet til internettet.

Udspil til ny europæisk telelov
De ambitiøse målsætninger blev annonceret sammen med Kommissionens længe ventede udspil til en ny europæisk telelov den 14. september 2016. Forslaget spiller en afgørende rolle for etableringen af det digitale indre marked og indgår i Kommissionens strategi som ét af 16 digitale initiativer.

Forslaget til en ny europæisk telelov er afgørende, fordi telebranchens investeringer i ny digital infrastruktur længe har været faldende, samtidigt med at dataforbruget og efterspørgslen efter bedre bredbånd er steget voldsomt. Med sit forslag vil Kommissionen derfor gøre det lettere at investere, sikre mere koordinering og samarbejde omkring telepolitikken i EU. Samtidig sendes en klar opfordring til hovedstæderne om at styrke den digitale infrastruktur.

Uden gode internetforbindelser vil mange af de nye digitale tjenester, som kan være med til at løfte den europæiske økonomi og lette dagligdagen for borgerne, ikke for alvor slå igennem i Europa. Bedre digital infrastruktur er derfor en forudsætning for et velfungerende digitalt indre marked, hvor de europæiske borgere og virksomheder frit kan benytte digitale tjenester, arbejde og handle online på tværs af landegrænserne.

Kapløbet om fremtiden
Fremtidens digitale løsninger og forretningsmodeller inden for f.eks. person- og varetransport, energieffektivisering, affaldshåndtering, telemedicin og ”intelligente” boliger, er i særlig grad afhængig af en ny generation af mobilt internet, der kan levere hastigheder på over 1 Gbit/s. Altså hvor der næsten ingen forsinkelse er og hvor mange enheder kan være online på samme tid.

Det forventes netop at være nogle af karakteristikaene ved det kommende 5G-internet, som skal være tilgængeligt på markedet fra 2020. I øjeblikket finder der et intenst kapløb sted mellem EU, USA og asiatiske økonomier som Korea, Japan og Kina, om hvem der kan komme først med udrulning af 5G. Det vil nemlig have stor betydning for, hvor fremtidens digitale løsninger udvikles, og dermed hvor de tilhørende arbejdspladser skal ligge.

Europa var ellers førende med udrulningen af 2G-internettet tilbage i 1990’erne, men er efterfølgende sakket bagud i det digitale kapløb. Europa-Kommissionens bekymring er en gentagelse af 4G-udrulningen, hvor USA samt lande som Korea, Singapore og Japan kom først og forsat er foran EU.

Det skyldes ikke mindst, at der i Europa er stor variation i den måde, nationale myndigheder frigiver de radiofrekvenser, som bruges til mobilt internet. Det prøver Kommissionen nu at råde bod på med sin nye telelov ved at lægge op til en mere koordineret frigivelse af de vigtige radiofrekvenser, så vilkårene bliver mere ensartet i EU.

Og det haster med at få sikret bedre samarbejde omkring udrulningen af 5G, hvis ikke EU skal overhales endnu en gang. Hvis den nuværende udvikling forsætter, forventer det globale telekommunikationsselskab Ericsson, at Nordamerika vil repræsentere 25 pct. af det globale 5G-marked i 2022, mens Asien og Stillehavsregionen vil repræsentere 10 pct. Under 10 pct. af det globale marked for 5G forventes at være repræsenteret af EU til den tid.

Faldende investeringer, stigende efterspørgsel
Den hastige teknologiske udvikling øger dataforbruget og efterspørgslen efter bedre mobil- og bredbåndsforbindelser voldsomt. Allerede i 2020 forventes det globale dataforbrug at svare til 25 GB om måneden for hver eneste person på hele kloden.

For at sikre at den digitale infrastruktur kan følge med den store efterspørgsel, er der derfor behov for flere investeringer.

