Europabevægelsen: Vi er Europa

Europa har åbnet døre for alle sine befolkninger, nu er det tid til at Danmark kommer indenfor.

15.11.2015 | TEMA OM RETSFORBEHOLDET | Det retlige samarbejde i EU har vi valgt at stå udenfor siden 1993. Hidtil har vi været med i Europol, men som konsekvens af Lissabon-traktaten vil Europol inden længe overgå til at være overstatslig.

Det betyder, at Danmarks retsforbehold træder i kraft og dermed, at vi ikke længere kan være en del af Europol. Det er hovedårsagen til, at der afholdes folkeafstemning 3. december. Vi skal tage stilling til, om vi i fremtiden vil deltage i EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender gennem en tilvalgsordning.

Parallelaftaler og uløste tværeuropæiske problemer
Vi har hidtil haft fire parallelaftaler på det retlige område:

  • Dublin-regelsættet som omhandler EU’s asylpolitik.
  • Eurodac-forordningen som hjælper EU-landene med at fastslå asylansøgernes identitet og identiteten af personer, der er blevet pågrebet i forbindelse med ulovlig overskridelse af EU’s ydre grænser.
  • Bruxelles I-forordningen som letter civilretlige sager, såsom tvister imellem privatpersoner og virksomheder.
  • Forkyndelsesforordningen som betyder, at hvis der bliver sendt et dokument fra Ungarn til Danmark, ved de danske myndigheder, at dokumentet har så høj en standard, at det kunne bruges i en eventuel dansk retssag.

Vi har i tillæg til de fire parallelaftaler forsøgt at få aftaler omkring konkursforordningen og småkravsforordningen, men uden held. Så vi har altså kæmpet med at få løst det upraktiske faktum, at vi står udenfor enkelthed og indflydelse.

Folkeafstemningen d. 3. december handler om et opgør med dette. For EU er også os. Vi handler sammen, lever sammen, arbejder sammen og forbinder os i stigende grad på kryds og tværs af de europæiske nationale grænser.

Det er godt og har i den grad medvirket til udvikling, velstand og velfærd. Ikke bare for os, men også for andre lande i Europa.

Ja til intelligent samarbejde på tværs af grænser
Når vi i stigende grad “gør ting sammen” kommer naturligt et behov for at regulere adfærd. Det er egentlig det, det hele handler om.

Ikke bare at regulere almindelig helt lovlydige områder, men også de områder, hvor vores stigende integrerede sameksistens muliggør kriminalitet på tværs af grænser. Grimme former for kriminalitet, der ikke lader sig stoppe af bomme, kontroller eller den lokale politimyndighed, men som kalder på intelligent internationalt samarbejde.

Aftalerne, som vi skal stemme om, muliggør, at vi kan vælge til. Heraf navnet “tilvalgsordning”. Egentligt en flot model, som byder sig til. En model, som Storbritannien og Irland flittigt har brugt.

Vi siger Ja til at vore politikere i Folketinget kan forsvare og forvalte dette område i relation til EU, på vores vegne. Den tillid til demokratiet i Danmark har jeg. Den tillid til et bredt og stort flertal i Folketinget har jeg.

Lad mig i den forbindelse slå fast, at der selvfølgelig er tale om suverænitetsafgivelse. Det er jo derfor, vi skal have en folkeafstemning. Det europæiske fællesskab er et forpligtende fællesskab, hvor vi skal kunne kræve, at de andre lande ikke løber fra aftalerne, ligesom de skal kunne kræve det af os.

I bund og grund bryder jeg mig nu ikke om udtrykket suverænitetsafgivelse. For sagen er den, at vi jo deler suveræniteten med de andre lande, så vi kan have medindflydelse på de beslutninger, som bliver taget i fælleskab.

Europabevægelsen anbefaler et Ja d. 3. december
Vi siger også Ja til lovgivning på helt præcise områder:

  • Det strafferetlige område, som omhandler fælles minimumsregler på EU-plan og sikrer en bedre bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Her har organisationer som Red Barnet og Børns Vilkår brugt meget tid på at forklare, hvorfor netop denne del af samarbejdet hjælper dem i deres arbejde.
  • Det handelsretlige område, som har til formål at skabe et europæisk retligt område, hvor grænserne mellem medlemsstaterne ikke udgør en hindring for borgere og virksomheders adgang til bilæggelse af civilretlige tvister, indbringelse af sager for domstolene og fuldbyrdelse af afgørelser. Organisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Byggeri m.fl. støtter kampen for at sikre et Ja, fordi de ser lutter fordele for danske virksomheder ved en tilvalgsordning, som også omfatter det handelsretlige område.
  • Det civilretlige område, som skal gøre det lettere at finde frem til en løsning, når civile sager opstår. Eksempelvis når to parter ikke kan blive enige, og den ene part derfor anmoder om rettens hjælp til at træffe en afgørelse, som kan gennemtvinges over for den anden part.

Interessant er det, at 29 organisationer har afgivet høringssvar i forbindelse med lovforslaget om tilvalgsordningen. Heraf var 23 svar positive, 6 var neutrale og ingen var negative.

Det understreger blot, at tilvalgsordningen ikke er kontroversiel, og at alle de nævnte områder betyder meget for vores trygge, enkle og sikre måde at være sammen på i et forpligtende fællesskab.

Et område er helt afgørende for vores sikkerhed og tryghed: Europol samarbejdet. Her vil vi stå meget nøgne, og uden forankringspunkt i omverdenen, når samarbejdet formentlig allerede i foråret 2016 ændrer karakter til overnationalt.

Vi er et lille velhavende land (også i EU sammenhæng), med stor indflydelse i EU (relativt til andre EU-lande). Alt hvad vi vælger til, er til glæde og gavn for retskafne borgere i et trygt samfund. Derfor er et Ja en naturlig udvikling af vores relation til EU.

Dette særligt i en tid, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at kun gennem stærk fælles indsats i forhold til tidens store spørgsmål, kan vi fortsat se henimod fredelig sameksistens, håndtering af klimaudfordringer, beskyttelse af persondata, og ikke mindst håndtering af kriser ved Europas ydre grænser.

I Europa er vi hinandens sikkerhed og tryghed. Kun udvikling af fællesskabet kan virkelig tilbyde langtidsholdbare og bæredygtige løsninger. En udvikling, der også vel at bemærke kan gøre op med områder, hvor EU i dag er imperfekt.

Stine Bosse er landsformand for Europabevægelsen

En oversigt over temaets andre artikler opdateres løbende med links her

stoettet_af_Europa_naevnet