Fremtidens Polen vender ryggen til sine kulsorte traditioner

2020-05-27T08:43:30+00:00 onsdag, 27. maj, 2020|

Polen valgte at hive i bremsen og undlade at skrive under på målet om klimaneutralitet i 2050 i the European Green Deal, der tegner EU-Kommissionens vision for fremtidens grønne Europa. Selvom Polens vej ind i den grønne fremtid er brolagt med udfordringer, viser det sig, at den grønne omstilling kan gå hen og blive en redning for den fremtidige økonomi i landets kul-regioner.

Baggrund af Amalie Holmgaard Mersh

TEMA: EUROPAS STORE OMSTILLING | Kulminerne i en af Polens tunge kul-regioner, Silesia, begyndte at dreje nøglerne om allerede i 1990’erne. Gennemtænkt var det ikke dengang, for man valgte blot at stikke minearbejderne nogle penge og ellers lade dem sejle i deres egen sø uden planer for den fremtidige lokale og regionale økonomi, fortæller viceborgmester i Bytom (Øvre Silesia), Michał Bieda.

“I generationer har kulindustrien været den primære kilde til arbejdspladser i Silesia,” fortæller han og tilføjer:

“Det er også en ekstremt vigtig kulturarv—det handler ikke kun om arbejdspladser. Der har været en helt særlig kultur skabt af fællesskabet omkring minerne. Vi har skoler, hospitaler og endda kirker bygget af kulminearbejdere. Så det betyder meget. Men selvfølgelig ikke helt så meget som det gjorde engang.”

Bytom har stadig én fungerende kulmine, og i hele regionen Silesia er der 17 styk. Det er markant færre, end der var for år tilbage. Samme tendens ses i andre kul-regioner i Polen—et land hvor rundt regnet 80% af energiforsyningen stammer fra kul.

En mand skovler kul til opvarmning af sin lejlighed i Bobrek-kvarteret i Bytom. Byen har stadig én fungerende kulmine tilbage. – Foto:/Ritzau Scanpix/Reuters/Kacper Pempel/

I både Bytom og resten af Silesia er økonomien til dags dato afhængig af kulindustrien. Kulindustrien er dog ikke længere synderligt lukrativ, så Michał Bieda er overbevist om, at de økonomiske udfordringer vil tvinge den grønne omstillingsproces i gang uanset hvad. Det nuværende polske regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS), har dog trukket i bremsen hvad angår europæiske klimamål og anklages internt i Polen for ikke at ville tage de nødvendige grønne skridt.

Den grønne fremtids lange udsigter
I første omgang var det ikke kun Polen, der var europæisk sorteper i debatten om EU-Kommissions prestigeprojekt European Green Deal og en dertilhørende Just Transition Fund—en klimafond til at lette omstillingen for de lande, der er mest afhængige af fossile brændstoffer. Men i december 2019 blev Ungarn og Tjekkiet alligevel overbevist om at skrive under på EU’s langsigtede klimamål, og Polen står nu fortsat som det eneste medlemsland i EU, der ikke har har sagt ja til at nå målet om klimaneutralitet i 2050.

“Konklusionerne i Det Europæiske Råd er enstemmige, og her fik man også Polens støtte. Så Polen var med til at udforme målet om klimaneutralitet i 2050, og vi kommer også til at arbejde for at nå klimaneutralitet. Rådet anerkendte samtidig, at det ville være en større udfordring for Polen at nå det mål i 2050,” siger viceminister i Polens nyoprettede klimaministerium, Adam Guibourgé-Czetwertyński.

Han understreger kraftigt landenes forskellige udgangspunkter for omstillingen:

“Det ville være urimeligt at forvente, at vi kunne krydse målstregen samtidig. Vi kommer til at nå i mål, men det kommer bare til at tage længere tid.”

Den polske regerings beslutning sidder som en torn i øjet på det europæiske grønne samarbejde. Faren for Polen ved ikke at godkende målet er, at landet risikerer en straf på 50% mindre i støtte fra klimafonden til den grønne omstilling. Som EU’s mest kul-afhængige land, ville de polske regioner ellers modtage 2 milliarder euro ud af de 7,5 milliarder euro, som EU-Kommissionen har foreslået støttemekanismen skal indeholde. Men at klandre regeringen for at risikere en halvering af den sum, synes Adam Guibourgé-Czetwertyński er en forkert måde at anskue situationen på:

“Vi har alle brug for at finde løsninger, og jeg siger ikke, at alt skal finansieres gennem EU, men der er brug for, at der bliver fundet måder, hvorpå vi kan få mobiliseret private investeringer,” siger han og fortsætter:

“Ellers diskuterer vi alle mulige mål, men mangler at tale om, hvordan vi rent faktisk når de mål.”

Sådan en tilgang er ikke ambitiøs nok, mener det grønne parlamentsmedlem Urszula Zielińska fra partiet Zieloni. I oktober 2019 blev hun og to andre partimedlemmer valgt ind som de første grønne parlamentsmedlemmer i Polen, og de arbejder alle for en mere handlekraftig klimapolitik fra regeringens side.

“EU vil rigtig gerne investere i grøn energi og venter bare på, at Polen bliver mere samarbejdsvillig og udformer en plan. Vi vil også væk fra idéen om at skulle bruge gas til omstillingen, hvilket er det, regeringen investerer i lige nu,” siger hun med henvisning til Baltic Pipe, der skal sno sig langs havbunden fra Norge gennem Danmark for til sidst at ende i Polen.

Miljøaktivister foran den polske premierministers kontor i Warszawa. – Foto: /Ritzau Scanpix/Reuters/Kacper Pempel/

Den polske regering argumenterer for, at gasledningen vil stabilisere energiforsyningen i omstillingsprocessen, lette udledningerne fra kul og gøre landet mindre afhængig af russisk gas. Det er en dårlig idé, mener Urszula Zielińska, for gas er også et fossilt brændstof:

“Det kommer ikke til at løse udlednings-problemerne. Vi har mulige løsninger til energi fra sol, vind og biogas på bordet, men vi mangler bare den politiske vilje til at få det til at ske.”

Bytom brygger på en plan
For viceborgmester i Bytom Michał Bieda at se er en just transition den helt rigtige vej at gå, for det indebærer, at man har lagt en klar plan for en økonomi, der ikke er afhængig af kul. Derfor er han godt træt af, at regeringen risikerer mindre EU-støtte til en region som hans egen, der ikke selv har penge til at fuldføre omstillinger lokalt. Derfor tog han kontakt til EU-Kommissionen.

“Befolkningen skal ikke straffes for regeringens beslutninger. Jeg mener, at pengene afsat til Polens omstilling skal gøres tilgængelig for lokale myndigheder eller organisationer på et konkurrencedygtigt grundlag—eksempelvis gennem indkaldelser til projekter eller lokale omstillingsplaner,” siger han.

En minearbejder bruger en kæde til at få fat i sit tøj i omklædningsrummet i Wieczorek-minen i Katowice. – Foto: /Ritzau Scanpix/Reuters/Kacper Pempel/

I Bytom brygger de på egne planer for en omstilling væk fra kul. Planerne involverer at omlægge store arealer, der før har tilhørt industrien, og give dem nye funktioner. Arealerne skal skabe plads til start-ups, et væld af solenergi og enkelte rekreative områder. Bytoms seneste success er en stor golfbane, som de er ved at anlægge på et område, der tidligere var en kulmine.

“Det er populært og rigtig smukt, selvom banen ikke er helt færdig endnu. Men det fungerer, for eftersom det er et privat foretagende, har det skabt nye jobs. Så essensen i vores plan er at bruge gamle minearealer til at skabe nye jobs og grene i økonomien,” siger Michał Bieda.

Sundhed over traditioner
Tilslutningen til, at Polen skulle omstille sin energiforsyning fra kul til grøn energi, har længe haft trange kår på nationalt plan. Politisk er regeringen blevet beskyldt for at samarbejde for tæt med kulindustrien, selvom de langsomt er blevet grønnere i retorikken. Ellers har udsigten til nye energiformer bekymret de polakker, hvis arbejde er afhængig af kulindustrien, og hvis identitet er vævet sammen med den kulturarv kulindustrien har spundet gennem generationer.

“Der er både en frygt for, hvad omstillingen vil koste, og en frygt for påvirkningen af grupper, der rækker ud over kulminearbejdere – det drejer sig jo også om deres familier og hele industrien i det sydlige Polen. Der er en politisk frygt for, at den strategi, der bliver besluttet, vil være upopulær hos disse mennesker,” siger Urszula Zielińska.

