Forskellighed som samlingspunkt

2016-05-16T10:29:32+00:00 Af |Interview, tema-mep-100|

Europa-Parlamentet er et stort sammensurium af mennesker. Én af dem er den danske socialdemokrat Jeppe Kofod, der er i ny Bruxelles. De næste fem år skal han drøfte politik, der kan fungere på trods af forskellighederne i Europa. Men han ser forskelligheden som en styrke og ikke en ulempe.

2.11.2014 | MEP:TEMA | En ting er, hvor man kommer fra, en anden, hvor man bor og en tredje, hvor man selv mener, ens identitet har rod. I Europa-Parlamentet sidder folkevalgte politikere fra 28 lande, der skal tage beslutninger på vegne af hele Europa. Og hver nation rummer et væld af forskelligheder. Man finder alt lige fra konservative reformister til feministiske veganere, og alle er repræsenteret i både yngre og ældre modeller.

”Vi bevarer forskelligheden, og netop dét forener os,” forklarer Jeppe Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

”For vi er samtidig forenet om nogle grundlæggende værdier som demokrati, socialt ansvar og en solidaritet, der gør, at vi tager os af hinanden.”

Ifølge ham er alle 28 nationer gået ind i det europæiske samarbejde med en enighed om, at forskelligheden imellem dem aldrig vil kunne blive udlignet. De taler hver deres sprog, kulturen er en anden, historiebøgerne anderledes bygget op og geografien adskiller dem med tydelige streger, som var det et stykke linjeret papir. Men i stedet for at modarbejde hinanden, mødes de i et tolerant fællesskab, hvor alle stræber efter, at grundværdierne skal blive det overordnede i hele Europa.

”Først og fremmest er jeg dansker, for her er jeg født og opvokset. Men jeg føler mig også som europæer. Udover det føler jeg mig som en borger, der godt kan have noget til fælles med andre. For eksempel kan jeg sagtens have noget til fælles med en amerikaner eller en asiat,” forklarer han og påpeger, at vi sagtens kan have en masse forskellige identiteter. Først og fremmest en hovedidentitet, som bunder i det land, vi er født og opvokset i. Dernæst en række underidentiteter, der har grobund i de lande, vi af den ene eller anden grund føler en tilknytning til.

Bruxelles – en spejling af EU
Udefra kan landenes forskelligheder ses som en udfordring, der skaber distance til den europæiske identitet. Men i virkeligheden fungerer de som bindepunkter. Og selvom der er stor diversitet og social ulighed i Europa, vil problemerne kunne blive løst i EU-samarbejdet, påpeger Jeppe Kofod, og sammenligner EU med Bruxelles, der strækker sig fladt ud på den anden side af hans kontorvindue i parlamentet.

Han ser byen som en spejling af det Europa, han ser så mange muligheder i. En velfungerende smeltedigel til storby, der emmer af forskellighed. Byen er delt i to. Flamsk på den ene side og fransk på den anden, men alligevel er byen forenet og funktionel. Rundt om i gaderne møder man energiske distrikter og livsglade mennesker af alle afstøbninger, hvor afstanden i levestil og sociale skel er stor. Men på trods af alsidigheden, fungerer det i Bruxelles.

”Der er nogle lande i Europa, som er meget fattigere og på et andet udviklingsniveau, end det vi er nået til i Danmark. Så vi har alle forskellige udgangspunkter og mulige ressourcer, men fælles for os er, at vi stræber efter at skabe gode rammer om det gode liv i Europa. På den måde kan alle forhåbentlig en dag få en levestandard, der ligner den danske.”

Alexandra Mollerup er elev på journalistlinjen på Vallekilde Højskole

Billede i artiklens top: Pressefoto