Globaliseringens vindere findes også på virkelighedens arbejdspladser

2020-05-10T13:00:13+00:00 tirsdag, 5. maj, 2020|

Når vi nu måske går med syvmileskridt mod en økonomisk recession, bliver det endnu mere aktuelt at fremhæve de dele af EU-samarbejdet, som sikrer arbejdspladser – og at bringe debatten i øjenhøjde med danskerne.

Kommentar af Johan Moesgaard

TEMA: EUROPAS STORE OMSTILLING | Hvad har industriteknikeren, sømanden, rejsemontøren, produktspecialisten og SOSU-assistenten til fælles, når det gælder EU? Ikke meget skulle man tro. Men noget tyder faktisk på, at kombinationen af EU’s indre marked, EU’s handelsaftaler og gode ordninger som EU’s Globaliseringsfond til sammen kan være ganske gode til at sikre et godt og trygt arbejdsliv for vidt forskellige danskere, som går på arbejde i Produktionsdanmark.

Det kan lyde mærkeligt og nærmest jubeleuropæisk i nogens ører. For vi hører jo ofte myten fra EU-kritikere om, at EU er en trussel mod arbejdspladser og velfærd. Og myten om, at handelsaftaler bare er noget, der gavner store multinationale selskaber. Men måske virkeligheden er mere nuanceret – og måske er kloge politikker i EU faktisk er med til at sikre gode arbejdspladser helt ude ved maskinerne i Produktionsdanmark?

Det er desværre historier, som let kan blive overdøvet af fortællinger om EU som den store, onde trussel mod danskernes arbejdspladser. Vi EU-tilhængere kan desværre godt nogle gange se fordelene ved EU-samarbejdet lidt for meget i et helikopterperspektiv. Hvorfor ikke bringe debatten i øjenhøjde med danskerne?

Jeg tog selv sagen i egen hånd for få måneder siden og satte mig for at besøge arbejdspladser rundt omkring i Danmark for at høre historierne fra nogle af de mennesker af kød og blod, som har gavn af EU-samarbejdet. Tankerne er blevet til en bog, som bliver udgivet på Europadagen, den 9. maj. For selvfølgelig skal EU-debatten af og til handle om demokrati i andre EU-lande, proceshistorier om forhandlinger i Bruxelles og nye ideer til, hvordan EU kan ændre traktater og se ud i fremtiden. Men jeg savner i den grad fortællinger ude fra virkeligheden om EU’s helt grundlæggende hjørnesten. Altså de politikker, som helt basalt sikrer arbejdspladser og ofte bliver glemt. Når vi nu måske går med syvmileskridt mod en økonomisk recession, bliver det endnu mere aktuelt at fremhæve de dele af EU-samarbejdet, som sikrer arbejdspladser.

Produktionsdanmark og det indre marked
Tag for eksempel det indre marked. Det er ikke bare en regnearksøvelse om, hvor krumme agurkerne skal være. Det indre marked er med til at sikre tusindvis af arbejdspladser over hele Danmark – lige fra produktspecialisten på Grundfos i Bjerringbro til industriteknikeren på MAN Energy Solutions i Københavns Sydhavn. Det ved man godt ude ved maskinerne, skal jeg hilse at sige. Ligesom det indre marked i øvrigt er med til at sende gode, grønne danske løsninger som pumper, termostater, vindmøller og energiteknologi ud på resten af kontinentet for at hjælpe vores nabolande med den helt nødvendige grønne omstilling af deres samfund. En ren succeshistorie, som alt for få af os tænker over.

Tænk, at det for 30 år siden var bøvlet, besværligt og ofte stort set umuligt at sende varer gnidningsfrit rundt i Europa. Og tænk så på konsekvensen for de 825.000 danskere, hvis arbejde i dag afhænger af eksport. I min bog noget af det allermest afgørende for danske lønmodtagere, men også en skjult succes, som vi aldrig må lade EU-kritikerne gøre til en negativ sag om krumme agurker eller bureaukrati.

Mon ikke mange lever fint med, at EU-landene aftaler regler om, hvor krum agurken skal være – hvis det samtidig er en del af et større projekt, der samlet sikrer arbejdspladser for tusinder og atter tusinder af danskere ude på fabrikkerne i Produktionsdanmark. Og mon Europa ville være mindre bureaukratisk, hvis vi afskaffede det indre marked og indførte 27 forskellige regelsæt for alle forskellige varer og produkter? Ude på arbejdspladserne i Produktionsdanmark er man i hvert fald ikke i tvivl. Og måske kan det også være med til at forklare, at kun 2 procent af for eksempel Dansk Metals tillidsrepræsentanter (altså kun én ud af 50!) synes, at det indre marked er dårligt for netop deres arbejdsplads.

Varme tanker til handelsaftalerne
Eller hvad med EU’s handelsaftaler med lande rundt omkring i verden? Når EU forhandler spilleregler for handel med Canada, Japan, Vietnam og landene i Sydamerika, er det ligeså noget af det mest afgørende for arbejdspladser ude på vores mange virksomheder, der eksporterer. Alligevel hører vi en endeløs strøm af græsrodsbevægelser, som altid har ”NEJ”-hatten på og dommedagsprofetisk problematiserer hjørner af aftalerne. Og desværre ofte uden at have fakta helt på plads i iveren efter at kritisere både EU og storkapitalen. Handelsaftalerne bidrager jo ikke bare med eksportkroner, velfærd og velstand. De er også med til at sende pumper, vindmøller og energiteknologi ud i verden til gavn for klimaet.