Adam Guibourgé-Czetwertyński afviser, at regeringen er for styret af kulmineindustrien, men udtrykker bekymring for de polakker der er afhængige af billig kul til at opvarme deres huse:

“Udfordringen ved omstillingen er tydeligvis enorm i Polen. Fossile brændstoffer – og særligt kul – er af stor betydning i samfundet. Vi har mere end tre millioner husstande, der bruger kul til at opvarme deres huse. Det gør de ikke, fordi de er ideologisk tilknyttet kulindustrien, men fordi det er en billig løsning. Så hvis vi vil mindske udledninger og få renere luft, skal vi også kunne foreslå løsninger, som de husstande har råd til,” siger han.

Greenpeace aktivister projekterede sidste år et billede af Polens premierminister Mateusz Morawiecki tilføjet ordet “skam” op på køletårnet på Belchatow-kulkraftværket, der er Europas største kulkraftværk. – Foto: Rafal Milach/Greenpeace/Handout via Reuters/Ritzau Scanpix/

Netop dét nævner både Urszula Zielińska og Michał Bieda også som en vigtig opgave at løfte. De kul-afhængige husstande bliver ofte bragt på banen i de mange diskussioner om Polens ringe luftkvalitet. Tal fra WHO (2018) viser, at 36 ud af de 50 mest forurenede byer i EU ligger i Polen. Hvert år er der estimeret 43.000 dødsfald i landet som direkte konsekvens af den ringe luftkvalitet—et faktum, der har været med til at sende en grøn bølge ind over landet. Alt imens den polske ungdom har været på gaden til klima-demonstrationer og NGO’er udsender smog-alarmer, har den nuværende regering søsat initiativer, der skal forbedre både luftkvaliteten og klimaet som helhed.

Det er spæde tegn på, at grønnere dage ligger forude.

“De yngre generationer vil generelt gerne have, at Polen træder ud af kulindustrien og udvindingen af andre fossile brændstoffer, fordi de er bedre uddannede end de ældre generationer og forstår, at vi har brug for at hjælpe klimaet og undgå den katastrofe, der er foran os. De yngre generationer identificerer sig ikke med kulturen omkring kul. De ser også den negative virkning, det har på sundhed og infrastruktur,” siger Michał Bieda.

Ligesom Michał Bieda tror Urszula Zielińska på, at den grønne omstilling kan bringe arbejdspladser til det økonomisk tyngede kul-regioner. Begge krydser de fingre for, at regeringen alligevel vil acceptere målene i the European Green Deal.

“Jeg støtter the European Green Deal. Jeg ville ønske, den var mere ambitiøs, men jeg ved, det ligger på Polens banehalvdel at sætte forventningerne op,” siger Urszula Zielińska.

Europa 2020-strategien

Strategien, der blev vedtaget i 2009, omfatter mål indenfor fem områder. På klima- og energiområdet er målene:
1. 20% nedgang i drivhusgasser ift. niveauet i 1990
2. 20% af energiforsyningen i EU skal komme fra vedvarende energi
3. 20% bedre energieffektivitet

2030 klima- og energi rammelovgivning

Disse mål blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 2014 og opjusteret i 2018.
Målene lyder således:
1. Mindst 40% nedgang i drivhusgasser i ift. niveauet i 1990
2. Mindst 32% af energiforsyningen i EU skal komme fra vedvarende energi
3. Mindst 32,5% bedre energieffektivitet

The European Green Deal – den langsigtede plan for 2050

Planen indeholder et mål: Klimaneutralitet i 2050. Ved at arbejde for en grøn omstilling i alle dele af de europæiske samfund menes det, at EU-landene kan leve op til Parisaftalen.Visionen dækker næsten alle EUs politikområder, og som en del af dette fremlagde EU-Kommissionen i marts 2020 det første forslag til en europæisk klimalov med henblik på at indfri 2050-målene.

Amalie Holmgaard Mersh er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (2018) og er ved at færdiggøre sin kandidat i Europastudier på Aarhus Universitet. Hun har i øjeblikket base i Bruxelles.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Kacper Pempel/

Læs hele temaet “Europas store omstilling”

 

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: