Fra modstander til ærkeeuropæer

2017-06-30T10:08:21+00:00 Af |Portræt|

Europabevægelsens landsformand Erik Boel er blandt andet blevet kaldt ’jubeleuropæer’ af sine EU-politiske modstandere. De færreste er nok klar over, at landsformanden faktisk har fulgt Jens Otto Krags berømte læresætning om, at man har en standpunkt til man tager et nyt. Han er således gået fra at være arvemodstander i 1972 til at være glødende fortaler for EU.

1.10.2012 | TEMA OM 1972-AFSTEMNINGEN | Mr. Europa, jubeleuropæer og føderalist. Kært barn har mange navne, og Erik Boel har fået sin del i løbet af sine knap 12 år som landsformand for Europabevægelsen. Landsformanden har markeret sig i den danske europadebat som varmblodig tilhænger af det europæiske samarbejde.

Men havde det stået til den i 1972 blot 19-årige gymnasieelev, skulle Danmark slet ikke have været med i EF, og som socialdemokrat plæderede han ihærdigt mod partiets linje. Da 63,4 % af de danske vælgere stemte ja tak til medlemskab, var det derfor en skuffet Erik Boel:

Jeg syntes, EF var udemokratisk, borgerligt og en lukket klub for de rige lande, der bare ville føre imperialistisk politik. Dengang mente jeg, at et udvidet nordisk samarbejde gav mere mening. 

Ja til Europa
For Europabevægelsen begyndte engagementet i europæisk politik og kultur længe før Danmarks ja til EF den 2. oktober 1972. Den danske del af den europæiske Europabevægelse blev dannet tilbage i 1948 og udsprang af Europarådet. Bevægelsen har lige siden arbejdet for at oplyse om de positive sider ved et europæisk samarbejde.

Overskrifter i henholdsvis Politiken, 23. september 1972 (top) og Berlingske Tidende, 24. september 1972 (bund).

Over årene har særligt globaliseringen, med en stadig mindre verden til følge, ændret Erik Boels holdning til EF. Landsformanden er selv født i Spanien og opvokset i Frankrig og har altid set sig selv som europæer. I 1995 blev Erik Boel aktiv i Europabevægelsen. Først som næstformand og siden som landsformand. Det blev i sidste ende Berlinmurens fald, der for alvor overbevidste ham om styrken ved EF:

Det åbnede for alvor op for et helt og samarbejdende Europa med EF som rammen. Desuden viste min egen ungdomskritik af et borgerligt EF sig at være forkert. Samarbejdet er jo netop en politisk kampplads, hvor man kan få indflydelse, hvis man vel at mærke engagerer sig. Det har også været vigtigt for mig at se, at det europæiske samarbejde over de 40 år både er blevet socialt og grønt.

Et demokratisk samarbejde
EU får tit skudt i skoene at have et demokratisk underskud. Erik Boel havde samme frygt omkring det europæiske samarbejde op til EF-afstemningen i 1972, men også her har han ændret holdning:

Selvom der stadig er rum for forbedring, mener jeg ikke, man kan beskylde EU for at være udemokratisk. Tværtimod er EU det mest demokratiske internationale samarbejde, der nogensinde er set. Det gør mig enormt stolt som europæer, at vi i vores del af verden løser konflikten i Bruxelles frem for på krigsmarken, og jeg synes, det er imponerende, hvad vi har nået på så kort tid.

I 1946 talte Winston Churchill i Zürich om ”Europas Forenede Stater” og lagde dermed kimen til det europæiske samarbejde. “Churchill sagde det flot dengang, og jeg tager det selv som en kompliment, når jeg bliver kaldt føderalist. Der er mange problemer i EU, men jeg vover påstanden og siger, at EU er vor tids mest succesfulde fredsprojekt. Det kan godt være, at vi skændes om fiskekvoter, men det er unægteligt bedre, end de kampe vi havde for 65 år siden,” forklarer Erik Boel.

Erik Boel var harsk modstander af EF-samarbejdet ved afstemningen i 1972. I 2000 førte hans senere store europæiske engagement hele vejen til formandsposten i  Europabevægelsen.


Kampen om de danske undtagelser
Erik Boels højdepunkt med Europabevægelsen var den store udvidelsen mod øst i 2004, der for alvor samlede Europa. Forinden da havde han sammen med bevægelsen cyklet Østeuropa tyndt for at agitere for udvidelsen.

Ligesom formandens holdning har også Europabevægelsens arbejde ændret sig over årene. Udover at bringe Europas borgere tættere på hinanden er det en mærkesag at få afskaffet de fire danske EU-forbehold, som kom med afstemningen om Maastricht-traktaten i 1993. Erik Boel uddyber:

Det er pinligt at se, at vi her 40 år efter stadig ikke er helt med. I en globaliseret verden giver det ikke mening fortsat at tro, at 5 millioner mennesker kan gøre ret meget til eller fra. I EU taler vi med én stor stemme, og det kan vi ligeså godt indse nu, inden vi er kørt helt ud på sidelinjen.

 

Charlotte Jørgensen er kommunikationskonsulent i Europabevægelsen.

Forsidefoto: Annonce fra Komiteen for tilslutning til EF, 1972

Fakta om Europabevægelsen:
Europabevægelsen er en tværpolitisk, landsdækkende forening, der arbejder for et tættere samarbejde mellem Europas lande. Derfor er ét af foreningens kerneområder også at få afskaffet de fire danske EU-forbehold. Bevægelsen har omkring 1300 medlemmer og udspringer af Europarådet. Et andet kerneområde er derfor menneskerettigheder og mangfoldighed. Europabevægelsens vision er et integreret og demokratisk Europa, der lever i fredelig sameksistens, og hvor der er plads til at være forskellige. EU’s motto er ”forenet i mangfoldighed.” Det motto lever Europabevægelsen også efter.