Folkets tjener går hovedbrud og ny valgsejr i møde

2019-07-16T11:06:09+00:00 tirsdag, 16. juli, 2019|

Tre måneder efter Volodymyr Zelenskij vandt præsidentvalget i Ukraine, står hans parti til at blive det største ved parlamentsvalget på søndag. Men for at sikre sig et flertal bag sin nye regering bliver Zelenskij formentlig nødt til at samarbejde med enten gasprinsessen, chokoladekongen, rockmusikeren eller Putins ven.

Baggrund af Kristoffer Dahl Sørensen

Meget er blevet klarere i forhold til, hvem Volodymyr Zelenskij er, siden han brød ud af fiktionens verden som ukrainsk præsident i tv-serien Folkets tjener for at tiltræde i selvsamme rolle i virkelighedens verden, efter han i april vandt den største sejr nogensinde ved et ukrainsk præsidentvalg.

Men meget blafrer også fortsat i vinden i forhold til, hvad den 41-årige tidligere komiker mener og vil gøre, alt imens ukrainerne forbereder sig på endnu et valg på søndag den 21. juli – denne gang til parlamentet.

Et valg, som Zelenskij fik godkendelse af forfatningsdomstolen til at fremrykke i håb om at styrke sit politiske manøvrerum og øge opbakningen til sit parti, der bærer samme navn som hans tv-serie.

Det, vi først og fremmest er blevet klogere på, er, at Zelenskij går til valg på at støtte en pro-vestlig udenrigspolitik ligesom sin forgænger Petro Porosjenko. På statsbesøg til Bruxelles, Paris og Berlin i juni udtrykte Zelenskij over for Stoltenberg, Merkel og Macron, at Ukraine fortsat aspirerer mod medlemskab af EU og NATO, hvilket også er nævnt i partiets 16-punkts partiprogram.

I forbindelse med statsbesøgene slog Zelenskij også fast, at fredsforhandlinger med russisk-støttede separatister i Østukraine er udelukket, og i et interview med Tysklands største tabloidavis Bild opfordrede Zelenskij tysk erhvervsliv, som tidligere har kritiseret sanktionskursen over for Rusland, til fortsat at støtte op om linjen mod landet.

Dertil svarede Zelenskij på spørgsmålet om, hvad han vil sige til præsident Putin, hvis fredsforhandlingerne genoptages i det såkaldte Normandiet-format mellem Tyskland, Frankrig, Rusland og Ukraine:

”Lad os starte med den kendsgerning, at Donbass og Krim er Ukraine.”

Om Zelenskij gentog budskabet over for Putin, da de to statsledere havde deres første telefonsamtale i sidste uge om blandt andet Krim og Donbass, ved vi ikke.

Men Kreml overvejer for tiden, om de vil imødekomme Zelenskijs initiativ til at mødes i Minsk til nye fredsforhandlinger med de andre vestlige stormagter. Et forhandlingsspor, som Putin udtrykte sin fortsatte støtte til på G20-topmødet for nylig.

Nye ansigter
Noget andet, vi ved om Zelenskij, er, at hans ambition om at krydre ukrainsk politik med nye ansigter ser ud til at lykkedes. Får hans parti omkring 45% af stemmerne på søndag, som meningsmålingerne forudser, bliver partiet parlamentets største, hvilket sikrer ham i omegnen af 120 ud af i alt 424 pladser.

Bemærkelsesværdigt er det, at ingen af de 120 kandidater fra Zelenskijs parti, der står til at blive valgt ind, tidligere har været medlem af parlamentet eller bestredet en politisk toppost. Dertil er det et ungt felt, hvor de fleste er sidst i 20erne og mellem 30 og 40 år, og kandidaternes professionelle baggrunde er noget broget.

Mange har en karriere inden for jura, det merkantile, medieverdenen og anti-korruptionsarbejde, mens nogle har været aktivister i Majdan-bevægelsen til forskel fra andre kandidater, der støttede den afsætte pro-russiske præsident Viktor Janukovitj, heriblandt partiets spidskandidat Dmytro Razumkov.

Hvad det vil betyde, er uklart, ligesom det også er uvist, i hvor høj grad den famøse oligark Igor Kolomoiskij påvirker kandidaterne og Zelenskij. Netop her råder uvisheden og de blandede følelser fortsat omkring præsidenten: Er han vitterligt ”folkets mand”, som han påstår, eller oligarkens marionet?

Partierne på listen
Mere sikkert er det i mellemtiden, at Zelenskijs parti, der har korruptionsbekæmpelse som mærkesag, står til at få følgeskab af tre til fire andre partier i det nye parlament, ifølge meningsmålingerne.

Næststørst står den pro-russiske koalition For Life til at blive med 12-14% af stemmerne. Partiets ledes blandt andre af tv-mogulen Viktor Medvedchuk, hvis datter har præsident Putin som gudfar.

Partiet ønsker blandt andet at styrke politiet, sænke skatten og gaspriserne samt forbedre forholdet til Rusland og forhandle fred med alle parter i Donbass – inklusiv separatisterne.

Tredjestørst bliver formentligt Porosjenkos parti European Solidarity med 9% af stemmerne, selvom partiet står til over en halvering. Porosjenko, der blandt andet har tjent sine penge på chokoladeproduktion, og som ikke blev genvalgt som præsident på grund af manglende livtag med korruptionen, går til valg på en klar dagsorden om fremtidigt EU- og NATO-medlemskab.

Partiet, der står til at blive fjerdestørst, er Julia Timosjenkos Fatherland, som kan regne med omkring 6-7% opbakning. Iagttagere spår, at hun er et godt bud på en koalitionspartner til Zelenskij, hvilket kan gøre Timosjenko til premierminister for tredje gang.

Timosjenko, der af og til betegnes som gasprinsessen efter at have indgået lukrative – senere kontroversielle – energiaftaler med Rusland tilbage i 90erne og 00erne, vil forhøje pensionerne, sænke gaspriserne, gøre sundhedsforsikring lovpligtigt gennem arbejdet og få Ukraine ind i EU- og NATO-samarbejdet.

Netop spørgsmålet om EU-medlemskab får i øvrigt opbakning fra knap 70% af ukrainerne, mens 13% er imod idéen, ifølge en ny måling.

Endelig er der partilederen fra det nystiftede parti Voice, Sviatoslav Vakarchuk, der er forsanger i Ukraines mest populære rockbank og kan betegnes og iscenesætter sig selv som en anti-establishment-kandidat. Partiet ligger omkring spærregrænsen på 5%.

Vakarchuk, som hævder at have veget uden om økonomisk støtte fra rigmænd, har netop som mærkesag at mindske oligarkernes indflydelse i politik og gøre op med den traditionelle politikertype.

”Jeg tror ikke på professionelle politikere. Det er en myte,” sagde han for nylig ved et vælgermøde.

Det betyder, at rockmusikerens parti, hvis de klarer spærregrænsen, vil bringe mange nye ansigter ind i parlamentet, ligesom Zelenskijs parti vil gøre det.

Og så er vi tilbage ved Zelenskij og udsigten til et hovedbrud for ham og partiet: Hvem kan og vil folkets tjenere danne regering med efter valget, hvis den situation måtte opstå? Beslutningen bliver afgørende for, hvor Zelenskijs prioriteter mere præcist ligger.

Kristoffer Dahl Sørensen er journalist (cand.public) fra Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: