I aftes blev finalen i europæisk Melodi Grand Prix 2012 afgjort i Aserbajdsjans hovedstad Baku – en begivenhed, der har en tæt forbindelse til politik og som samtidig styrker det europæiske fællesskab. Debatten om landets undertrykkende styre har været stor. Skulle vi være der eller ej?

27.05.2012 | EUROPÆISK MELODI GRAND PRIX | At Europæisk Melodi Grand Prix altid har haft svært ved at adskille sig fra politik, og at mange deltagende lande ikke ligger i Europa, er velkendte debatemner i ugerne op til showet. Men aftenens finale, der samlede 125 millioner seere, er vigtig for at give indblik i Europas fjerne egne, og for at styrke det europæiske fællesskab.

I år afholdes Europæisk Melodi Grand Prix i Aserbajdsjan, og op til begivenheden har debatten i medierne været præget af, at landet er blevet beskyldt for at overtræde menneskerettighederne samt undertrykke og forfølge homoseksuelle. Debatten om, hvorvidt det ville have været rimeligt at boykotte landet og holde sig væk, har derfor været intens. På grund af den popularitet, Melodi Grand Prix’et imidlertid har, er det i min opfattelse desuden interessant, at der hvert år bruges millioner af kroner på at forberede sig og gøre værtsbyen klar til et brag af et show, med masser af udenlandske gæster og stor pressedækning. Men bag festkonfettien, glimmeren og farverige sceneshow, er virkeligheden ofte en anden.

Europa og musik
Det Europæiske Melodi Grand Prix, Eurovision Song Contest, har været en årlig begivenhed siden 1956, hvor sammenslutningen af europæiske tv-selskaber, EBU, European Broadcasting Union, med en sangskrivningskonkurrence søgte at forene et udpint og krigsraseret Europa. For at deltage i Melodi Grand Prix’et skal landene ikke nødvendigvis være et europæisk land, men blot være medlem af EBU – hvilket forklarer for eksempel Ruslands deltagelse.

Udviklingen i Europa og EU har betydet, at der er kommet flere nationer, og gennem årene er landene blevet udvidet med ikke-europæiske deltagerlande. Dertil kommer, at afslutningen på den kolde krig og Sovjetunionens sammenbrud betød, at flere østlande gradvist kom til.

Konkurrencen er dermed blevet større og i forhold til sin størrelse er det imponerende, at Irland har opnået i alt syv sejre i Europæisk Melodi Grand Prix. De er forfulgt af Storbritannien, som har vundet fem gange, dernæst Frankrig og Luxembourg. Det mest udfordrede land er Portugal, som har deltaget 43 gange siden 1964, men har aldrig nogensinde vundet. Danmark har vundet Europæisk Melodi Grand Prix to gange, i 1963 med Grethe og Jørgen Ingman med Dansevise og i 2000 med Brødrene Olsen med Fly on the Wings of Love, den engelske udgave af Smuk som et stjerneskud.

Da finalisterne i aftes trådte frem på scenen, blev de nationale vindersange sunget på engelsk, og herved kan man mene, at det nationale særpræg går tabt. Ligesom mange også mener, at noget går tabt, når mange sangere får skrevet deres sange af udenlandske sangskrivere. Sådan var det ikke i begyndelsen, hvor Danmark deltog første gang i 1957 med sangen Da skibet skal sejle i nat, sunget af Gustav Winckler og Birthe Wilke, som fik en tredjeplads.

Europæisk Melodi Grand Prix genspejler den politiske udvikling i Europa
Jeg har altid fulgt med i Europæisk Melodi Grand Prix og kan huske da det fandt sted i Jerusalem i Israel i 1998, hvor det skabte stor debat på grund af urolighederne i landet og også om, hvorvidt Israel var en del af Europa. Man kan også argumentere for, at det kan være en politisk strategi at bruge sådan en underholdningsbegivenhed til at dække over konflikterne i landet. Ifølge EU-ekspert Rasmus Leander Nielsen er det samtidig også set i forhold til fodbold i Europa, at et fodboldevent kan være med til at starte nye konflikter.

I optakten til dette års Europæisk Melodi Grand Prix har der i værtsbyen Baku i Aserbajdsjan været protester, hvor aktivisterne har krævet løsladelse af politiske fanger og regeringens afgang.

Should’ve known better?
Det kan diskuteres, om Danmarks Soluna Samay fra scenen i Baku med sangen ”Should’ve Known Better” havde ret. Ret i, at vi burde have holdt os væk fra Eurovision i år. Ikke at deltage kunne være et signal til omverdenen om, at vi tog afstand fra det politiske styre i landet. På den anden side kan det virke naivt at bruge en underholdningsbegivenhed som grundlag for at demonstrere for sine demokratiske synspunkter – det er ikke sikkert at Danmarks boykot alene ville have gjort en forskel, og hvordan skulle vi så formidle vores politiske budskaber til andre konfliktfyldte lande rundt om i verden?

Hvis det ikke havde været for finalen i aftes, ville det være tvivlsomt, hvor mange der overhovedet kendte til de politiske omstændigheder i Aserbajdsjan. På den måde kommer der med Melodi Grand Prix fokus på politiske sager, hvilket lægger op til debat og en stillingtagen til, hvad der foregår, hvilket giver et større indblik i både landet, politikken og kulturen i Europas fjerne egne. Samlet set vil jeg desuden mene, at netop dette stadig er med til, i EBU’s fredsskabende ånd, at forene og styrke det europæiske fællesskab, fordi det samler de mange nationaliteter og frem for alt handler om musik og underholdning.

Europæisk Melodi Grand Prix 2012 er nu afgjort med en overvældende og euforisk sejr til Sverige, og stemningen var i top. Jeg håbede da, at Soluna Samay vandt, men ønsker samtidig vores kære naboland tillykke. Selvom de fuldstændig overså Danmark, da der skulle uddeles point.

Forsidefoto: news.sky.com