Teleselskabernes investeringer i Danmark er midlertidigt faldet med 36 pct. fra 2008 til 2013. I samme periode er den samlede europæiske telebranches investeringer faldet med 9 pct. Siden da har investeringerne stabiliseret sig i Danmark med en lille stigning på under 6 pct. fra 2014 til 2015.

Efterspørgslen efter bedre mobil- og bredbåndsdækning stiger altså voldsomt, mens investeringerne i den europæiske telebranche er faldet og i dag er langt fra at have indhentet investeringsniveauet fra før den økonomiske krise. Desværre ser situationen ikke ud til at forbedre sig lige foreløbigt, da markederne for både telefoni og internet oplever en faldende omsætning i EU.

Der er derfor al mulig grund til at kigge på, hvordan telebranchens investeringsvilkår kan styrkes.

Vejen frem
Kommissionen udspil til en ny telelov har først og fremmest til formål at sikre bedre investeringsvilkår og at sende Europa i den digitale overhalingsbane. Man vil bl.a. lempe markedsreguleringen for at fremme nye investeringer særligt i områder med dårlig bredbåndsdækning. Man vil forbedre koordineringen af telepolitikken, som f.eks. frigivelse af radiofrekvenser. Man har sat ambitiøse mål for bredbåndshastighederne i hele Europa, og endelig har man lavet en fælles handlingsplan for udrulning af 5G, der skal sikre at fremtidens teknologier kan udvikles i EU.

Desværre lægges der også op til fejlskud fra Kommissionens side, der har lagt stor vægt på offentlig finansieret internet, som f.eks. gratis wifi i alle europæiske byer inden 2020.

Dette forslag er i strid med hjørnestenen i det danske teleforlig om en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur. I Danmark er det den private telebranche, der med over 6 mia. kr. i investeringer hvert år sikrer mobil- og bredbåndsnet til danskerne.

Når der blandes offentlige støttekroner i markedet, sætter det en stopper for de private investeringer, fordi fokus skiftes fra kundernes behov, til hvem der kan få adgang til de offentlige midler. Og der er ingen virksomhed, der har lyst til at investere i et marked, hvor kun deres konkurrenter har adgang til offentlig støtte.

Derudover risikerer de igangværende forhandlinger om udfasning af roamingafgiften at trække penge ud af særligt de nordiske telemarkeder.

Danske teleselskaber skal nemlig forsat betale udenlandske teleskaber en roamingafgift, når den udfases for forbrugerne den 15. juni 2017. Det udfordrer særligt nordiske teleselskaber, der tilbyder mobilabonnementer med store datapakker til lave priser og har mere udgående trafik af kunder end indgående trafik af turister, der vil roame i Danmark.

Det kan derfor ende med at blive en underskudsforretning, at danske mobilkunder gratis kan streame musik og film i udlandet, mens det forsat koster teleselskaberne en masse penge i roamingafgift til de sydeuropæiske teleselskaber.

Der forhandles nu intenst om også enighed om en lavere roamingafgift for televirksomheder. Hvis ikke den bliver tilstrækkelig lav, kan det blive en større omkostning, der trækker penge væk fra nye investeringer i det danske mobil- og bredbåndsnet.

Opråb til Folketinget
Kommissionens ambitiøse udspil på teleområdet er en god start. Særligt målsætningen om at gøre Europa til et højhastighedssamfund, for at vi fremover kan konkurrere i en stadigt mere digitaliseret global økonomi, rammer hovedet på sømmet. Det er forhåbentlig en stafet, som vil blive taget op af Folketinget, når det danske teleforlig skal genforhandles næste forår.

I sidste ende er det de enkelte medlemslandes indsats, som afgør om Europa får kæmpet sig op i feltet eller bliver efterladt i støvet i kapløbet om fremtiden.

Peder Søgaard-Pedersen er fagleder i DI Digital (Dansk Industris brancheorganisation for IT og tele-politik)

Billede i artiklens top: Polfoto / Tobias Nicolai