”Følelsen af, at de foragter os, ophidser mig allermest”

2018-12-11T11:52:10+00:00 tirsdag, 11. december, 2018|

Siden midten af november er Frankrig forvandlet af de gule vestes oprør. Det startede som en folkelig protest mod nye grønne afgifter på diesel og benzin, men er nu et oprør mod for høje skatter og generelt stigende udgifter. Det skal, ifølge protestbevægelsen, være slut med den franske regerings politik, der presser de økonomisk dårligst stillede og tilgodeser eliten. De gule veste i Saint-Nazaire kæmper for at leve, i stedet for at overleve.

Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen

TEMA: QUO VADIS, FRANKRIG? | Solidariteten er stærk og stemningen god hos – og rundt om – de gule veste i rundkørslen Méan, ikke langt fra skibsværftet og Airbus i byen Saint-Nazaire i det vestlige Frankrig. Regnen pisker ned, og blæsten er strid den formiddag, hvor cirka ti gule veste holder stand i ly, inde i en hjemmelavet hytte, midt på rundkørslens græsø, der efter tre ugers protestbevægelse, delvist er blevet til muddersjask.

”Rundkørslen er basen, hvor vi samles og taler sammen for at tage beslutninger om spontane aktioner. De to foregående dage har vi filtreret trafikken ved indgangen til skibsværftet. Alle personbiler, brandvæsnet, ambulancer og politi får lov til at køre igennem. Men lastbilerne tilbageholdes 15 minutter eller mere, alt efter om chaufføren er flink eller ej”, siger Laurent, en pensioneret maskinarbejder til Magasinet Europa.

Han er aktiv i protestbevægelsen ”de gule veste”, der siden den 17. november spontant, uorganiseret og uden leder har medført, at Frankrig er i en social, politisk og demokratisk krise.

”Jeg er træt af, man altid tager fra dem med få ressourcer. Emmanuel Macron skal forhøje minimumslønnen og pensionerne, for vi bliver kvalt af skatter og afgifter.”

Det fattige Frankrig kan ikke undvære bilen
Flere bilister og lastbilchauffører dytter i solidaritet, når de kører forbi. En dame kommer med brød til madlageret. Folk og forretningsdrivende donerer løbende mad, der står arrangeret på hjemmebyggede hylder inde i hytten. Dampede muslinger og charcuteri med brød til er dagens frokost.

”Der er en stigende fattigdom i Frankrig. Alt er for dyrt. Folk kan ikke længere købe gaver til børnene eller tage på ferie. Vi arbejder meget og lønningerne stiger ikke”, siger Sophie på 48 år, der er chef for en Thalasso og har arbejdet siden hun var 16 år. Hendes mand er invalid og kan ikke arbejde, så hun er hovedforsørger for familien med to teenagebørn.

Emmanuel Macrons grønne afgifter, der skal få folk til at køre mindre i bil, har Sophie ikke meget tilovers for: ”Jeg kan ikke undvære bilen for at komme på arbejde i La Baule-Pornichet. Det er om natten, hvor der ikke er offentlig transport. Selvfølgelig har jeg lyst til at gøre noget for miljøet, men det er fuldkommen umuligt.”

”Vi er taget som gidsler i vores eget liv. Når alle regninger er betalt, har vi ikke mere,” forklarer Julie, en advokatsekretær på forældreorlov, der denne dag for første gang har taget den gule sikkerhedsvest på.

Skibsværftsbyen
Siden midten af 1800-tallet har Saint-Nazaire været en skibsværftsby. Det startede under Napoleon den 3., der værnede om den strategiske betydning af fransk knowhow. I dag, hvor ejerskabet måske snart bliver sammen med italienske Fincantieri som medaktionær, våger præsident Macron af samme grund over, at magtbalancen i virksomheden fortsat er på den franske del. Ejerskabsspørgsmålet er på standby på grund af tjek hos EU’s konkurrencemyndigheder.

Les Chantiers de l’Atlantique, som værftet hedder i dag, har 2900 ansatte, og 5000 mere kan tilføjes, hvis man regner outsourcing til eksterne virksomheder med. Dertil kommer alle underleverandørerne. 2000 mænd og kvinder arbejder lige nu på højtryk for, at cruiseskibet MSC Bellissima kan leveres i februar 2019.

Protestbevægelsen har ind til videre ikke påvirket værftets produktion, men de gule veste kan potentielt forlænge produktionstiden for de store skibe. Det betyder millionomkostninger, hvis cruiseskibene ikke leveres til tiden, fortæller Isabelle Huyghe, kommunikationsansvarlig på skibsværftet.

