Europarådet: Danmark bør gøre mere for at forebygge korruption blandt politikerne

2018-10-18T07:23:43+00:00 torsdag, 18. oktober, 2018|

Gør de danske beslutningstagere nok for at sikre os mod korruption og uetisk adfærd blandt folketingsmedlemmerne? Nej, det gør de ikke, mener Europarådets antikorruptionsenhed, der har styrket indsatsen for at få politikerne til at tage problemetikken alvorligt og gøre noget ved det. Men Danmark holder fast i, at eksisterende regler, samt den danske tillidsmodel, er gode nok værktøjer til at holde parlamentarikerne på retfærdighedens sti.

Baggrund af Dyveke Vestergaard Johansen

TEMA: DANMARK, EUROPARÅDET OG MENNESKERETTIGHEDERNE | Budskabet er klart, da Magasinet Europa møder Gianluca Esposito, chefen for Europarådets antikorruptionsenhed GRECO (Gruppen af stater mod korruption), og hovedpersonen bag en nyligt fremført kritik af Danmark, til en snak i Paris.

”Reglerne, som vi indstiller, at Danmark indfører for at forebygge korruption og anden uheldig adfærd – for eksempel et adfærdskodeks for politikernes interessekonflikter og deres håndtering af gaver – går i samme retning som den danske tillidsbaserede model og vil styrke tilliden til systemet.”

Men på trods af indstilingerne fra GRECO har Danmark, over en fire-årig periode, kun fuldt ud implementeret én ud af seks af Europarådets anbefalinger, der har til formål at forbygge korruption blandt politikere, dommere og anklagere. Problemet er størst, når det kommer til folketingsmedlemmerne. Derfor har GRECO i fagtermer indledt en ”non-compliance” procedure over for Danmark. Derved intensiveres processen for, at Danmark tilpasser sig Europarådets regelsæt til forebyggelse af korruption, der er fælles for alle GRECO’s 49 medlemslande.

Manglende risikomanagement
Ifølge Gianluca Esposito, er nøgleordet forebyggelse. Det handler om risikomanagement, for ingen lande er garanteret mod korruption. Og hvis forebyggende regler skal virke, er det betydningsfuldt, at politikerne (som er underlagt reglerne) føler ejerskab til dem. Hvis der blot ligger et dokument i et støvet arkiv, så duer det ikke.

Problemet er, at Danmark kun delvist eller overhovedet ikke har indført regler, der forbygger korruption eller uetisk adfærd blandt politikerne.

For eksempel er et sæt regler for politikernes interessekonflikter – og hvordan de bør forholde sig til gaver og andre fordele, som deres arbejde kaster af sig – af Danmark kun blevet indført ved hjælp af fremsendelsen af et brev. I 2014 – før Folketingsvalget i 2015 – sendte Folketingets daværende formand Mogens Lykketoft brevet til alle folketingsmedlemmer, om at de bør være opmærksomme på etik og interessekonflikter. Et tilsvarende brev vil blive sendt igen før nyvalg og Folketingets præsidium vil opfordre til, at spørgsmålene blandt andet diskuteres på partigruppemøderne. Det er i lyset af den danske tillidsmodel tilstrækkeligt, mener man.

Europarådets antikorruptionseksperter peger imidlertid på, at et sådan dokument (altså brevet) bør få en mere permanent status og dermed autoritet, der er uafhængig af valg. Og at diskutere spørgsmålene, på blandt andet partigruppemøderne, er ikke nok til, at politikerne får den uddannelse og rådgivning, de har behov for på området.

Et andet eksempel er et krav om, at politikerne oplyser, hvorvidt de har interessekonflikter løbende, i forbindelse med behandlingen af lovforslag i Folketinget. Dette er slet ikke blevet indført. Det vil sige, hvis en folketingspolitiker arbejder med en lov om medicinalindustrien og samtidig har aktier i en medicinalvirksomhed, er hun ikke forpligtet til at sige det. Ifølge Folketingets præsidium kan kravet ikke håndhæves på grund af Grundloven.

Europarådet peger på, at en manglende mulighed for håndhævelse af kravet, ikke nødvendigvis er en forhindring for at kravet indføres. Derudover kan Danmark med tiden tilpasse Grundloven til dette krav.

GRECO anbefalede allerede i 2014, at Folketinget indførte fire tiltag, hvoraf de to er berørt ovenfor, for at forbygge korruption. I 2018 er kun tre af tiltagene delvist indført og et overhovedet ikke indført.

Folketingets formand afviser kritikken
”Præsidiet og Folketinget mener, at vi i Danmark har regler for parlamentarikernes adfærd. Vi kan ikke blive ved med at imødekomme anmodninger fra GRECO, når vi fuldt ud lever op til troværdighedsbarometrene. Vi ligger jo fint i disse i forhold til, at vi ikke har korruption,” erklærer Pia Kjærsgaard, Folketingets formand, til Magasinet Europa.

”Vi har simpelthen fået så mange anmodninger fra GRECO, vi har fortalt, hvad vi mener om dem og brugt kræfter på at følge en del af deres forslag. Men nu kan vi ikke strække os længere,” forklarer Pia Kjærsgaard.

Folketingets formand Pia Kjærsgaard taler i Folketingssalen. – Foto: /Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen/

Folketingets formand afviser at ændre Grundloven for at imødekomme GRECO’s anbefalinger. Hun er uenig i, at vi i Danmark stoler for meget på vores tillidsmodel, og selvom korruptionsbarometret kun måler folks opfattelse af korruptionsniveauet og ikke den faktiske korruption, ligger vi troværdigt ikke bare i forhold til folks opfattelse af korruption, men også i forhold til hvordan det i virkeligheden er.

Den frie presse sikre mod korruption
”I Danmark har vi et system, hvor der er tillid mellem politikere og borgere, men også en fri presse der omgående er der, hvis der er noget at komme efter. Den frie presse er en væsentlig faktor. I Danmark holder folk sig væk fra korruption og ønsker ikke at komme ud i det. Hammeren falder virkelig hårdt, og det ved vi alle sammen godt,” udtaler formanden.

Pia Kjærsgaard mener, at GRECO går for langt, for eksempel når de anmoder om, at familiernes interessekonflikter registreres. Her er der ikke et stort problem i Danmark. Man skal også passe på, at folk ikke skræmmes væk fra at blive folkevalgte, fordi det bliver for besværligt og kommer for tæt på intimsfæren, forklarer hun.

GRECO bruger deres kræfter forkert, mener hun.

”De skal begynde at koncentrere sig om andre lande, der virkelig har et korruptionsproblem og i stedet rose Danmark for, at vi ligger så fint, og det mener jeg, vi bliver ved med at gøre”, siger Folketingets formand.

Danmark stoler for meget på tillid
”Set fra min stol, så stoler Danmark for meget på den tillidsbaserede model. At tilliden i sig selv vil forhindre, at der opstår korruption i fremtiden, det er GRECO ikke enige i. Tillid er vigtigt, men den er ikke tilstrækkelig til at sikre sig mod korruption,” erklærer Gianluca Esposito.

De forebyggende regler, Danmark bør fuldt ud etablere, går i samme retning som den danske tillidsbaserede model og vil blot styrke tilliden til systemet. GRECOs anbefalinger står ikke i modsætning til den danske tillidsmodel.

”Ingen korruption eksisterer ikke. Korruption afhænger ikke af ens nationalitet. Korruption handler om mennesker og kan finde sted overalt. Også i Danmark.”

Som eksempel trækker Esposito Danske Bank-skandalen frem. Det er et andet område, men der er nogle af de samme mekanismer på spil. For i Danske Bank sad man, i en lang årrække, flere advarsler overhørig, fordi man undervurderede risikoen. De præventive regler, der var på plads, virkede ikke.

– Foto: /Ritzau Scanpix/Ints Kalnins/

Inden for korruptionsområdet er det, det samme. Risikoen må ikke undervurderes og man bør sikre sig, at de præventive regler virker. Det handler om risikomanagement, når Europarådet indstiller, at Danmark indfører klare regler om for eksempel interessekonflikter og gaver.

Vi har selv besluttet af være med i Europarådet
Alle modeller har behov for at forbedre sig hele tiden, fordi verden og risiciene ændrer sig. Pointen er, at vi ønsker at stoppe korruptionen, før den opstår, forklarer Esposito,

Samtidig skal man huske på, at GRECO først og fremmest går ind i at forbygge korruption i Danmark for danskernes skyld. Danmark har selv valgt at være medlem af Europarådet og dermed også at være en del af GRECO’s proces.

At danskerne – som ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks sidste år var på en andenplads efter New Zealand –  har opfattelsen af, at der stort set ikke er korruption i Danmark er godt, men ikke nogen garanti for, at der ikke kan forekomme korruption i fremtiden.

”Selvom du er den bedste i klassen, så er det ikke okay, hvis du ikke laver dine lektier. Det er godt for dig selv at lave lektier, så du bliver ved med at være dygtig, men også for at vise det gode eksempel til de andre elever,” siger Gianluca Esposito.

Europarådet anbefaler lignende korruptionsforbyggende tiltag til alle GRECO’s 49 medlemslande, der altid er tilpasset den nationale kontekst. Og det er selvfølgelig en udfordring at kræve, at alle skal overholde dem, hvis de bedste lande inden for feltet ikke skal. Det er også en konkvens af Danmarks indstilling om, at man ikke behøver at indføre Europarådets anbefalinger.

Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/POLFOTO/Jesper Stormly/

Læs hele temaet “Danmark, Europarådet og menneskerettighederne.”


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon