”Fremmede Ud!”: En profetisk forestilling om den moderne koncentrationslejr

2018-04-24T11:02:21+00:00 lørdag, 24. marts, 2018|

Hvordan ser en moderne koncentrationslejr ud? Og hvordan reagerer borgere på den, når den befinder sig midt i deres by? ”Foreigners Out! Schlingensief container” giver os nogle af svarene og tydeliggør samtidig, hvor langt til højre Europa har bevæget sig.

Baggrund af Nikita Bertram Selvig

24.03.2018 | TEMA: CPH:DOX | Hvordan ville en moderne koncentrationslejr se ud? Det kontroversielle spørgsmål satte den tyske kunstner Christoph Schlingensief og den saudiarabiske instruktør Paul Poet sig for at undersøge i år 2000, efter at de politiske vinde i Østrig havde blæst så kraftigt mod højre, at man for første gang siden afslutningen af Anden Verdenskrig havde fået et højre-nationalistisk parti (Frihedspartiet med Jörg Haider i spidsen) ved regeringsmagten.

En udvikling, der var så chokerende og uacceptabel i det europæiske fællesskab, at en EU-embedsmand spurgte: Skal vi bare vente på, at de bygger koncentrationslejre?

Projektet har Paul Poet dokumenteret i filmen ”Foreigners Out! Schlingensief container”, der er en del af dette års CPH:DOX-festival.

KZ-lejr anno 2000: Big Brother og en container
Inspireret af reality-programmet Big Brother – der løb over skærmen i Holland for første gang i 1997 – bygger Schlingensief sin forestilling om en moderne koncentrationslejr. Placeret ved foden af Operaen i centrum af Wien: En sparsomt møbleret container med seks webkameraer, der overvåger de 12 deltagende asylansøgere 24 timer i døgnet.

På ydersiden af containeren hænger citater fra Jörg Haider og hans partimedlemmer i FDÖ og ud af højtalere strømmer på tilsvarende vis nedsættende udtalelser om immigranter, som politikerne har ytret i den forgangne valgkamp.

Hjemme fra deres stuer kan østrigerne og andre interesserede via en hjemmeside dagligt stemme en asylansøger hjem. Altså ud af landet i dette tilfælde. 800.000 østrigere tog del i denne Big Brother-deportation i den uge, kunstprojektet forløb.

På gaden igangsatte containeren ophedede politiske diskussioner, der blandt andet resulterede i to syreangreb, folk som trængte ind på området bevæbnet og en stor demonstration.

”Ja, der var kaos, men vi fejlede ikke. Kaosset var målet,” fastslår instruktøren Paul Poet i dag. Han er inviteret til Danmark i forbindelse med visningen af filmen ved CPH:DOX-festivalen.

Vidne til et socialt eksperiment
Årets store tema på tværs af CPH:DOX-festivalens forskellige elementer er sociale eksperimenter.

”Eksperimenter [der] antager mange former i forsøget på at kortlægge den nøgne sandhed om vores forhold til hinanden under den civiliserede overflade,” som festivalen skriver.

Programredaktør på CPH:DOX Mads Mikkelsen fortæller ved visningen, hvad han forstår ved et socialt eksperiment:

”Sociale eksperimenter er for mig et spil; et sæt regler, som deltagerne accepterer. Der er en start, og der er en slutning. Og så er der en form for ramme om det. I dette tilfælde udgør offentligheden rammen,” forklarer Mads Mikkelsen og fortsætter:

”Det er jo som et rigtigt eksperiment, hvor man ikke kan kontrollere resultatet. Det sociale eksperiment går derfor tit galt. Det fejler og ender i kaos. Og det gjorde jeres jo også,” siger Mikkelsen, mens Poet kun delvist erklærer sig enig.

For pointen med det kontroversielle eksperiment var netop at få de østrigske indbyggere til at diskutere den politiske situation. Og det lykkedes i langt højere grad end Christoph Schlingensief og Paul Poet havde turde håbe på, fortæller Poet.

”Der er måske tale om et eksperiment på grænsen til en intervention, som var utrolig demokratisk. I fik jo folk til at debattere politik ude i offentligheden i stedet for i et lukket rum,” supplerer Mads Mikkelsen.

En profetisk dokumentar
Christoph Schlingensief indrømmer selv, at hans projekt var svinsk, fordi asylansøgerne ikke fik nogen gevinst ud af deres deltagelse, som eksempelvis et green card, asyl eller lignende. Men dette ”svineri” var vel bare et nødvendigt element i eksperimentet.

Ikke desto mindre er filmen et interessant vidnesbyrd om, hvor meget Europa og debatten på området har udviklet sig de sidste 18 år. I 2000 indleder de daværende medlemmer af det europæiske fællesskab økonomiske sanktioner imod Østrig som følge af den nye regeringskonstellation. Kan man forestille sig, at det samme ville ske i dag?

Schlingensief brugte Big Brother-formatet til at kritisere højrepopulismen og drage paralleler til fortidens nazistiske koncentrationslejre. Men på visse strækninger beskrev den måske, hvad der er realiteten i dag. Overvågningen. Usikkerhed om, hvad der vil ske og hvornår.

Dette er, kan man måske argumentere for, netop livet for de fleste, hvis ikke alle, asylansøgere og flygtninge.

Nikita Selvig er politisk redaktør på Magasinet Europa.

Foto i artiklens top: Stillbillede fra filmen/CPH:DOX

Se hele vores tema “CPH:DOX 2018” her.