Europa skal vriste sig fri af Rusland og Mellemøsten

2017-06-30T10:08:06+00:00 Af |Interview, tema-mep-100|

De konservatives europaparlamentariker, Bendt Bendtsen, er alvorligt bekymret for den stadig stigende afhængighed af gas fra Rusland og olie fra Mellemøsten.

29.10.2014 | MEP:TEMA | Det er en stressende tid i Bruxelles, hvor den russiske ageren på Krim-halvøen har sat fokus på energiforsyning op til forhandlingerne om 2030-målene ved EU-topmødet i sidste uge. EU er i stigende grad blevet afhængige af olie fra Mellemøsten og gas- og olieleverancer fra Rusland.

I Europa-Parlamentet sidder en af dansk politiks tunge drenge, Bendt Bendtsen, i udvalget om Industri, Forskning og Energi. Og her er der bekymring at spore. Bendt Bendtsen mener, at vi skal os gøre mindre afhængige af Rusland og Mellemøsten ved at bruge andre energiressourcer.

Brug hele paletten
”Vi skal bruge hele paletten. Eksempelvis ved at gøre brug af skifergas, atomkraft og vindmøller samtidig med, at vi fremelsker nye teknologier som bølgekraft. Vi skal også energieffektivisere, så vi bruger gas i stedet for brunkul på vores kraftværker,” siger Bendt Bendtsen

Han mener, det er uhyre problematisk at være afhængig af en energieksportør som Rusland, hvor landets præsident, Vladimir Putin, alt for let kan skrue op eller ned for gasforsyningen og ramme flere europæiske lande hårdt. Lige så problematisk er det, ifølge Bendt Bendtsen, at være afhængig af Mellemøsten, hvor magtstrukturerne kan ændre sig med lynets hast.

”Hvis vi kigger 15-20 år frem, ved vi heller ikke, hvordan situationen er i Mellemøsten. Er Saudi-Arabien stadig i kongefamiliens hænder? Eller er det IS, der farer rundt og skærer hovedet af folk. Det ved vi ret beset ikke noget om, og derfor er det dybt bekymrende. Man kan se, at Europa bliver mere og mere afhængige af gas fra Rusland og olie fra Mellemøsten. Det anser jeg faktisk som en af de kæmpestore opgaver sammenholdt med ungdomsarbejdsløsheden i Sydeuropa, som vi har at slås med her i huset.”

Bekymret for fremtidige generationer
Den 23. oktober vedtog EU’s stats- og regeringsledere en bindende aftale for klimaet efter 2030, der blandt andet indeholder mål om at reducere CO2-udslippet med 40 pct. Bag aftalen ligger en heftig politisk interessevaretagelse fra nogle af de mest kapitalstærke industrier. Og klimaaftalen kommer til at have stor betydning for, hvor højt ambitionsbarren for Europa kan være til COP21 i Paris i 2015, hvor verdenssamfundet skal blive enige om en global klimaplan.

Bendt Bendtsen gør det klart, at det er noget, der optager ham meget.

”Det er de kommende generationer, man sidder og operer med, så det er virkeligt vigtigt. Jeg er bekymret for ambitionsniveauet omkring at sætte nye bindende mål for 2030. Jeg er ikke personligt i tvivl om, at alle de skift, man ser i vejret, og som vi kender alle steder fra, er menneskeskabte.”

Rasmus Hedelund er elev på journalistlinjen på Vallekilde Højskole

Billede i artiklens top: Pressefoto