Hun tager afstand fra de voldelig episoder i flere franske byer, men har stor forståelse for de gule vestes krav om en større købekraft, der selvfølgelig også er relevant for hende og andre ansatte.

Demonstrationer hver lørdag
Frankrig rammes for tiden af de gule vestes demonstrationer over hele landet de sidste fire lørdage. Voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter og hærværk har præget demonstrationerne de foregående par lørdage i Paris og andre storbyer. Grupper fra den yderste venstre- og højrefløj samt andre, der ikke er gule veste, men bare vil begå vold og hærværk har også udnyttet demonstrationerne til det.

17. november demonstrerede 282.000 over hele Frankrig. 24. november 166.000 og de to foregående lørdage den 1. og 8. december var 136.000 franskmænd på gaden, ifølge det franske indenrigsministeriums optællinger.

De gule veste som Magasinet Europa taler med i Saint-Nazaire og omegn tager alle afstand fra de voldelige episoder. Langt størstedelen af de gule veste er fredelige.

Selvom Laurent er modstander af de voldelige aktioner, så konstaterer han dog, at staten desværre aldrig gør noget, før det kommer til voldshandlinger: ”De voldelige optøjer lørdag den 1. december fik regeringen til at annullere stigningen på de grønne afgifter. Det skete ikke før, det kom så langt. Ved alle de tidligere store strejkebevægelser i Frankrig, har det desværre været sådan.”

Blokade af shoppingcentret
I Saint-Nazaire området har et af samlingspunkterne om lørdagen været at blokere trafikadgangen til det store Auchan-shoppingcenter i Trignac, der er en nabokommune til industribyen.

”Folk har fået nok efter 40 års regeringer, der har ikke har forstået, hvor galt det står til”, forklarer Armand, pensioneret grønthandler og aktiv gul vest foran Auchan.

Men ikke alle ser positivt på de gule vestes aktioner. Sylvain, der er sælger i møbelbutikskæden Conforama, forklarer, at det kun var fodgængerne, der kunne komme frem, og derfor var der næsten ingen kunder. Han genkender ikke sig selv i protestbevægelsen og synes, at de gule veste ikke beskæftiger sig nok med, at problemet er den politiske elite, der kun vedtager love til deres egen fordel.

Præsident Macron skal gå af
”Følelsen af, at de foragter os, ophidser mig allermest. De folk (regeringen og politikerne, red.) er hånende, og deres ord er upassende, når de taler om os,” siger Julie.

Hun ønsker Macrons afgang og en ny regering, fordi hun ikke føler, at politikerne fra nogen af de politiske partier repræsenterer hende.

Afstanden i Frankrig mellem den politiske elite og folket, rig og fattig samt Paris og provinsen mærkes i Saint-Nazaire. Præsidenten Emmanuel Macron, som de gule veste retter deres vrede mod, skal tale til dem, hvilket han nu endelig gjorde i går mandag den 10. december. Men der ikke tillid til, at Macron og regeringen kommer med tilstrækkelige løsninger.

Otte ud af ti franskmænd mener, at politikerne ikke bekymrer sig om, hvad folk som dem tænker. 39 procent har mistillid til politikerne og 25 procent direkte afskyr dem, ifølge forskningsinstituttet Cevipof. Tal, der ifølge avisen Le Monde, tydeligt fremhæver dybden af den demokratiske repræsentationskrise, Frankrig befinder sig i.

Den umulige opgave
Den franske præsident har nu endelig forstået, at vreden er der og kræver et svar fra ham selv. Den store folkelige opbakning, som de gule veste har haft lige fra starten, holder ved. Hans tale til nationen i går aftes den 10. december, hvor han på den ene side forsøgte at tilfredsstille de gule veste og på den anden side vise den brede franske offentlighed, der i høj grad bakker op om protestbevægelsen, at han har styr på situationen, var første skridt.

Macron forsøgte i talen en ny stil. Han tog delvist ansvar for situationen, der er et resultat af 40 års mislykket politik og kom med konkrete tiltag, der skal forbedre købekraften. Folk på mindstelønnen vil få 100 euro mere udbetalt om måneden, en skattestigning på pensionerne annulleres for alle med en pension på under 2000 euro om måneden, overarbejdstimer gøres skattefrie ligesom den bonus virksomhederne udbetaler til deres medarbejdere sidst på året.

Reaktionerne fra de gule veste tyder dog på, at de konkrete tiltag ikke er nok for at tilfredsstille de gule veste og overkomme den enorme tillidskrise mellem folket og den politiske elite.

Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.

Billede i artiklens top: Dyveke Vestergaard Johansen.

Læs hele temaet “Quo vadis, Frankrig?”


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon