De seneste 10 år har EU’s nyeste medlemslande haft økonomisk fremgang. Den forskel, der stadig er i velstandsniveauet i forhold til de gamle EU-lande, bliver langsomt, men konstant formindsket.

22.10.2015 | CENTRAL- OG ØSTEUROPA | De central- og østeuropæiske lande, som tilsluttede sig EU i henholdsvis 2004 og 2007, har i løbet af de seneste 10 år oplevet, at deres velstandsniveau kontinuerligt nærmer sig niveauet i de gamle medlemslande i Vest- og Sydeuropa.

Udviklingen var specielt markant i de første år af medlemskabet og dermed før finanskrisens indtog i 2008. Men selv ikke denne dybe krise har stoppet udviklingen. De seneste nøgletal indikerer, at der igen for alvor er ved at komme gang i hjulene i de nye medlemslande.

Et stigende velstandsniveau og et forandret arbejdsmarked i disse lande er allerede ved at sætte sit præg på Europa.

Den økonomiske udvikling i forhold til de gamle EU lande
I en analyse fra Europa-Kommissionen er det for nyligt blevet fastslået, at Central- og Østeuropa er godt i gang med at hale ind på de gamle EU-lande. Dette sker ved at sammenligne de central- og østeuropæiske lande, som tilsluttede sig EU i henholdsvis 2004 og 2007, og dermed ikke Kroatien, der først blev medlem i 2013, med de lande som var med i Euroen i 2004.

I analysen fastslås det, at de central- og østeuropæiske lande på ti år har hævet deres velstandsniveau målt på købekraft. På de ti år er landenes velstandsniveau ændret fra at ligge på 50 pct. af de gamle euro-landes BNP-niveau til nu at ligge på 64 pct.

Som nævnt havde udviklingen mest fart på inden finanskrisen. Efter finanskrisens hærgen har de central- og østeuropæiske lande stadig været i stand til at hale ind på de gamle EU-medlemmers velstandsniveau, selv om tempoet på den økonomiske konvergens nu er noget lavere.

Den økonomiske udvikling har haft mest fart på i de fattigste af de nye medlemslande så som Rumænien og Bulgarien. Derimod har der været tale om en noget langsommere catch-up udvikling i de mere velstillede af de nye medlemslande.

Fremtidige muligheder og udfordringer
For øjeblikket er der meget som indikerer, at de central- og østeuropæiske lande velstandsmæssigt kan fortsætte med at hale ind på Vesteuropa, også i den nærmeste fremtid. De nyeste BNP-tal indikerer at udviklingen i disse lande går noget stærkere end den gør i vest. Overordnet set er forventningerne da også gode i forhold til den fremtidige vækst i Central- og Østeuropa.

De umiddelbart største trusler er, at væksten i resten af EU skal aftage og den negative økonomiske udvikling i Rusland. Sidstnævnte er særligt sårbart for især Baltikum. Men i det store og hele er vækstudsigterne positive, og det forventes at privatforbruget i regionen fortsat vil være i stand til at sørge for solide vækstrater.

Dette forbrug understøttes af en faldende arbejdsløshed, højere reallønninger og forbedrede kreditmuligheder for privatpersoner. Dermed tegner der sig overordnet set et billede af en region, som sandsynligvis fortsat vil øge sin økonomiske konvergens med de gamle EU-lande.

Outsourcing som en af de store fremtidsmuligheder
En af de faktorer som på længere sigt kan være med til at drive økonomien i Central- og Østeuropa fremad, er outsourcing af såkaldte back office operationer, dvs. administrative funktioner som er støttefunktioner til et firmas kerneområder, for eksempel indenfor IT, finans, HR, forskning og kundeservice.

Ifølge en Mckinsey-rapport fra 2013 bidrog outsourcingen af back office operationer i 2010 med 7 mia. Euro til økonomierne i Central- og Østeuropa, og der har siden været en kraftig vækst inden for området. I 2012 var der i regionen en vækst på hele 31 pct. i antallet af arbejdspladser indenfor dette erhvervsområde.

Der er flere årsager til at så mange udenlandske firmaer vælger at flytte deres back office funktioner til Central- og Østeuropa i stedet for til eksempelvis Asien. For det første er der fra Asien store tidsforskelle i forhold til Europa og USA. For det andet er der i EU’s nye medlemslande adgang til en stor talentmasse, som firmaerne kan rekruttere fra. Derudover har de potentielle medarbejdere bedre kundskaber i forhold til de vigtigste europæiske sprog.

Konsekvenser af fremgangen
Det, at Central- og Østeuropa er ved at hale ind på Vest- og Sydeuropa økonomisk, afspejles naturligvs også i et arbejdsmarked, hvor løntilvæksten er betydeligt stærkere i denne region end i det øvrige EU. For 2015 forventes det at alle de central- og østeuropæiske lande i EU vil ligge over EU-gennemsnittet med hensyn til løntilvækst. Danmark forventes til sammenligning at komme til at ligge under EU-gennemsnittet.

Det forbedrede østeuropæiske arbejdsmarked er givetvis også en væsentlig faktor bag en interessant demografisk udvikling i regionen. Det forholder sig nemlig ikke udelukkende sådan, at den frie bevægelighed for personer inden for EU benyttes af personer, som flytter fra øst mod vest. Statistik fra FN viser, at i mellem 2000 og 2013 var der en betydelig stigning i antallet af borgere, som flyttede fra de gamle EU-lande i Vest- og Sydeuropa til de nye medlemslande i Central- og Østeuropa.

I Storbritannien, hvor den frie bevægelighed inden for EU som bekendt er et varmt emne, må man notere, at der er mange briter, som benytter sig af muligheden for at flytte mod øst. I år 2000 var 9.617 personer, som var født i Storbritannien, bosat i de Central og Østeuropæiske lande. Dette tal var i 2013 steget til 62.874. Altså en ganske gedigen stigning.

For et land som Danmark har stigningen været knapt så markant. Her gælder det, at hvor der i år 2000 boede 1.460 personer, som var født i Danmark, i Central- og Østeuropa, så boede der i 2013 2.469 personer.

Så selv om der stadigvæk er betydeligt flere mennesker som flytter fra øst mod vest end modsat, så skal strømmen den modsatte vej ikke undervurderes.

Det kan godt være, at landene i Central- og Østeuropa velstandsmæssigt stadig ligger noget efter de gamle EU-medlemslande fra Vest- og Sydeuropa. Men langsomt og sikkert er de dog i gang med at fuldføre en økonomisk konvergens, der på flere forskellige måder kan få stor betydning for Europa.

Henrik Vilain er journalist på Magasinet Europa

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Davis Staedtler