Og så er der faktisk i hobetal af lønmodtagere, som kan sende en varm tanke til handelsaftalerne. Tænk for eksempel på den danske rejsemontør, der reparerer skibe i Danmark, Europa og verden. Det er let i Danmark og Europa på grund af det indre marked. Det handler bare om at tage nogle komponenter med i tasken og få opgaven klaret. Det er straks sværere ude i verden, når EU ikke har en handelsaftale med det pågældende tredjeland. Så risikerer man som rejsemontør at strande på et toldkontor og misse familiefødselsdagen, fodboldkampen eller juleaften. Det er jo ikke bare virksomheden og kunden, der står med håret i postkassen, når der er bøvl med varerne. Der står rigtige lønmodtagere i frontlinjen og risikerer at få hverdagen og arbejdsdagen ødelagt, når handelsaftalerne ikke kommer igennem. Når protektionister i Danmark og resten af Europa taler dunder mod handelsaftaler, så taler de også dunder imod de mange lønmodtagere, som har så meget gavn af aftalerne.

Globaliseringsfonden og Lindøværftet
”Men handelsaftaler og globalisering risikerer jo også at gøre nogle lønmodtagere arbejdsløse?”, kunne man indvende. Det er korrekt. Her har vi faktisk et ganske godt værktøj i EU’s Globaliseringsfond. Når store arbejdspladser lukker som følge af globalisering, så træder EU til med penge. ”Hjælp til selvhjælp” kunne man kalde det. Nemlig penge til omskoling og uddannelse.

Det er ikke bare teoretisk. Tag for eksempel lukningen af Lindøværftet, hvor tusindvis af fynboer blev arbejdsløse. Her hjalp EU-pengekassen masser af medarbejdere videre i deres arbejdsliv, da tilværelsen så allersortest ud. Svejseren kunne blive omskolet til SOSU-assistent og forsøge sin familie med tre børn igen. Den ufaglærte servicemedarbejder på værftet kunne blive omskolet til ansættelse inden for den voksende vindmøllebranche. Snakker man med de tidligere ansatte på Lindøværftet, lyser ansigtet jo varmt op, når talen falder på kombinationen af EU-penge, godt fagforeningsarbejde og gode lokalpolitikere, der med Globaliseringsfonden i ryggen gav tusinder af menneskeskæbner og deres familier tryghed i en ellers ubehagelig situation.

Det var blot et par eksempler. Men de gode eksempler findes i hobetal derude. Hvis vi går mod en snarlig recession, håber jeg, mange af mine medtilhængere af EU finder de gode eksempler fra virkeligheden frem. Vi må ikke ende i en situation, hvor EU-opbakningen bliver for elitær eller synonym med føderalisme eller hede drømme om et Narnia – et fremtidigt fantasi-Europa, hvor vi med traktatændringer og fingerknips pludselig får en drømmeverden. De helt jordnære EU-politikker, vi har på plads i dag, kan faktisk noget, og EU er massivt til gavn for hundredetusindvis af danskere, som arbejder i industrien.

Fornuftige hjørnesten
Der kommer af og til fejlskud fra EU-landene. Jeg har tidligere peget på slaget om den lovbestemte EU-mindsteløn. her i Magasinet Europa. Jeg er bestemt ikke blind jubeleuropæer på alle sager. Men når det kommer til det indre marked og EU’s handelsaftaler, så er der brug for at sige tingene som de er: Disse politikker er massivt til gavn for så mange danske lønmodtagere ude i Produktionsdanmark.

Den 9. maj er også kendt som ”Europadagen”. Når Europadagen fejres lige præcis den 9. maj, så skyldes det den franske udenrigsminister, Robert Schuman, som den 9. maj 1950 i en tale lagde grundstenen til Kul- og Stålunionen. Ude på danske og europæiske industriarbejdspladser producerer man i dag meget andet end kul og stål. Men det EU-samarbejde, som Kul- og Stålunionen har udviklet sig til, indeholder faktisk nogle ganske fornuftige hjørnesten, som også i dag skaber gode arbejdspladser ude i Produktionsdanmark. Og netop på Europadagen den 9. maj i år sender jeg bogen: ”Stemmer fra Produktionsdanmark: en debatbog om EU’s afgørende betydning for mennesker af kød og blod” på gaden. Fordi der i 2020 endnu mere end nogensinde er brug for, at vi binder EU-optimismen bedre sammen med virkeligheden ude på arbejdspladserne.

Johan Moesgaard er EU-chef i Dansk Metal

I Magasinet Europa gælder det for alle artikler i genrerne “klumme” eller ”kommentar”, at teksten udelukkende er udtryk for skribentens/skribenternes egne holdninger.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Søren Bidstrup/

Læs hele temaet “Europas store omstilling”

Temaets tilblivelse er:

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: